63-årige Johannes Christian Nielsen har slidgigt i sine ankler, i hoften, i nakken og i skuldrene. Begge hans knæ er blevet opereret. Det samme er hans højre albue.

Efter 45 års hårdt fysisk arbejde som blandt andet murer, jord- og betonarbejder, maskinarbejder, slagteri og rengøringsarbejde, tænkte han for et års tid siden, at Socialdemokratiets "Arne-pension" måtte være lige noget for ham.

Så han satte sig ved computeren i sit hus i Brøns syd for Ribe for at søge retten til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.

- Da jeg går ind for at søge om Arne-pensionen på borger.dk, ser jeg så den der seniorpension på den samme side. Den havde jeg ikke hørt det helt store om. Men så læste jeg lidt om den og tænkte "Why not", og så trykkede jeg på knappen og søgte den også.

En måned senere tikkede svaret ind: Johannes Nielsen fik tilkendt Arne-pensionen og 13.740 kroner om måneden. Til gengæld fik han afslag på seniorpensionen, men efter hjælp fra hans fagforening til at anke afgørelsen, gik der fem dage, så var der grønt lys til 16.457 kroner om måneden.

- Jeg blev lykkelig og fik vand i mine øjne. Jeg bliver også rørt ved det nu, for det betyder simpelthen så meget. Det var en enorm lettelse, siger Johannes Christian Nielsen.

- Jeg vil hellere have seniorpensionen, for den stiller mig noget bedre økonomisk. Hvis jeg ikke havde fået seniorpensionen, så havde jeg taget Arne-pensionen. I mangel af bedre.

Langt flere personer end ventet har ligesom Johannes Christian Nielsen fået seniorpension. Omvendt har langt færre end ventet fået tidlig pension, der bliver kaldt Arne-pensionen efter bryggeriarbejder Arne Juhl, der var ansigtet på Socialdemokratiets kampagne i 2019.

7.753 får Arne-pension, 19.903 får seniorpension

Da Socialdemokratiet præsenterede sit udspil til en tidlig pension i januar 2019, var budskabet klart: Der var brug for en ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet for folk med mange års hårdt fysisk arbejde bag sig.

- Idéen er altså en rettighed, det er den store model, men en visitationsmulighed ved siden af, sagde S-formand Mette Frederiksen dengang.

Socialdemokratiets egen Arne-pension skulle altså være "den store model", mens en visitationsmulighed - som siden kom til at hedde seniorpension - skulle fungere "ved siden af".

Men virkeligheden har vist, at det faktisk er seniorpensionen, der er "den store model", som hele 19.903 personer indtil nu har fået. Det er mere end forventningen, der lød på 15.900 personer for hele 2022.

Omvendt får kun 7.753 personer Arne-pensionen, som det ellers var ventet, at 24.500 personer ville få i 2022.

Da de blå partier sammen med De Radikale i maj 2019 aftalte seniorpensionen som modsvar til Socialdemokratiets Arne-udspil, kaldte Mette Frederiksen seniorpensionen for "en lille forbedring".

Men hun udtrykte samtidig stor bekymring for, hvorvidt den ville blive en succes:

- Der er en kæmpe risiko for, at det her heller ikke kommer til at virke – og at folk, der er nedslidte, ikke bliver visiteret ind i den her ordning. Så jeg mener, det er utilstrækkeligt, sagde Mette Frederiksen.

Men Socialdemokratiet tilsluttede sig efterfølgende aftalen om seniorpension.

Herunder kan du se de væsentlige forskelle på Socialdemokratiets Arne-pension, der officielt hedder tidlig pension, og de blå partiers seniorpension:

Professor: Seniorpension er for langt de fleste mere attraktiv

Det er ingen overraskelse for professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet, at langt flere er på seniorpension end Arne-pension.

- Seniorpensionen er økonomisk set mere attraktivt, den gives for en længere periode og det er en forholdsvis enkel vurdering af, om man kan få den. Det betyder, at det for langt, langt de fleste er meget mere attraktivt at søge seniorpension end den tidlige pension, siger han.

Udbetalingen af seniorpensionen og Arne-pensionen afhænger af en række forhold i ens privatøkonomi. For Johannes Christian Nielsen i Brøns er forskellen cirka 2.700 kroner om måneden.

Derfor synes han også, det var "helt fair", at der skulle en vurdering af hans helbred til, før han kunne få seniorpension, mens Arne-pensionen blot krævede dokumentation for mere end 42 års arbejde.

Socialdemokratiets frygt for, at seniorpensionen ikke ville komme til at virke, er blevet gjort til skamme. Den virker "stort set identisk" med Arne-pensionen, vurderer Bent Greve:

- Vi har to systemer, hvor regelsættene er nogenlunde til at have med at gøre. For den tidlige pension skal man dokumentere, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet. Det kan være vanskeligt for nogen. I seniorpensionen er det en skønsmæssig vurdering af ens arbejdsevne, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Den 1. august var det et år siden, Arne-pensionen trådte i kraft. Det fik beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at udsende en pressemeddelelse med overskriften "Tidlig pension fylder 1 år – 53.300 borgere har nu søgt".

Men det er altså langt fra 53.300 borgere, der har fået Arne-pensionen. 39.900 har fået ret til den tidlige pension, men det er indtil videre kun 7.317 personer, der har gjort brug af den ret.

Og professor Bent Greve forventer ikke, at alle de 39.900, der har fået retten, vil gøre brug af den. Mange vil ligesom Johannes Christian Nielsen aldrig komme til at hæve deres Arne-pension, vurderer han:

- Jeg tror ikke, vi når op på mere end 25 til 30 procent, siger Bent Greve og uddyber:

- Hvis man er i dagpengesystemet, vil man få arbejdsløshedsdagpenge i stedet for, for det er en væsentlig højere ydelse. Andre vil blive på arbejdsmarkedet. De har søgt for at have en sikkerhed, hvis der sker et eller andet.

Til gengæld forventer arbejdsmarkedsforskeren, at flere vil komme til at gøre brug af retten til tidlig pension, når arbejdsgiverne ikke længere skriger på arbejdskraft:

- Når vi er i en højkonjunktur, er arbejdsgiverne mere villige til at tage personer, som måske ikke er så produktive. Og de beholder derfor flere medarbejdere end de ellers ville have gjort. Når vi kommer i en nedgangskonjunktur, vil der være flere, der har behov for de her tilbagetrækningsydelser.

Hummelgaard: Arne-pension og seniorpension er lige vigtige

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er "meget, meget stolt" over, at seniorpensionen og Arne-pensionen sammen har givet "et meget stærkere sikkerhedsnet for danske lønmodtagere".

Hvordan kan du være glad og tilfreds med, at jeres store slagnummer fra den seneste valgkamp bliver brugt langt mindre, end I havde forventet?

- Den diskussion er lidt mærkelig. Først bliver vi anklaget for, at det overhovedet ikke kan lade sig gøre at lave en objektiv ret til at trække sig tidligere tilbage efter et langt og hårdt arbejdsliv. Så bliver vi anklaget for, at der er for mange, der vil benytte sig af retten. Og nu er det nye problem, at der er for få, der benytter sig af retten, siger beskæftigelsesministeren.

- Det har aldrig været et mål i sig selv for os, at alle skulle benytte sig af den ret. Men de ved, de har den forsikring.

Er det lige meget for dig, at langt færre, end du troede, synes Arne-pensionen er en attraktiv måde at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på?

- Vi kan stadig se, at det er meget attraktivt. Det er noget, folk hele tiden snakker om.

Peter Hummelgaard betoner, at seniorpensionen og Arne-pensionen er lige vigtige.

- Begge elementer indgik jo også i vores oprindelige pensionsudspil. Derfor er vi glade for, at vi har et meget stærkere sikkerhedsnet for lønmodtagere, som går på to ben: Et rettighedsbaseret ben og et ben, hvor man kan blive visiteret, hvis man er så syg, at man ikke kan mere.

Mette Frederiksen sagde dengang, at der var en stor risiko for, at seniorpensionen ikke kom til at fungere. Synes du, den fungerer i dag?

- Ja, det synes jeg, og det er jo godt, den gør det. Vi har heldigvis også – som en del af implementeringen, som denne regering har stået for – sørget for, at den kom til at fungere.

Så Mette Frederiksen tog fejl?

- Jeg vil ikke sige, hun tog fejl. Det var jo en frygt – og vi har heldigvis som regering sørget for, at ordningen er blevet implementeret på en måde, hvor den er kommet til at fungere. Det er vi rigtig glade for.