Julies borgerforslag om nedfrosne æg har fået 50.000 underskrifter: 'Jeg sidder og har tårer i øjnene'

Politikerne skal nu tage stilling til, om nedfrosne æg til fertilitetsbehandling skal kunne gemmes, indtil kvinden er fyldt 46 år.

35-årige Julie Agerschou er både glad, rørt og stolt over, at hendes borgerforslag har fået 50.000 underskrifter og kan fremsættes i Folketinget (Privatfoto).

- Jeg er så glad, lettet og rørt over alle de mennesker, der har støttet.

Sådan lyder det fra 35-årige Julie Agerschou, der er en af forslagsstillerne bag et borgerforslag om at forlænge den periode, hvor æg til fertilitetsbehandling må være frosset ned.

- Jeg sidder her med tårer i øjnene på arbejdet og ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, siger hun.

Borgerforslaget har nået den magiske grænse på 50.000 underskrifter, der betyder, at det fremsættes i Folketinget.

- Det viser, at der er en kæmpe opbakning til det her og bred enighed blandt mange mennesker om, at vi skal ændre den lov.

- Nu tvinger vi politikerne til at tage stilling, og nu kan de ikke løbe deres vej, siger hun.

Fertilitetsæg destrueres efter fem år

Som loven er i dag, skal æg, der er udtaget til fertilitetsbehandling, destrueres efter fem år. En grænse, som er alt for kort, mener Julie Agerschou.

I stedet foreslår hun og medforeslagsstillerne at hæve grænsen, til kvinden fylder 46 år.

Og en lovændring kan få stor personlig betydning for Julie Agerschou, der i dag har to børn, der er kommet til verden igennem fertilitetsbehandling.

Julie Agerschou har nemlig selv fire æg på frys, der skal destrueres næste år.

- Hvis de æg, jeg har på frys, bliver reddet og måske bliver til en baby - som ikke skulle have været til, hvis ikke vi havde taget loven i egen hånd så at sige - det er helt vanvittigt at tænke på, siger hun.

Hvis æggene derimod ender med at skulle destrueres, vil Julie Agerschou og hendes mand skulle gennemgå endnu en hormonbehandling og ægudtagning, skulle de vælge at få et barn mere.

- Det er en stor belastning at være i fertilitetsbenhandling og få sådan en hormonbelastning, så det vil være fantastisk at kunne undgå, siger hun.

Og hun mener, det også vil være en stor lettelse for andre par, der er i fertilitetsbehandling.

- Der er også nogen, der bare gerne vil vente et par år, efter de har fået barn nummer et, hvis det for eksempel har været en hård fertilitetsbehandling eller graviditet, siger hun.

Bred opbakning på Christiansborg

Da DR Nyheder i marts skrev om Julie Agerschous borgerforslag, var der bred opbakning blandt politikerne på Christiansborg.

Et flertal bestående af SF, Enhedslisten, Venstre, DF, De Radikale og De Konservative var dengang klar til at ændre loven.

I dag bakker i hvert fald De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, der lige nu er på barsel, stadig op.

- Sådan! Hvor er det fedt. Og ja, jeg kunne “bare” som ft-medlem selv stille dette forslag. Men at det kommer frem på denne måde, uden at være fedtet ind i partipolitik, gør chancen for ændringer større. Så fedt!, skriver hun på Twitter.

Også formanden for Etisk Råd, Anne-Marie Axø Gerdes var i marts positiv over for borgerforslaget.

Borgerforslaget skal nu tjekkes for, om det overholder grundloven, hvorefter det skal fremsættes i Folketinget til afstemning af et af Folketingets medlemmer eller en minister. Herefter behandles det to gange i Folketingssalen.

Facebook
Twitter