Jeppe Bruus om grøn trepart: 'Det er mega, mega stort'

Danmark skal have mere natur, mere skov og et bedre vandmiljø.

Og Danmark bliver det første land i verden med en CO2-afgift på landbruget.

Det skal en politisk aftale om en grøn trepart nu sørge for bliver til virkelighed.

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance præsenteret den politiske del af den grønne trepart, som blev vedtaget i juni.

- Jeg er utrolig glad og stolt over, at det er lykkedes at samle et bredt flertal i Folketinget om at give politisk opbakning til denne her aftale fra i sommer med at omdanne store dele af vores areal til natur og skov, så vi kan få livet tilbage i vores fjorde og nå vores klimamål og omstille vores fødevareproduktion i det her land, siger minister for Grøn Trepart, Jeppe Buus (S) på et pressemøde.

- Det er mega, mega stort, siger ministeren.

- Det er også dyrt. Vi har her en aftale i omegnen af 43 milliarder kroner. Vi har lagt tre milliarder oveni det, vi havde i sommer, siger ministeren.

Men det er nødvendigt, hvis planerne skal lykkes, siger han.

- Vi har travlt, for hvis vi ser på både vores klima og vores vandmiljø er der sket for lidt i rigtig mange år. Nu skal der ske rigtig meget på få år, siger Jeppe Buus.

Han siger, at aftalen også betyder, at der over de næste 20 år skal plantes næsten en milliard træer i Danmark.

Ugelange forhandlinger

Forhandlingerne om den politiske del af en grøn trepart har varet i flere uger.

Selve aftalen med konkret indhold blev allerede i juni lagt fast mellem regeringen og blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, og nu har politikerne så blåstemplet ambitionerne, så projektet kan blive ført ud i livet.

En del af aftalen er blandt andet, at der nu kommer en CO2-afgift på landbruget på 120 kroner pr. ton fra 2030 og 300 kroner i 2035.

Og så har uenigheder om niveauet for udledningen af kvælstof vanskeliggjort forhandlingerne.

Men i den politiske aftale er det besluttet, at kvælstofudledningen skal reduceres med knap 14.000 tons årligt fra 2027, hvilket er den mængde, som eksperter har kaldt den fagligt mest korrekte løsning.

Bornholm er dog undtaget, fordi Østersøen bliver markant påvirket af udledninger fra andre omkringliggende lande.

Derfor vil regeringen forhandle med nabolandene om en fælles løsning for mindre kvælstofudledning.

Det er udledningen af kvælstof fra landmændenes marker, der ender i vandet, og som er hovedårsagen til det rekordsstore iltsvind, der i år har været i danske fjorde og indre farvande.

Du kan læse meget mere om trepartsaftalen i vores liveblog.

SF: Regeringen ville slække miljøkravene

Økonomiminister og Venstres næstformand, Stephanie Lose, glæder sig også over, at den politiske del af aftalen er blevet til med et bredt flertal af Folketingets partier.

- Jeg synes, der er rigtig god grund til at glæde sig over, at der er så bredt et flertal, som står bag for at få det her ud og leve, siger hun.

Men der venter kommuner og blandt andet organisationer et meget stort arbejde, hvis ambitionerne om at omdanne de meget store landbrugsarealer til mere natur og skov skal lykkes, siger hun.

- Det kommer til at kræve rigtig meget af både kommuner, centraladministrationen og af de organisationer både fra natur og landbrug, der skal ud og tage et kæmpe stort ansvar. Vi kommer til at heppe på jer og gør alt for, at vi lykkes med det store, fælles projekt vi med denne her aftale nu sætter i søen, siger Lose.

Hos SF siger man, at regeringen i forhandlingerne lagde op til at slække miljøkravene til landbruget.

- Nu strammer vi dem i stedet, siger hun med henvisning til, at man endte med at blive enige om den mest ambitiøse model for kvælstofudledning.

Liberal Alliances miljøordfører, Pernille Vermund, siger, at natur- og havmiljø skal beskyttes, "men vi skal ikke smide dansk landbrug under bussen".

- CO2-afgiften har været diskuteret længe, men fylder ikke meget i debatten i dag.

- Det er nok fordi, den er baseret på gulerod fremfor pisk. Hvor landmændene kan benytte sig af de teknologier, der skal til for at komme i mål, og dermed på sigt helt slippe for at betale CO2-afgift, siger Vermund.

Konservatives formand, Mona Juul, er glad for, at landbruget nu får vished om de vilkår, der gælder for dem i fremtiden. Og så glæder hun sig over, at der nu bliver tænkt på at forbedre havmiljøet.

- Endelig får vores vandmiljø en fair chance. Om nogle år vil vi igen kunne nyde vandet, naturen og dyrelivet.

En af de største grønne aftaler nogensinde

Danmarks Naturfredningsforening er tilfredse med den aftale, der er landet mellem regeringen og aftalepartierne.

- Det første forhandlingsmøde startede for næsten et år siden. Og i dag lander en af de største grønne aftaler nogensinde, som skal ændre det danske landskab og omlægge 10% af Danmarks areal fra landbrug til natur. Jeg er virkelig glad, skriver præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding på X.

Aftale indgået i juni

Den grønne trepartsaftale blev indgået i juni i år. De vigtigste parter var regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Også Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Dansk Metal samt Fødevareforbundet NNF var med.

Nu har regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance indgået en politisk aftale, der læner sig op ad den grønne trepart og sikrer, at målene i aftalen kan blive til virkelighed.

Der mangler 7,3 milliarder kroner, før alle trepartsaftalens lovede tiltag kan føres ud i livet. Det "kan blive nødvendigt" at lempe finanspolitikken i 2026 til 2028 for at finde de manglende milliarder.

Aftalen indebærer blandt andet: