Tibet-sagen

Jura-professorer efter nye Tibet-oplysninger: Det grænser til tjenesteforsømmelse

Udenrigsministeriet bærer ansvaret for, at Tibetkommissionen ikke fik udleveret al relevant materiale fra ministeriet, vurderer to professorer.

Demonstration mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser over for Tibet, Free Tibet, på Højbro Plads i København i juni 2012 i forbindelse med den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark. (Foto: Dennis Lehmann © Scanpix)

Hvem havde ansvaret for de klart ulovlige ordrer om, at politiet skulle stoppe fredelige Tibet-demonstranter under kinesiske statsbesøg i København i 2012 og 2013?

Det spørgsmål har Udenrigsministeriet ikke været fuldt ud behjælpelig med at kaste lys over.

Sådan lyder vurderingen fra to juraprofessorer, efter at P1 Orientering i dag har kunnet fortælle, at Udenrigsministeriet ikke udleverede ministeriets backup af tidligere medarbejdere og ministres slettede mails til Tibetkommissionen, der skulle undersøge de ulovlige ordrer.

- Det strider imod lovens forudsætninger om, at når kommissionen anmoder en myndighed om at udlevere relevant materiale, så skal myndigheden gøre det. Det har den en simpel pligt til at gøre, siger Carsten Henrichsen, professor emeritus i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

- Det grænser faktisk til en tjenesteforsømmelse, hvis ministeriet ikke har gjort det klart for kommissionen, at der er materiale, som er udeholdt fra undersøgelsen, siger han.

’Et af nyere tids mest oplagte grundlovsbrud’

Det fremgår af loven om undersøgelseskommissioner, at der er tale om tjenesteforsømmelse for offentligt ansatte, hvis man overtræder pligten om at udlevere materiale til en undersøgelseskommission, når den beder om det.

I så fald risikerer man som offentlig ansat ”disciplinært ansvar og i grove tilfælde strafansvar”, fremgår det af loven.

Da Tibetkommissionen i 2016 bad Udenrigsministeriet om at få udleveret ”mailkorrespondance fra og til relevante medarbejdere”, lå ministeriet inde med flere former for backup af slettede e-mails fra eksempelvis fratrådte ministre og embedsmænd.

Men det fik Tibetkommissionen aldrig at vide, da den skulle undersøge, om medarbejdere i Udenrigsministeriet kunne drages til ansvar for ulovlige ordrer om at stoppe fredelige demonstranter under de kinesiske statsbesøg.

Professor i forfatningsret fra Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, vurderer, at Udenrigsministeriet har svigtet sit ansvar, når ministeriet ikke har udleveret backup af slettede mails til Tibetkommissionen.

Dermed tyder alt på, at Tibetkommission ikke har fået alt relevant materiale, som den ellers bad om.

- Jeg synes ikke, Udenrigsministeriet har forvaltet sit ansvar på en måde, som det er meningen, at den her lov skal forvaltes på, siger Jens Elo Rytter.

- Det er problematisk, fordi vi altså taler om en undersøgelseskommission, der har kostet skatteyderne rigtig mange millioner kroner, og som har siddet i flere år og arbejdet. Meningen var jo at komme til bunds i et af nyere tids mest oplagte grundlovsbrud. Men det har man så ikke kunnet komme, siger han.

Professor: Tibetkommission kan have været værdiløs

Professor emeritus Carsten Henrichsen understreger, at det ikke er til at vide, om der er - og i så fald hvilke - relevante oplysninger i de slettede mails hos Udenrigsministeriet.

Men han vurderer ikke desto mindre, at det kunne have ændret Tibetkommissionens endelige konklusioner, hvis kommissionen havde modtaget et mere fuldendt materiale fra Udenrigsministeriet, end den reelt gjorde.

- Det tænker jeg i høj grad. Sådan nogle undersøgelser står og falder med, at al relevant materiale kommer frem i dagens lys. Hvis det ender med kun at være et par medarbejdere, hvis korrespondance ser dagens lys, så er det en meget, meget sparsom undersøgelse – måske grænsende til det værdiløse – vi har med at gøre, siger Carsten Henrichsen.

- Det er et alvorligt problem, fordi undersøgelsen i en vis forstand bliver fuldstændig tilfældig, siger han.

Udenrigsministeriet ønsker ikke at stille op til et interview med DR om de nye oplysninger, men skriver i stedet i et svar, at ministeriet på forhånd havde fortalt Tibetkommissionen om sin fremgangsmåde, inden ministeriet begyndte at identificere det materiale, kommissionen fik udleveret – og at kommissionen ikke stillede spørgsmål herved.

Udenrigsministeriet gik fri

Professor emeritus Carsten Henrichsen fra Københavns Universitet afviser imidlertid, at en forståelse mellem ministeriet og kommissionen er gyldig grund til ikke at overdrage al relevant materiale til Tibetkommissionen – herunder også backup af tidligere medarbejdere og ministres slettede mails.

- Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det ministeriets ansvar at løfte den opgave, man har fået. Det vil sige at få efterforsket, om der ligger noget materiale, som har relevans for sagen, siger Carsten Henrichsen.

- Man kan ikke aftale sig ud af lovens krav, siger han.

Da Tibetkommissionen kort før jul offentliggjorde sin redegørelse, konkluderede den, at Udenrigsministeriet "bidrog til en stemning, der via PET forplantede sig til Københavns Politi" og førte til, at betjente fik udstedt klart ulovlige ordrer om at forhindre fredelige demonstranter i at vise tibetanske flag og blive set under kinesiske statsbesøg i København.

Men kommissionen understregede samtidig, at der på baggrund af det materiale, den har haft adgang til, "ikke er grundlag for at antage, at ministre eller ansatte på noget niveau i Udenrigsministeriet" havde kendskab eller selv opfordrede politiet til at fortage sig noget ulovligt.

De eneste, kommissionen kunne finde grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende overfor, var to politifolk, der var mellemledere i Københavns Politi under det kinesiske statsbesøg i 2012.

Facebook
Twitter