Intern mail: Barbara Bertelsen arbejdede for, at aflivning ikke måttes kaldes for nedlukning

Minkaflivning var ikke en nedlukning, slog departementschef fast. Eksperter undres.

Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen fastslog i en e-mail, at der ikke var tale om en nedlukning, når man aflivede alle mink. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Spørgsmålet, om regeringen reelt havde lukket minkerhvervet efter Mette Frederiksens pressemøde 4. november, fyldte allerede meget på de indre linjer i Statsministeriet i tiden efter udmeldingen.

Det var i det magtfulde koordinationsudvalg, at beslutningen blev truffet om at slå alle mink ihjel. Mødet fandt sted sent om aftenen d. 3. november og helt centralt er en række dokumenter, som blev stukket i hånden på ministrene kort tid, inden mødet gik i gang.

Her blev der blandt andet omtalt en dvalemodel og en model for nedlukning af erhvervet – men regeringen valgte efter eget udsagn ingen af delene. De valgte en tredje vej.

I et hektisk forløb i timerne og dagene efter mødet forsøgte embedsværket at finde ud af præcis, hvad regeringen rent faktisk havde besluttet sent om aftenen den 3. november. Det har flere vidner i Minkkommissionen berettet.

Da det først stod klart, at beslutningen var at aflive alle mink, opstod et nyt problem dagen efter.

Den 4. november havde en afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet meddelt Justitsministeriet, at der ikke var hjemmel til den beslutning.

Efter sværdslag mellem de to ministerier konstaterede Justitsministeriet dagen efter, at de ikke kunne underkende vurderingen fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Spørgsmålet, om der reelt var tale om nedlukning, fyldte dog stadig i tiden efter.

Den absolutte topembedsmand Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, slog således i en e-mail 11. november regeringens linje fast:

”Der blev på KU den 3/11 netop eksplicit besluttet IKKE hverken helt eller delvis at lukke minkavl i DK. Det fremgik i øvrigt af et bilag til KU-sagen, at dette ville forudsætte overvejelser om hjemmel”

E-mailen har været fremlagt i Minkkommissionen og er sendt til to topfolk i Statsministeriet, departementsråd Pelle Pape og Christian Liebing.

Af departementschefens e-mail fremgik det også, at ministerierne, i forlængelse af beslutningen om at aflive alle mink, har vurderet, at ”et relevant redskab for den fremrettede håndtering” under pandemien er en midlertidig indstilling af minkavl.

”Et sådant redskab stod det klart allerede i KU-sagen ville kræve lovhjemmel,” fremgår det af e-mailen fra Barbara Bertelsen.

Men det var ikke en beslutning, "der blev truffet i KU 3/11 eller kommunikeret på pressemødet 4/11", lyder det i e-mailen.

pressemødet 4. november blev en lukning af minkvirksomheder faktisk omtalt. Det skete, da erhvervsminister Simon Kollerup tog ordet.

- Når minkavlernes virksomhed tvangslukkes, så betyder det, at alle minkavlere får adgang til både lønkompensation, fuld dækning for faste omkostninger og kompensation for tabt omsætning til de selvstændige, der ejer minkfarmene, lød det fra ministeren.

"Har den samme effekt"

Frederik Waage, professor i forvaltningsret og forfatningsret ved Syddansk Universitet, vurderer, at det er rigtig nok, når regeringen hævder, at beslutningen om at aflive alle mink ikke er den samme, som en nedlukning af erhvervet.

Der er en forskel på at aflive alle mink og på at nedlukke erhvervet, siger han.

Det er bare ét stort men til den fortælling.

- Det har den samme effekt. Man kunne måske godt teoretisk forestille sig, at man straks efter minkene var aflivet, fik lov til at hende nogle nye mink i et andet land og begyndte at opdrætte dem. Det er bare et meget teoretisk scenarie.

Han er ikke overrasket over, at Barbara Bertelsen vil have det til at stå klart, at der ikke var tale om nedlukning.

- Jeg kan også godt forstå, at Barbara Bertelsen fremhæver, der er forskel. For man blev advaret om, at der ikke var hjemmel til de to modeller. Og når man er advaret om, at der ikke er hjemmel til de to de modeller, så bør man også være opmærksom på, om der er hjemmel til den tredje model, siger Frederik Waage.

Linje forsvandt

Bent Ole Gram Mortensen, professor i offentlig ret ved Syddansk Universitet, er på samme linje.

- Når en regering planlægger et indgreb, må den gøre sig klart, hvad indgrebets konsekvenser bliver. Hvis et fagministerium mener, at en nedslagtning af alle mink, inklusiv avlsdyr, reelt vil lukke minkavl i Danmark, så er det udtryk for unødige juridiske spidsfindigheder at hævde, det kun var en nedslagtning af mink og ikke lukning af erhverv, der blev besluttet, siger han.

Faktisk indgik der i materialet til koordinationsudvalget oprindeligt en dyster advarsel om konsekvenserne for minkerhvervet, hvis alle mink blev aflivet.

- En total nedslagtning inklusive af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen, lød passagen.

Formuleringen blev dog senere taget ud og nåede aldrig frem til mødet.

Alligevel mener Bent Ole Gram Mortensen, at det burde være blevet undersøgt, da man valgte en model, der ikke var med i papirerne til mødet 3. november.

- Hvis man vælger en vej, som ikke er beskrevet i de dokumenter, man har fået forelagt, så må man som et ansvarligt menneske naturligvis få undersøgt konsekvenserne af den vej, man nu engang vælger, før man beslutter sig.

Statsministeriet ønsker af ”principielle grunde og i respekt for granskningskommissionens arbejde ikke at kommentere på forhold omfattet af undersøgelsen.”

Men statsminister Mette Frederiksen betonede tirsdag, at der ikke var tale om en nedlukning af minkerhvervet.

- Der er en midlertidig lovgivning. Der er ikke tale om en endegyldig beslutning i forhold til minkerhvervet. Det har vi ved flere forskellige lejligheder gjort klart. Vi var på grund af risikovurderingen fra myndighederne tvunget til at træffe en beslutning om at aflive mink, og det er den beslutning regeringen har truffet, sagde hun.

Barbara Bertelsen skal afhøres i Minkkommissionen d. 18. november klokken 9.

FacebookTwitter