K-profil: Skær DR med 50 procent

DR debatterede her til aften egen berettigelse. Og den konservative profil Rasmus Jarlov lagde ikke fingrene imellem, da han gav udtryk for at DR burde beskæres 50 procent.

Rasmus Jarlov mener at DR laver for meget dårligt TV og burde blive skåret i licensen.

Den konservative profil Rasmus Jarlov mener, at DR laver alt for meget plat underholdning og burde nøjes med at lave det seriøse.

- DR skal være 50 procent mindre, lyder det fra det tidligere folketingsmedlem Rasmus Jarlov, der i dag sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Konservative.

Ideernes.dk

Den markante udmelding kom frem i aftenens udgave af Debatten, der i en særudgave debatterede forslag fra Ideernes.dk en åben tænketank nedsat af blandt andre DR og Mandag Morgen.

Et af de mest populære forslag på Ideernes.dk er en privatisering af DR, et forslag Rasmus Jarlov ikke kunne tilslutte sig, men en betragtelig reducering af DR, ser han altså gerne.

- Jeg synes man skal holde DR's budget nede. Jeg synes det er for voldsomt som det er i dag, og jeg synes det er alt for meget plat underholdning, der kunne køre andre steder.

Socialdemokraterne for DR

Men hos Socialdemokraterne er man lodret i mod en beskæring af DR.

- Som samfund er det rigtig vigtigt, at vi har de her institutioner. Og jeg synes, det ville være meget ærgerligt at give los på det - for vi har noget, der virker. Vi skal ikke skifte alting ud med Paradise Hotel og Kongerne af Marienlyst, siger Ane Halsboe-Larsen.

FacebookTwitter