Jens Ringberg om regeringspapir: Vi er vidne til et nyt fænomen

Oppositionen vil angribe den kommende regering på to områder, vurderer analytiker.

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Pia Olsen Dyhr fra SF, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fra Radikale efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg tirsdag 25. juni 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Da Danmarks kommende statsminister, Mette Frederiksen (S), sent i aftes kunne præsentere en enighed med de partier, som har peget på hende som statsminister, skete det med en nedskrevet politisk forståelse.

Der er dog ikke tale om egentlig aftale, men mere et sæt ambitioner og målsætninger.

Og det er noget, som ikke tidligere er set i dansk politik, siger DR's politiske analytiker Jens Ringberg.

- Vi er vidne til et nyt fænomen, hvor dem, der skal agere fødselshjælpere til en ny regering, har mere papir på det end tidligere. Spørg bare Enhedslisten, om de synes, at de har mere papir på Mette Frederiksen end på Helle Thorning-Schmidt i 2011. Der er svaret nok et meget klart ja, siger han.

I 2012 valgte den daværende S-SF-R regering at lave en skatteaftale med Venstre og de Konservative i stedet for Enhedslisten, hvilket dengang fik partiet til at trække sig som regeringens støtteparti.

Står både frit og bundet

De fire partier er blevet enige om en politisk retning, som er nedskrevet i et 18 sider langt dokument med titlen 'Retfærdig retning for Danmark'.

"Retfærdig retning for Danmark"

Med denne forpligter partierne sig blandt andet til indføre minimumsnormeringer, basere en udlændingepolitik på 'sund fornuft', vedtage en klimahandlingsplan og gøre det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til landet.

Aftalen mellem de fire partier har på nogle områder bundet Socialdemokratiet og Mette Frederiksen til at levere på nogle helt specifikke områder.

- På klimaområdet er Socialdemokratiet gået længst i forhold til deres udgangspunkt; Det her med reduktion af udslippet af drivhusgasser på 70 procent sammenlignet med niveauet i 1990. På andre punkter står Socialdemokratiet mere frit til at agere, siger Jens Ringberg.

Her peger Jens Ringberg helt specifikt på spørgsmålet om en differentieret pensionsalder for nedslidte. Det er et spørgsmål, som Socialdemokratiet slog sig stort op på at ville sikre - både før og under valgkampen - men som ikke nævnes i de 18 sider.

- Det betyder, at den kommende socialdemokratiske regering kan lave en aftale med arbejdsmarkedets parter og så gå til resten af Folketinget, det vil sige Dansk Folkeparti, og i princippet få det gennemført. Så der er også områder, hvor partiet står mere frit, siger han og fortsætter:

- Det, tror jeg, har været meget, meget vigtigt for Socialdemokratiet. For hvis Mette Frederiksen her 21 dage efter valget havde dannet regering og opgivet det, som har været hendes store nummer, så var vi nok allerede begyndt at tale om løftebrud.

Udlændinge og økonomi vil blive diskuteret

Når Jens Ringberg ser på aftalepapiret, som partierne præsenterede i går, så er der særligt to områder, som blå blok står klar til at angribe.

- Det ene er, at der ikke er en krone-til-krone finansiering og dermed er der en eller anden risiko eller mulighed for skattestigninger, siger han og peger på, at partierne vil øge det økonomiske råderum med ti milliarder kroner, men ikke har beskrevet, hvordan det skal ske.

Det andet kritikpunkt er udlændingepolitikken, fordi der er mulighed for, at der røres ved kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

- Og det øjeblik, man definerer ydelsesområdet som udlændingepolitik, og det gør man i blå blok, så kan man sige, at der kommer lempelser i udlændingepolitikken.

- Så de blå partier vil sige: Hvad sagde vi.

Uddrag af aftalen om en "politisk forståelse":

I en fælles politisk forståelse med titlen 'Retfærdig retning for Danmark' har partierne over 18 sider defineret en række målsætninger, der skal sætte kursen for Danmark. Her er et udpluk af indholdet fra de mange siders - blandt andet skal en ny regering:

  • Indføre et bindende klimamål om at reducerer udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

  • Vedtage en klimahandlingsplan, der skal sikre, at reduktionsmålene nås.

  • Bekæmpe plastikforurening og beskytte drikkevandet bedre.

  • Indføre lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

  • Afskaffe kontanthjælpsloftet og indtil en ydelseskommission er kommet med anbefalinger indføres der et kontant børnetilskud målrettet børn fra 0-14 år i familier, der er omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

  • Afskaffe nationale tests i de mindste klasser i folkeskolen.

  • Reducere unødvendige dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen.

  • Forbedre mulighederne for mennesker med handicap.

  • Gøre det lettere at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft for virksomheder eller velfærdsinstitutioner, der har en konkret mangel på arbejdskraft, på minimum faglært niveau.

  • Fremme integrationen i Danmark.

  • Styrke skattevæsenet.

Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'

Facebook
Twitter