Irak-kommissionen strides om dato for PET-godkendelse

Det er ikke korrekt, når formanden for Irak-kommissionen siger, at sikkerhedsgodkendelsen fra PET først kom i sidste uge. Den kom allerede 9. september, siger kommissionskollega.

Formand for Irak-kommissionen, Michael B. Elmer, bliver nu korrigeret af sin kollega. Sikkerhedsgodkendelsen fra PET kom nemlig langt tidligere, end formanden siger.

Hvorfor er Irak-kommissionen endnu ikke kommet i gang med sit arbejde? Det er der intern uenighed om blandt kommissionens medlemmer.For kommissionsformand Michael B. Elmer sagde 28. oktober, at sikkerhedsgodkendelsen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) ikke var kommet, og at man derfor ikke kunne gå i gang med arbejdet.Det er kommissionskollega professor Jørgen Albæk Jensen uenig i. Han korrigerer nu sin formand.- Den principielle sikkerhedsgodkendelse fra PET kom allerede 9. september, og herefter var vores lokaler og it-systemer godkendt til at tage imod de klassificerede dokumenter, siger Jørgen Albæk Jensen.

Irak & Afghanistan-Kommissionen fik i 2012 fem år til at undersøge følgende omkring krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan, men i to år har de tre kommissionsmedlemmer ikke haft adgang til de dokumenter, der er nødvendige for at komme med en redegørelse, da lokaler og it-systemer skulle godkendes af PET.Minister kritiserer kommissionsmedlemmerneJustitsminister, Mette Frederiksen (S) kommer i dag med en kritik af de tre medlemmer, der er sat til at kulegrave den danske indsats i Irak og Afghanistan.For medlemmerne, der er udpeget af Justitsministeriet, har nemlig ikke gjort deres arbejde godt nok, og det er skyld i, at arbejdet er blevet forsinket.

- Jeg er bekendt med, at der er problemer med samarbejdet internt i kommissionen, og at disse problemer tilsyneladende har haft betydning for fremdriften i arbejdet, skriver hun i en mail til DR Nyheder.

Hun oplyser videre, at hun allerede er i gang med at undersøge problemerne mellem de tre kommisionsmedlemmer, der har bremset undersøgelsen.Jørgen Albæk Jensen siger til DR Nyheder, at han "ikke kan afvise, at det er den korrekte fremstilling af sagen".Det har i dag ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra kommissionsformand Michael B. Elmer.

Facebook
Twitter