Jens Rohde forlader Folketinget

Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, forlader Folketinget for at blive direktør for TV2's kommende radiokanal, oplyser TV2. Rohde har været en politisk slagterhund, som Venstre har haft godt brug for, siger iagttager.

Jens Rohde skal være direktør for TV2's kommende radiokanal. (Foto: Jens Meilvang © Scanpix)

Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, forlader Folketinget for at blive direktør for TV2's kommende radiokanal, oplyser TV2.

Ifølge tv-stationen vil meddelelsen blive givet på Venstres gruppemøde torsdag. Jens Rohde har ikke selv ønsket at kommentere spørgsmålet.Den røde kludJens Rohde har i sin tid som politisk ordfører ofte optrådt i rollen som en rød klud - oftest for oppositionen, men til tider også for egne partifæller.Det har senest været tilfældet i den tilspidsede interne strid om skattelettelser, men også i spørgsmålet om hans kamp - imod flertallet Venstres gruppe - for at øge mulighederne for at give lesbiske børn via kunstig befrugtning.Politisk frontsoldatDR Nyheders politiske medarbejder, Jens Ringberg, siger, at Venstre kommer til at mangle en politisk frontsoldat - både med hensyn til slagsmål med andre partier, herunder De Konservative, men også i forhold til offentligheden.- Rohde har haft en anden profil, der har været nyttig for Venstre, end folk som statsminister Anders Fogh Rasmussen og skatteminister og måske kommende kronprins, skatteminister Kristian Jensen, siger Jens Ringberg til DR2' Deadline.Jens Ringberg peger på, at Jens Rohde ikke har sin politiske skoling fra Venstres organisation, men kommer fra det private erhvervsliv.Begyndte i Radio Viborg- Han har været den frække slagterhund, som Venstre har haft godt brug for i slagsmål, siger Jens Ringberg.Jens Rohde afskrev sig ifølge politiske iagttagere muligheden for at blive minister, da han erklærede, at han aldrig ville oplyse om sine egne eller sin kærestes økonomiske forhold. Det kræver statsministeren af sine ministre.Med til direktør for TV2's kommende radiokanal kan den 36-årige Jens Rohde ikke alene trække på både sine erfaringer fra det politiske liv, men også på sine ungdomsminder fra tiden som sportskommentator på Radio Viborg, hvor han begyndte som 14-årig. ExternalContenthttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532c72466187a216b8e80b4d

Facebook
Twitter