Kanslergadeforliget fylder 75 år

Den 30. januar 1933 indgik Socialdemokraterne, De Radikale og Venstre et forlig, der fik enorm betydning for Danmark. Kanslergadeforliget betød blandt andet, at Danmark undgik de værste følger af den økonomiske depression.

Statsminister Thorvald Stauning samlede politikerne fra De Radikale og Venstre i sin lejlighed. Efter 18 timers forhandlinger havde de lavet Kanslergadeforliget.

Den 29. januar 1933 klokken 10 om formiddagen mødtes en række af landets førende politikere i statsminister Thorvald Staunings lejlighed i Kanslergade i København. Først dagen efter kom de ud igen. Da havde de indgået Kanslergadeforliget, der i dag står som et af de mest berømte politiske forlig i danmarkshistorien.

Baggrunden for forhandlingerne var alvorlig. Blandt politikerne var der en fornemmelse af, at Danmark stod på kanten af en katastrofe.

Ville sætte lønnen ned

USA var i dyb økonomisk krise - symboliseret af børskrakket på Wall Street i 1929. Krisen bredte sig til resten af verden, og den ramte landbruget herhjemme, der også dengang eksporterede for meget store beløb. Arbejdsløsheden var høj, og i industrien var der optræk til storkonflikt. Arbejdsgiverne ville sætte lønningerne ned med 20 procent. De truede med lock out.

Kanslergadeforliget var et bredt forlig mellem arbejdere, husmænd og bønder. Det lykkedes Socialdemokraterne og De Radikale, der sad i regering, at få oppositionspartiet Venstre med. Til gengæld blev kapitalen - i form af Det Konservative Folkeparti - holdt udenfor.

- Det var i høj grad landbrugets problemer, der skulle løses i den krise, man stod overfor, siger historiker Niels Wium Olesen fra Århus Universitet.

Hjælp til bønderne

Forliget var meget omfattende. Venstre fik hjælp til vennerne i landbruget. Kronen blev devalueret med 10 procent, så det blev lettere at sælge svinekød på det britiske marked. Og landbrugets ejendomsskatter blev sat ned.

Til gengæld støttede Venstre, at arbejdernes lønninger blev fastholdt, og at der blev indført et forbud mod strejker og lock out'er i et år.

- Forliget betød at den økonomiske depression blev mindre dyb i Danmark, end den blev andre steder. Man kan se, at der var en industrialiseringsbølge i Danmark i løbet af 1930'erne, siger Niels Wium Olesen.

Forliget har fået mytologisk betydning

Kanslergadeforliget fik også betydning i en større sammenhæng. Den ortodokse liberalisme kom til kort, og man begyndte så småt at lægge grunden til den socialdemokratiske velfærdsstat. Venstre lovede nemlig, at partiet ville undlade at stemme imod en socialreform, som Steincke var arkitekten bag.

Kanslergadeforliget har siden fået næsten mytologisk betydning, og det er der en grund til. Samme dag som forliget blev indgået - den 30. januar 1933 - kom Adolf Hitler til magten i Tyskland.

- Så den historie, man ikke kan undgå at fortælle, er, at mens demokratiet styrtede sammen i Tyskland, så viste demokratiet sin handlekraft i Danmark, siger historiker Niels Wium Olesen.

Facebook
Twitter