Kan tage et år og koster millioner at få døde mink op af massegrave: 'Jeg var virkelig lang i ansigtet'

EU kan stå fast på en miljøundersøgelse af jord, hvor mink er begravet, siger fødevareminister.

Det kan have meget lange udsigter at få gravet de tusindvis af døde mink op af de massegrave, der findes flere steder i Jylland.

Helt op mod et år kan der faktisk gå, erkender fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Foran Folketingets partier og fødevareministeren præsenterede Fødevarestyrelsen fredag tre mulige modeller for opgravningen af de døde mink.

Men undervejs kom det frem, at der muligvis skal laves en såkaldt VVM-undersøgelse af jorden, før de døde mink graves op af den jord, der allerede frygtes at være forurenet.

- Det var en kæmpe spand koldt vand i hovedet på mig. Selvom man har gravet de her mink ned uden at lave en VVM-undersøgelse, en vurdering af miljøet, så viser det sig, at der skal sådan en undersøgelse til, siger Rasmus Prehn.

Sådan en VVM-undersøgelse kan tage alt fra et halvt til et helt år at blive færdig med.

- Så jeg var virkelig lang i ansigtet, da jeg hørte om det. Vi arbejder på højtryk med EU-Kommissionen for at se, om der er muligheder for at undgå at lave sådan en VVM-undersøgelse. Det ville være det skønneste, for så kan vi gå i gang hurtigst muligt, siger fødevareministeren.

Ærgrer sig gul og grøn

De døde mink blev gravet ned for en måned siden, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde havde fortalt, at alle mink skulle slås ihjel for at bremse en variant af coronavirus, som potentielt kunne gøre en kommende vaccine mindre effektiv.

Det viste sig efterfølgende, at der ikke var lovhjemmel til at kræve alle mink i Danmark aflivet.

Og nu tyder det altså også på, at det krævede en VVM-undersøgelse, før de døde mink kunne graves ned i jorden ved Holstebro og Viborg. Ifølge fødevareminister Rasmus Prehn skal det hele forklares med, at der var et enormt pres for at bortskaffe de døde mink af hensyn til smitterisikoen.

- Man havde et folkesundhedsmæssigt hensyn, der skulle håndteres. Det bedste ville være at brænde dem, men der var så ikke kapacitet nok. Så gravede man minkene ned, så de ikke skulle ligge på gårdspladser og udgøre en smitterisiko. Vi kan ærgre os gule og grønne over det nu, for det havde været så rart at stå uden nedgravede mink, siger Rasmus Prehn.

Hvis EU-Kommissionen vælger at se igennem fingre med en VVM-undersøgelse, så hælder fødevareministeren til en model, hvor de døde mink graves op, opbevares i gylletanke og derefter brændes.

Kan koste trecifret millionbeløb

Ifølge fødevareministeren kan de døde mink trækkes op af jorden med en stor slamsuger, så opgravningen i sig selv ikke udgør en smitterisiko.

Men står EU-Kommissionen fast på, at der skal laves en VVM-undersøgelse, så er situationen en helt anden, erkender Rasmus Prehn.

- Hvis vi skal i gang med at lave en VVM-undersøgelse, så tager det rigtig lang tid, og så kan jeg godt forstå, at borgerne tænker 'hvad har I gang i, hvad sker der her', siger han.

Er du selv tryg ved at droppe en VVM-undersøgelse?

- Hvis det er sådan, at vi kan grave de her mink op og har faglige vurderinger af, at det kan foregå uden smitterisiko, er jeg tryg. Men nu vil jeg også lytte til de andre partier. Og så træffer vi en beslutning på et oplyst grundlag, siger Rasmus Prehn.

Han vurderer, at der kan gå op mod en uge, før EU-Kommissionen har svaret på, om der skal foretages en VVM-undersøgelse.

Vurderingen er, at det vil koste mellem 100 og 140 millioner kroner at grave de døde mink op og få dem destrueret. Prisen varierer alt efter, hvilken model man vælger.

Facebook
Twitter