K vil opsige asylsamarbejde med DF

Statsminister Anders Fogh Rasmussen bør opsige samarbejdet med Dansk Folkeparti, når det gælder asylpolitikken. Det mener De konservative, der nu udfordrer DF's eneret på at lave asylpolitik med regeringen.

Pia Christmas Møller er nu træt af af, at Dansk Folkeparti ikke kan finde en løsning med regeringen om de afviste irakere. (Foto: Jakob Dall © Dansk Røde Kors)

Statsminister Anders Fogh Rasmussen bør opsige samarbejdet med Dansk Folkeparti, når det gælder asylpolitikken.

Det mener De Konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, som opfordrer Fogh til at søge et alternativt flertal, skriver Politiken.

- Hvis DF ikke vil være med til at finde en løsning, må de sige det ligeud frem for at spille kispus, siger hun.

Venstre tavse

Dermed udfordrer de konservative Dansk Folkepartis eneret på at lave asylpolitik med regeringen. Det er striden om forholdene for de ca. 600 afviste irakiske asylansøgere, som får K til at sige fra.

Venstre har foreløbig ingen kommentar til regeringspartnerens udmelding.

- Vi laver ikke politiske forhandlinger gennem pressen, lyder det fra partiets politiske ordfører, Troels Lund Poulsen.

Facebook
Twitter