Justitsminister kritiserer politiet for 'grove' fejl i straffesager: De her fire ting er han parat til

Politiets fejl har ifølge eksperter betydet, at gerningsmænd kan være gået fri uden rettergang.

- Det er overordentligt trist for de ofre, I har bragt frem, som jo helt berettiget føler sig svigtede. Det er uacceptabelt, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) om DR's dækning af politisvigt. (Foto: © Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix)

Det er overordentligt trist, dybt kritisabelt og fejlene er dybe og grove.

Det er nogle af de ord, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) sætter på de fejl, som politiet og statsadvokaten har begået i straffesager om nogle af de mest alvorlige forbrydelser.

- Ofrene har fået krænket deres retsfølelse og har jo helt reelt oplevet, at systemet ikke har grebet dem. Det berører mig virkelig dybt, og jeg synes overhovedet ikke, at det er acceptabelt, hvad der er foregået, siger han.

De fejlbehæftede sager bliver trevlet op i den nye DR-podcasteserie ”En beklagelig fejl”. Og DR har i løbet af den seneste uge sat fokus på fejlene og konsekvenserne for de personer, det er gået ud over.

Fejlene er sket i flere politikredse i sager om tilhold, voldtægt og andre seksuelle overgreb. Og fejlene har blandt andet betydet, at flere sager ikke er kommet for retten, og ifølge eksperter kan gerningsmænd være gået fri.

Dækningen har fået flere partier til at afkræve svar og handling fra Peter Hummelgaard. Herunder har vi samlet fire nedslag over, hvad justitsministeren har sat i værk og er parat til at gøre.

1

Politiet skal forklare sig

På grund af politifejl mistede Elisabeth muligheden for at klage over, at politiet havde undladt at tiltale en mand, hun havde anmeldt for voldtægt. (Foto: © Sille Veilmark, DR)

Justitsministeren har bedt de myndigheder, der står bag fejlene, om at forklare sig.

- Det er overordentligt trist for de ofre, I har bragt frem, som jo helt berettiget føler sig svigtede. Det er uacceptabelt, og derfor jeg har bedt myndighederne forklare mig, hvad der er gået galt, siger Peter Hummelgaard.

23-årige Elisabeth er en af de kvinder, der har oplevet politiets svigt. På grund af politifejl mistede hun muligheden for at klage over politiets afgørelse i en sag, hvor hun havde anmeldt en mand for voldtægt.

I samme sag vurderer eksperter, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har lavet alvorlige fejl i efterforskningen. Politikredsen har eksempelvis ikke afhørt et vidne, som eksperter kalder central. Og politiet var otte måneder om at afhøre den mistænkte mand i sagen.

Peter Hummelgaard kalder politiets arbejde i sagen ”dybt kritisabelt”.

- Det er helt åbenlyst, at der er begået nogle meget, meget alvorlige fejl, som så også er gået udover et offer, der aldrig har fået oprejsning i retssystemet efterfølgende.

- På baggrund af den og en række andre ting har jeg bedt myndighederne om at forklare mig, hvad der er gået galt her, og om de kan identificere, at der er et behov for at gøre mere politisk, end der allerede er gjort i politiforliget.

Vil den redegørelse være offentlig?

- I første omgang har jeg bare bedt om, at de forklarer mig, hvad der er op og ned.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi kalder det i dag "beklageligt", at afhøringen af manden ikke blev foretaget tidligere. I en mail til DR kalder de det også "meget beklageligt", at Elisabeth først fik besked om, at der ikke blev rejst tiltale, efter klagefristen var udløbet.

2

Parat til at drøfte økonomisk plaster til ofre

I denne uge mødtes de seks kvinder, der medvirker i podcastserien "En beklagelig fejl". Flere af dem optræder anonymt. (Foto: © Ina Stæhr)

Der er i dag ikke er en klar mulighed i loven for, at borgere kan få erstatning eller godtgørelse, hvis myndighedernes fejl er skyld i, at borgernes sager ikke kommer for en dommer. Det fortalte DR tidligere denne uge.

Både SF, Danmarksdemokraterne og regeringspartiet Venstre mener, at det skal være muligt. Justitsministeren understerger, han "står på ofrenes side" og vil ikke afvise en lovændring, der kan bane vejen for et økonomisk plaster på såret.

- Jeg forstår virkelig godt behovet hos den enkelte for at sige: Jeg er simpelthen blevet udsat for en forbrydelse. Hvor der så efterfølgende i sagsefterforskningen er blevet begået en række fejl, som efterlader mig i et kæmpestort tomrum med en krænket retsfølelse. At man vil have et eller andet sted at gå hen med det, siger ministeren.

3

Klar til at se på længere tidsfrist

Amanda anmeldte en mand for seksuelle overgreb. Manden skulle have været for retten i retten, men kom det aldrig, fordi politiet overskred en afgørende tidsfrist. (Foto: © Sille Veilmark, DR)

I flere af de sager, DR har afdækket, bliver sager tabt på gulvet, fordi politi eller statsadvokat overskrider nogle afgørende tidsfrister i straffesager.

Hvis politiet dropper at tiltale en person for en forbrydelse, så kan anmelder af forbrydelsen klage over afgørelsen. Hvis anmelder får medhold i klagen, kan sagen tages op igen. Og her gælder der i dag en ufravilige frist på to måneder. Det er den tid, der må gå, fra sagen bliver droppet, til personen får besked om, den alligevel fortsætter.

Men flere eksperter og advokater siger, at fristen på to måneder er presset at nå. Derfor har Venstre stillet forslag om, at fristen skal forlænges til tre måneder. Et forslag, SF og Danmarksdemokraterne bakker op om.

Til forslaget siger Peter Hummelgaard, at:

- Vi er meget åbne over for at diskutere, om det er en vej videre frem.

I første omgang lægger ministeren dog op til, at et allerede nedsat panel, der ser på ofres og vidners tryghed, også skal tage fordele og ulemper ved en længere frist med i sit arbejde. Ministeren forventer, at panelet er færdigt med sit arbejde til april, hvor han vil se på det.

- Man skal holde sig for øje, at det at forlænge fristen ikke er nogen garanti mod de menneskelige fejl, der er sket i en hel del af de sager, som I fortæller om, siger Peter Hummelgaard.

4

Vil se på om åbenhed i politiklager

Sophie Madsen har klaget over, at politiet lavede gentagne fejl, da hun skulle have tilhold mod en voldelig ekskæreste. Nu kan man ikke længere få overblik over, hvor mange klager der er som hendes. (Foto: © Sille Veilmark, Sille Veilmark/DR)

I DR's dækning af politifejl er det også kommet frem, at Rigspolitiet har droppet en årlig rapport, der gav overblik over en stor del af borgernes klager over politiet. Såkaldte dispositionsklager.

Rapporten blev søsat i 2018 for at skabe mere åbenhed i klager over politiets arbejde, og for at politiet blev bedre til at lære af deres egne fejl. Men i 2022 blev rapporten altså skrottet med støtte fra Rigsadvokaten og Justitsministeriet.

Det har vakt kritik fra flere forsvarsadvokater og flere ordførere. De mener, at det bliver sværere at kontrollere politiet, når man ikke længere kan få indblik i, hvor ofte der bliver klaget, hvad der bliver klaget over, og om borgerne får medhold eller ej.

Ordførere fra SF og Danmarksdemokraterne vil have overblikket tilbage, og heller ikke det er Peter Hummelgaard afvisende over for.

- Hvis der i Folketinget er et stort ønske om, at man genoptager den model, drøfter vi det meget gerne med Folketingets partier, for jeg deler sådan set ønsket om, at der er mest mulig åbenhed.

Du kan herunder få indblik i fem af de sager, der indgår i podcastserien "En beklagelig fejl".