Irak-kommissionens formand går af efter bøvl med samarbejdet

Det er ærgerligt, at kommissionens arbejde er blevet udfordret af interne stridigheder, mener justitsministeren.

Michael B. Elmer anser det ifølge Justitsministeriet for at være urealistisk at genskabe et godt samarbejde i Irak-kommissionen, og han går derfor af.

Formanden for Irak- og Afghanistankommissionen, Michael B. Elmer, træder tilbage.Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Kommissionsformanden har ifølge ministeriet selv valgt at træde tilbage.Det sker, efter at formanden og kommissionens to øvrige medlemmer har haft meget vanskeligt ved at arbejde sammen, og kommissionens arbejde har lidt under de vanskeligheder.- Det er utrolig ærgerligt, at fremdriften i Irak- og Afghanistankommissionens vigtige arbejde er blevet udfordret af interne samarbejdsvanskeligheder. Jeg tager formandens beslutning til efterretning og ser nu fremad, siger justitsminister Mette Frederiksen (S).

Urealistisk at genskabe det gode samarbejdeHun har nu bedt de to landsretter om hurtigst muligt at indstille en ny kommissionsformand.- Kommissionen har en stor og betydningsfuld opgave foran sig, og derfor har jeg også bedt landsretspræsidenterne om at udpege en ny formand så hurtigt som muligt, så kommissionen kan komme videre med den opgave, som den skal løse, siger hun.Michael B. Elmer har ifølge Justitsministeriet oplyst, at han "ikke anser det for realistisk, at han vil kunne få genskabt det gode og konstruktive samarbejde, som er nødvendigt for, at Kommissionen kan fuldføre sin meget omfattende og vanskelige opgave".Kommission har haft problemer længeIrak- og Afghanistankommissionen blev nedsat i 2012 og skal klarlægge, hvilket grundlag Danmark havde for at deltage i krigen i Irak, og hvad danske myndigheder har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan.Men kommissionen, der hidtil har bestået af tre medlemmer, har været ramt af flere vanskeligheder.

I efteråret beskrev DR Nyheder, at kommissionen stort set ikke var gået i gang med sit arbejde, da en sikkerhedsgodkendelse fra PET ifølge den nu afgående formand, Michael B. Elmer, i oktober endnu ikke var på plads.Men ifølge et andet medlem af kommissionen, professor Jørgen Albæk Jensen, kom sikkerhedsgodkendelsen allerede i september sidste år.Justitsminister Mette Frederiksen kunne efterfølgende konstatere, at kommissionen i høj grad var ramt af problemer med at samarbejde.

Facebook
Twitter