Intet svar til 280.000 skoleelever: 'Det har alvorlige konsekvenser for dem'

Ekspert kritiserer regeringen for ikke at regne på konsekvenser af genåbning for de mellemste skolebørn.

Elever i 5. til 8. klasse skal i første omgang fortsætte med at gå i skole hjemmefra indtil den 6. april. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

De mindste elever er vendt tilbage til skolen. Og for de største i afgangsklasserne er der lagt op til, at de kan vende tilbage, når smitten i lokalområdet tillader det. For Vest- og Nordjylland er det allerede snart.

Men eleverne i 5. til 8. klasse står uden udsigt til, hvornår de kan komme tilbage til en normal hverdag med deres klassekammerater.

Og i den ekspertudredning, som viser vejen tilbage for 9. og 10.-klasse, er der slet ikke regnet på, hvad det ville betyde for spredningen af coronavirus, hvis de mellemste skoleelever skulle tilbage i klasseværelset.

Regeringens gruppe af eksperter afleverede i aftes sine beregninger på en mulig genåbning. De danner grundlag for de videre forhandlinger. Men blandt de 11 scenarier, der er regnet på, findes skoleeleverne i 5. til 8. klasse ikke et eneste sted. Ifølge de seneste tal fra Danmark Statistik går der cirka 280.000 elever på de fire klassetrin.

Karen Wistoft er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Hun har undersøgt konsekvenserne af coronanedlukningen for skoleelever.

For eksempel har hun lige bearbejdet et datasæt med 5.000 besvarelser fra elever i 3. og 4. klasse samt i 7. og 8. klasse.

Hun mener, at regeringen burde undersøge nærmere, hvad det ville betyde for smitten, hvis de mellemste skoleelever også kom tilbage.

- Jeg synes, det er en besynderlig prioritering og højest uigennemskueligt, at man nøjes med at regne på 9. klasserne, fordi de skal til afgangseksamen. Vi har en stor gruppe elever, som virkelig har problemer med ikke at komme i skole. Man må kunne sætte ressourcer af til at lave beregninger, og så må man på den baggrund udtænke nogle løsningsforslag, så de også kommer med i gruppen, der bliver set, hørt og taget alvorligt, siger Karen Wistoft og understreger:

- Det har alvorlige konsekvenser for dem, fordi de har det svært med hjemmeskolen.

Udbredt mistrivsel

I sin forskning har hun fundet ud af, at store grupper af børn har det svært.

- En tredjedel har svært ved at være hjemme. De savner deres venner. Det er svært for dem at følge med, og de mangler motivation for at lave skolearbejde. De mister troen på egne evner og synes ikke, de kan det, de skal. De opgiver og synes ikke, det er sjovt mere.

- En femtedel har det særligt svært. De har et dårligt selvbillede, lav selvtillid, og det er lige på grænsen til, man kan kalde det mistrivsel, siger Karen Wistoft.

Hun vurderer, at hjemsendelsen af skoleelever kan få langsigtede konsekvenser.

- Børn, som gennem længere tid lever i bekymrede miljøer eller ikke har sociale relationer, kan udvikle mentale følgevirkninger, som er alvorlige. Det betyder, at deres selvbillede forandrer sig. Deres tro på egne evner forandrer sig. Det er meget svært at rette op på og ikke bare noget, man fikser ved, at de kommer i skole. De kan opleve at have fået et godt og grundigt socialt og fagligt dyk, siger hun.

Venstre efterlyser beregninger

Politisk er der også kritik af, at regeringen ikke har bedt om at få beregninger på, hvad der vil ske, hvis de mellemste elever vender tilbage.

- Vi synes, det er dybt problematisk, og vi har opfordret regeringen til at få regnet på det. Selv om alle elever ikke kan komme tilbage på det samme tidspunkt, er der nødt til at være et perspektiv for alle eleverne i forhold til, hvornår de kan komme tilbage, siger Venstres børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørby.

Hun mener, at selv få timer om ugen tilbage i skolen, kan gøre stor gavn.

- Man er nødt til at lave nogle differentierede beregninger. Hvad betyder en halv dag om ugen? Eller en hel dag om ugen? Lige nu har vi nogle elever, som ikke bare har siddet derhjemme i ugevis, men i månedsvis, og som i den grad har behov for socialt og fagligt at blive en del af et klassefælleskab igen.

Med den åbning, der bliver anbefalet her af detailhandel, udendørs kulturinstitutioner og foreningsliv, er vurderingen, at der kommer 870 indlagte med corona på sygehusene. Viser det ikke, at der ikke er plads til mere?

- Det må man tage stilling til bagefter. Hele diskussionen om, hvad der skal åbne først, forudsætter, at man kan lave en differentieret beregning og have den på bordet. Hvis man ikke lægger beregninger åbent og ærligt frem, kan man heller ikke få en diskussion af, om børn og unges trivsel skal vægte højere eller lavere end andre elementer, siger Ellen Trane Nørby.

DR Nyheder har spurgt Sundhedsministeriet om, hvorfor der ikke er lavet beregninger for de mellemste skoleelever. Ministeriet er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har lavet to opdateringer på Facebook om ekspertrapporten. Hun nævner ikke 5. til 8. klasse på noget tidspunkt. DR Nyheder har spurgt ministeriet, hvorfor der ikke er lavet beregninger for de klassetrin. Ministeriet er ikke vendt tilbage.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter