KAPITEL 2 Da SF stod af magten

Få dramatiske døgn i januar kostede SF en plads i magtens centrum og knækkede formanden. Her er anden del af DRs rekonstruktion af forløbet.

Politik handler nogle gange om bare at holde facaden. Om at sætte sig igennem både indadtil og udadtil. Om at tro så meget på selv et tyndt resultat, at historien vil huske det som en sejr og glemme decimalerne.

Den slags kræver mod, råstyrke og stor politisk fingerspidsfornemmelse.

Annette Vilhelmsen fik ikke i sin tid som SF-formand overbevist sine omgivelser om, at hun for alvor har nogle af delene i det omfang, politik på absolut topniveau kræver.

Men den onsdag aften sidst i januar, hvor SFerne holder krisemøde i DGI-byen i København, sætter hun alt på ét bræt. Hun stiller partiets valg klart op.

SF står splittet i sagen om Dong. Kan SFerne acceptere et frasalg af energigiganten til den berygtede investeringsbank, Goldman Sachs?

I timevis diskuterer de, og alvorlige ting bliver sagt højt. At SF er i krise. At regeringsdeltagelsen tærer på kræfterne og tålmodigheden. Og at man måske skal stoppe, mens man stadig har et parti at holde sammen på.

Dette er anden del af fortællingen om SFs kaotiske vej ud af regeringen.

Onsdag 29. januar kl. 21.30

Det er Annette Vilhelmsen, der på landsledelsesmødet hiver sejren hjem. En smal en, ganske vist - 10 stemmer for, 8 imod. Men nu skal sejren bruges, inden kritikerne vender tilbage med nye angreb.

På vej ned i stueetagen for at møde pressen får Annette Vilhelmsen råd af sin rådgiver, Jan Alder.

- Nu giver du den fuld gas, hører én ham sige.

Annette Vilhelmsen skal på direkte tv. Hun har taget luften ud af et kritisk SF-bagland, givet venstrefløjen i partiet et politisk rap over nallerne. I hvert fald for en stund.

- Der er heldigvis, og det er jeg glad for, opbakning til linjen. (...) Og det betyder, at vi støtter op om regeringens linje, siger Annette Vilhelmsen blandt andet til horden af journalister.

Demokratisk proces

Var der enighed blandt SFerne, vil journalisterne vide.

- Der var en god drøftelse, og der var flertal, og der var også et mindretal, som jo gav udtryk for sine holdninger. Sådan skal det også være i en god demokratisk proces, siger en alvorlig, men også storsmilende Annette Vilhelmsen.

Se interviewet med Annette Vilhelmsen her:

Men Jeppesen aner ikke, hvem Peter Westermann er, og nyheden kommer derfor ikke ud af flækken. Nu bliver Peter Westermann til gengæld omringet af pressen, og nyheden om næstformandens farvel trækker overskrifter på samtlige netmedier kort tid efter. Klokken er cirka 22. Dramaet intensiveres.

DGI-byen: Gruppemøde

På 2. sal er folketingsgruppen atter ved at finde plads.

Rådgiverne er sendt uden for lokalet. En af dem har foreslået, at gruppen lægger iPads og mobiltelefoner fra sig, så ingen kan kommunikere med den sultne presse nedenunder. Men det bliver blankt afvist af folketingsmedlemmerne.

Vi kan godt styre det, lyder det. Det er dog langt fra sandheden. Flere får nærmest fornemmelsen af, at der er en direkte kommunikationskanal mellem flere af mødedeltagerne og journalisterne.

Det er imidlertid omkring dette tidspunkt, SFerne bliver klar over, at de står uden politisk ordfører. Lisbeth Bech Poulsen har smidt sine poster i protest mod Dong-salget. SFernes erindring om, hvordan de får det at vide, er dog ikke enslydende.

Se hele interviewet med med Lisbeth Bech Poulsen. Klik på play.

Nogle kilder udlægger situationen således: Mens SFerne er ved at sætte sig, og inden mødet for alvor er begyndt, opdager skatteminister Jonas Dahl noget på sin telefon.

- Undskyld, men hvad fanden er det her, siger han henvendt til Lisbeth Bech Poulsen.

På nettet står der, at dagbladet Politiken kan skrive, at hun i protest mod Dong-aftalen forlader sine tunge og for partiet vitale poster som politisk ordfører og finansordfører.

Andre husker, at SFerne sætter sig ned, og at Lisbeth Bech Poulsen som den første får ordet af Karina Lorentzen, der som gruppeformand er mødeleder. Der er noget, hun gerne vil sige. Én ting er alle dog enige om: Situationen er ganske ubehagelig og forvirrende.

- Jeg kan ikke længere stå på mål for SF, siger en bævende Lisbeth Bech Poulsen, da hun får ordet.

Farvel til gruppeformand

Lisbeth Bech Poulsen forsvarer sig med, at hun udadtil har været loyal over for partiet. I virkeligheden har hun forsøgt at holde skansen i et håb om, at kritikerne kunne overtale Annette Vilhelmsen til, at nu var det på tide at sætte en folkesocialistisk hæl i i forhold til Dong-aftalen i særdeleshed og S og R i almindelighed.

Lisbeth Bech Poulsen har som en anden Komiske Ali stået på mål for et Dong-salg, hun inderst inde var inderligt imod. Det fører ikke til forståelse fra de andre SFere. Det fylder langt mere, at hun har givet Politiken en væsentlig oplysning om SFs indre anliggender, før hun gav den til sine gruppefæller.

Allerede inden mødet har hun talt med journalister. Det er utilgiveligt, det er uhørt. Og for nogen knækker filmen lige dér - SF bryder sammen. Der er ingen styring på partiet overhovedet.

Næppe er Lisbeth Bech Poulsens besked fordøjet, før Karina Lorentzen meddeler, at hun nedlægger posten som midlertidig gruppeformand.

Endnu en vital post for ledelsen falder. Lorentzen mødes ikke af samme vrede - alene fordi hun ikke gik til journalisterne først. Men situationen er surrealistisk, og forbløffelsen er stor.

Karina Lorentzen, FORMAND, FOLKETINGETS RETSUDVALG, SF Karsten Lauritzen, RETSORDFØRER, VENSTRE

Vilhelmsens tab er betydelige og fatale. En ting er en næstformand. Men en gruppeformand, der skal være ledelsens daglige øjne, ører og forlængede arm i gruppen og den politiske ordfører, der skal tage kugler og kampe for formanden, er en helt anden liga.

Det er et Waterloo. Hendes tid som formand er de facto talt her, vurderer flere af SFerne i dag.

Har brug for samlet SF

Splittelsen i partiet er nærmest fysisk. De to fløje i partiet sidder nu ansigt til ansigt ved bordene, der er formet som en hestesko. Kun Ole Sohn har forvildet sig over på den forkerte banehalvdel og sidder blandt kritikerne af Dong-aftalen ved siden af Trine Pertou Mach.

Trine Pertou Mach (SF) mener, handlede kvinder skal have beskyttelse i Danmark. (Foto: DR © DR)

Annette Vilhelmsen vil være sikker på, at alle SFerne stemmer med regeringen, når der i folketingssalen dagen efter klokken ti skal stemmes om Enhedslistens forslag om en timeout af frasalget af Dong til Goldman Sachs. Hun understreger, at hun har brug for et samlet SF bag sig. Bag regeringen.

Karsten Hønge åbner ballet: Han accepterer landsledelsens afgørelse om, at SF bakker op om Dong-salget, men han vil høre om mulighederne for en såkaldt clearing.

Se hele interviewet med Karsten Hønge. Klik på play. (© DR)

- Rolig nu

Clearingsystemet er et system, hvor partierne i Folketinget så at sige handler med at neutralisere hinandens fraværende stemmer så en manglende ja-stemme bliver modsvaret af en manglende nej-stemme. Det er praktisk, hvis medlemmer af forskellige grunde er forhindret i at være til stede.

Hønge vil altså vide, om han næste dag kan slippe for at stemme i salen. Det hidser flere op. Man kan ikke lave et politisk statement på den måde, han og andre har gjort, og så få en clearing. Det er misbrug af systemet, lyder argumentet.

- Rolig nu, jeg spurgte også bare, siger Hønge for at lægge en dæmper på kritikken.

- I behøver ikke råbe ad mig.

Pia Olsen Dyhr ender med at sige, at han da kan få hendes clearing. Revnen vokser sig større og større.

Også folketingsmedlem Eigil Andersen gør under gruppemødets første del opmærksom på at han nu er indstillet på at følge landsledelsens beslutning - at stemme med regeringen. Ikke fordi han har skiftet holdning til aktiesalget - men fordi sådan ser Eigil Andersen SFs partidemokrati.

- I er ikke guder

Diskussionen under mødet går på, hvorvidt man inden for landsledelsens mandat kan undlade at stemme. Det vil især Özlem Cekic og Lisbeth Bech Poulsen gerne vide.

Vrede og frustrationer hænger tungt i luften. Nogle taler om et kup. En anden husker, hvordan Ida Auken skiftevis krymper sig sammen og græder lidt. Andre kilder afviser, at der er blevet grædt på mødet.

Men der er til gengæld ingen tvivl om, at Pia Olsen Dyhr direkte opfordrer kritikerne til at forlade partiet.

- Hvorfor melder I jer ikke bare ud? I har ikke patent på SF, I er ikke guder, siger hun ifølge flere kilder.

Det ryster flere af kritikerne. Det er vel ikke mere hendes parti, end det er deres, tænker de.

Annette Vilhelmsen slår flere gange fast, at hvis SFerne ikke stemmer med regeringen, så må de forlade den. Hun lader også forstå, at hun den samme formiddag har spist frokost med Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager.

Noget hun gør hver onsdag. Flere opfatter det som om, at det er Thorning, der har krævet, at SF skal stemme ens, men for flere er det uklart, og nu kræver Trine Pertou Mach svar.

Pertou Mach kræver svar

Flere kilder beskriver samstemmende, at hun går særdeles hårdt til Annette Vilhelmsen.

- Er du sikker på, at vi må forlade regeringen, hvis der er nogle, der ikke stemmer, spørger Trine Pertou Mach.

- Sådan er det, vi er en del af regeringen, svarer Annette Vilhelmsen.

- Er du sikker på, at Thorning har sagt det, lyder det fra Trine Pertou Mach.

Igen svarer Annette Vilhelmsen, at der ikke er andre muligheder.

- Men har du spurgt hende, spørger Trine Pertou Mach. Hun bliver ved. Stiller måske spørgsmålet seks gange. Som en kilde bemærker: Selvom hun er spinkel, er hun ikke lige til at slå omkuld.

En anden mindes, at Trine Pertou Mach spørger, om Annette Vilhelmsen ikke bare kan ringe til Helle Thorning-Schmidt nu. En tredje tænker: Nu går hun sgu snart over og tager Vilhelmsens telefon.

Så bryder Ole Sohn ind.

- Opfør dig dog som en voksen. Nu må du satme høre efter, hvad kvinden siger, råber han til Trine Pertou Mach, der sidder ved siden af ham. Sohn er så ophidset, at Jonas Dahl ifølge flere forsøger at dæmpe gemytterne.

- Rolig nu, siger Jonas Dahl.

Trine Pertou Mach svarer Ole Sohn, der i Villy Søvndals formandstid havde rollen som benhård gruppeformand, at den tid er forbi, hvor han kan skræmme hende ved at råbe.

En kilde siger efterfølgende, at “det er jo ikke, var fordi Ole Sohn var ved at slå Pertou Mach, selvom der nok var flere, der på det tidspunkt havde lyst til det”.

Episoden med Trine Pertou Mach står stærkt i en en række kilders beretning. Den bliver et forstørrelsesglas, der klart viser, hvor dyb revnen i partiet er.

Cekic skal hjem og sove

I en pause talerTrine Pertou Mach, Lisbeth Bech Poulsen, Karina Lorentzen og Özlem Cekic sammen. De har brug for at se hinanden i øjnene. Det er umuligt at stemme imod, men hvad er så mulighederne?

Trine Pertou Mach og Karina Lorentzen siger, at de retter sig efter landsledelsens beslutning. Og som diskussionen har udviklet sig, er der ikke andet at gøre end at indse, at slaget er tabt i denne omgang. Dong-salget kan ikke stoppes. Yderligere modstand er meningsløst.

Så nu er der nu først og fremmest et udestående med Özlem Cekic og Lisbeth Bech Poulsen. Situationen er uafklaret, da Özlem Cekic forlader oprørerne og vender tilbage til mødelokalet. Men det er - til flere SFeres stores frustration - alene for at tage sin jakke og gå.

- Nogle gange er man som politiker også bare et menneske, der skal hjem og sove og sige hej til sin mand, siger hun i foyeren, da hun trænger igennem den måbende presse og forsvinder ud i nattemørket omkring midnat.

Til Anders Lund Madsen siger Özlem Cekic næste eftermiddag følgende i et opsigtsvækkende interview på DR2.

- Jeg gik ikke i protest. Jeg gik bare.

En musketer mangler

Tilbage sidder gruppe- og partifæller. Vrede. Nogen hvisker, at de sgu også har en familie, de gerne vil hjem til.

Men mødet samles op. Også Karina Lorentzen er parat til at stemme med regeringen næste morgen, i lighed med Eigil Andersen. De bøjer sig for landsledelsen. Hønge kan klares med en clearing.

Trine Pertou Mach har også accepteret at hun som SFer må stemme sammen med regering, eller i det mindste cleares. Det siger en række kilder - enkelte andre opfatter hendes signaler anderledes og mere uklare.

Alle kigger nu på Lisbeth Bech Poulsen. For hvad siger hun? Og hvad med Özlem Cekic, der er forsvundet ud i nattemørket?

Øzlem Cekic, sundhedsordfører, SF. Sophie Løhde, sundhedsordfører, Venstre.

Lisbeth Bech Poulsen siger, at hun nu taler på både sine egne og Özlem Cekics vegne. De har aftalt en musketéred for at undgå, at en af dem bliver isoleret og presset, som da regeringen lavede en skattereform. Dengang græd Lisbeth Bech Poulsen på gangen foran SFs gruppeværelse, og Özlem Cekic blev strippet for alle politiske poster for sin modstand.

- Vi vil undlade at stemme. Vi har aftalt, at vi står sammen, men vi er uafklarede. Vi bliver nødt til at mødes igen i morgen, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Det er svært at komme det nærmere, eftersom én af de to musketerer ikke er til stede. Flere tænker, at situationen minder mere om noget, der foregår i en sandkasse i en børnehave end hos et regeringsparti. Nogle tænker, at det altid er de to, der er problemer med.

Den anspændte situation får Astrid Krag til at reagere. Hun peger skiftevis på Karina Lorentzen, Lisbeth Bech Poulsen og Trine Pertou Mach, mens hun frustreret siger:

- Nu må én af jer sige, hvem der skal være næste formand.

- Du skal ikke pege, svarer Trine Pertou Mach irriteret.

Bliver SF i regering?

At alt er ude af kontrol bliver understreget, da SFerne forlader lokalet. Drypvist, som bestilt af medierne - så der er god tid til at udspørge hver enkelt. Ikke at der af den årsag kommer nogen svar. Ingen kan svare på, om SF i morgen stemmer ens i salen. Ingen kan svare klart på, om SF bliver i regering.

Det er en kommunikationsmæssig katastrofe for rullende kameraer i et parti, der har brugt år på at opbygge, hvad nogen opfatter som en lidt for strømlinet og professionel kommunikationsafdeling.

- Hold op, det er latterligt, siger Holger K. Nielsen, mens han maser sig forbi journalisterne og råber, at han vil hjem og “SO-VE!”

- Pas på - der er glat

Da Annette Vilhelmsen klokken lidt i et den nat låser sin røde cykel op og kører hjem til sin politikerlejlighed tæt på Christiansborg, tænker flere på ministerholdet på, at deres tid i ministerkontorerne nok er ved at rinde ud. Hvis de da overhovedet efterlader en lille plads til tvivl.

- Pas på, der er glat derude, råber en journalist hensynsfuldt efter Annette Vilhelmsen, der forsvinder ad den sneklædte vej.

Ingen sov meget den nat.

- Jeg kom i seng klokken 4 og fik halvanden times søvn, siger Özlem Cekic til Anders Lund Madsen næste eftermiddag. Hun var ellers den, der gik hjem først.

Torsdag morgen 30. januar

Det minder mest af alt om stemningen til en begravelse, husker et folketingsmedlem.

SFerne, de fleste desillusionerede efter gårsdagens dramatiske møde, har kun sovet i få timer, og det er stadig mørkt, da de klokken syv om morgenen mødes i Socialministeriet i ly for pressen, der står talstærkt og venter på dem på Christiansborg.

Et mødelokale på ministergangen i ministeriet er udset som skueplads for endnu et kapitel i SFs turbulente partihistorie.

Ministeriet er ikke rigtigt vågnet endnu. Vilhelmsens særlige rådgiver, Jan Alder, har lukket gruppemedlemmerne ind. Mødet er uden vådt eller tørt. Ingen kaffe, ingen the, slet intet brød.

Igennem natten er der sendt SMSer med appeller til kritikerne af Dong-aftalen om at stemme med regeringen, når man klokken 10 skal i folketingssalen. Nogle siger, at der tale om trusler.

Annette Vilhelmsen beder alle omkring det ovale bord – én for én – om at tilkendegive, hvilken knap de vil trykke på til afstemningen. Nu vil Annette Vilhelmsen have klart svar.

Boykot af afstemning

Ministerholdet med de to loyale støtter Ole Sohn og Steen Gade er naturligvis uden tøven klar til at stemme med regeringen. Hos denne fløj er opfattelsen stadig klar: Hvis ikke alle stemmer med regeringen, må SF trække sig ud og Annette Vilhelmsen forlade sin formandspost.

Hos kritikerne er der en accept af, at man ikke kan stemme imod regeringen. Nu også helt håndfast hos Trine Pertou Mach, husker de fleste. Men til fleres åbenlyse irritation holder Özlem Cekic og Lisbeth Bech Poulsen fast i muligheden for ikke at stemme.

Özlem Cekic vil boykotte afstemningen, hvilket hun også skriver på Facebook - hvor hun også refererer statsministeren for truslen om at smide SF ud af regeringen.

Det er en opdatering, der bliver et stykke SF-historie i samme øjeblik, den er publiceret klokken 7.13. Hun skriver blandt andet:

- Så længe jeg ikke kan stemme efter min overbevisning så KAN jeg ikke gå ned i folketingssalen. Derfor har jeg besluttet at boycotte afstemningen idag.

Boykotte. Ordvalget falder flere for brystet. Der er ikke noget, der hedder at boykotte en afstemning i folketingssalen, når man er én af de kun 179 privilegerede i dette land, der har muligheden.

Ingen forstår rigtigt, hvad det er, Özlem Cekic vil. Men Lisbeth Bech Poulsen vil tilsyneladende det samme.

Flere vil cleares

Mødet tager under en halv time, så har alle været til orde. Men kildernes udlægninger af, hvad især Lisbeth Bech Poulsen og Özlem Cekic siger, stikker i forskellige retninger.

Et stort antal kilder fastholder, at der stadig er usikkerhed om, hvad Cekic og Lisbeth Bech Poulsen vil gøre. Andre mener, at de to lægger op til at blive clearet og dermed fjerne al tvivl og drama.

Uagtet de forskellige opfattelser er Annette Vilhelmsen klar til at handle. Nattens håb om, at de sidste vil besinde sig og stemme for aftalen, er væk. Der er kun én vej tilbage i hendes hoved, og det er ud. Ud af formandsrollen og ud af regeringen.

Annette Vilhelmsen forlader lokalet med en melding om, at hun vil ringe til statsministeren og sige, at hun forlader formandsposten.

Kaffe og croissanter

For at undgå at komme i karambolage med pressen, aftaler de øvrige SFere at blive i Socialministeriet frem til afstemningen klokken 10.

Det er lykkes at fremskaffe noget kaffe ved at gå på jagt i diverse køkkener i ministeriet. Ole Sohn sørger for, at der bliver hentet chokoladecroissanter til SFerne.

På et TV i ministeriet kan de øvrige SFere følge med i, hvordan journalisterne render forvirrede rundt på den røde gang på Christiansborg, hvor SF normalt holder gruppemøde.

De har troet, SFerne skulle mødes klokken 8 og beretter nu entusiastisk om, at ikke en eneste SFer er dukket op. Det udløser på trods af den alvorlige situation latter ovre i Socialministeriet.

Endnu er det ikke gået op for journalisterne, at der om kort tid bliver skrevet politisk historie blot 100 meter fra, hvor de står.

Journalisterne er ikke alene om forvirringen. Flere af SFerne er på det tidspunkt ikke klar over, hvad Annette Vilhelmsen foretager sig. Forvirringen bliver ikke mindre af, at Annette Vilhelmsen omkring klokken ni stikker hovedet ind med en kort bemærkning.

Hun har noget mere, hun vil sige, men eftersom alt ender enten på de sociale medier eller hos journalisterne, beder hun alle mødes i lokalet klokken 9.45. Det skal vise sig, at hun har svært ved at få fat i Helle Thorning-Schmidt.

Jysk avis breaker stor nyhed

SFernes fornemmelser tager mere og mere form. En af dem deler tilsyneladende fornemmelsen med JyskeVestkysten. I hvert fald kan avisen klokken 09.13 erfare “fra sædvanligvis gode kilder, at SF forlader regeringen inden for de næste timer”.

Undervejs spænder Dansk Folkeparti ben for muligheden for at udeblive fra afstemningen, de ophæver clearingerne. Det får endnu engang Lisbeth Bech Poulsen, Özlem Cekic og Trine Pertou Mach til at gå i enrum, husker flere.

Klokken 9.45 kommer Annette Vilhelmsen ind i lokalet. De tre er endnu ikke kommet tilbage, men det stopper hende ikke.

- Jeg har trukket SF ud af regeringen, og jeg går af som formand. I kan stemme, som I vil, siger hun. Flere husker, at hun nærmest er på vej ud af lokalet. Flere har overtøj på, da de tre kommer ind i lokalet igen. Afstemningen finder sted inden længe.

- Hvad sker der, spørger Trine Pertou Mach.

- I kunne være her til tiden, men jeg går af som formand, og jeg har trukket SF ud af regering, siger Annette Vilhelmsen.

- Kan vi ikke snakke om det, spørger Trine Pertou Mach forbavset. De tre er i granatchok, som er det udtryk, flere kilder bruger.

Held og lykke

Der er kun få minutter til afstemningen. Flere er i total vildrede. Over situationen og over, hvad de skal stemme.

- Hvad skal vi så stemme, spørger Karsten Hønge.

Annette Vilhelmsen slår opgivende ud med armene.

- Det bestemmer du selv.

Han spørger også Holger K. Nielsen.

- Stem som du vil, lyder svaret.

Da Astrid Krag er på vej ud af døren, vender hun sig om og siger henvendt til Trine Pertou Mach.

- Tillykke. Held og lykke med det hele.

- Også held og lykke til dig, lyder svaret fra Pertou Mach, der ikke kan vide, at Astrid Krag omkring 15.30 samme dag vil springe ud som socialdemokrat.

Se interviewet med Astrid Krag, hvor hun fortæller, hvorfor hun forlader SF til fordel for Socialdemokraterne:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:530f08e46187a217d022932a

I salen stemmer 94 stemmer imod forslaget om en timeout af Dong-salget, 30 stemmer for. Karsten Hønge og Eigil Andersen er ikke til stede. Men til fleres store overraskelse stemmer både Özlem Cekic, Lisbeth Bech Poulsen og Trine Pertou Mach for den omdiskuterede aftale. Og imod Enhedslistens timeoutforslag.

Vilhelmsen trækker sig officielt

Klokken 10.30 sætter Annette Vilhelmsen sig tilrette ved bordet i SFs gruppeværelse foran pressen.

- Jeg har besluttet mig for ikke at genopstille som formand for SF. Der vil blive indkaldt til et ekstraordinært landsmøde og i den forbindelse udpeget en ny formand, siger Annette Vilhelmsen.

Se her hele pressemødet, hvor Annette Vilhelmsen fortæller, at hun forlader SF som formand:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:530f3b78a11f9d1b58640d51

SF er færdig som regeringsparti. Vilhelmsen er færdig som partiformand. Hun blev en parentes, hvis man ser på længden af hendes formandstid – en kæmpe, hvis man måler på dramatisk effekt. Der går årtier mellem danske partiledere, der trækker deres partier ud af magten og ministerbilerne.

Med sit træk sætter Vilhelmsen punktum for en lang ydmygelse for åben skærm. Det har stået på i et døgn på dette tidspunkt. Nogle vil sige, det har stået på i to år.

En opdragende effekt

For SFerne er kampen om historien allerede gået i gang. Mange siger, at Vilhelmsen reagerede på den eneste logiske måde.

Andre at hun overreagerede, burde have holdt hovedet koldt, ladet oprørerne falde til ro. Nogle tænker, at hun simpelthen havde fået nok, og at SF før eller siden var røget ud af regeringen, om ikke ved denne korsvej, så ved den næste.

Flere spørger sig selv, om SF nogensinde kan vende tilbage til et regeringssamarbejde. Eller om S og især R tænker: Aldrig mere skal vi i regering med den yderste venstrefløj.

Men i SF håber dem, der er de største fortalere for regeringsdeltagelse, at det uskønne forløb trods alt modner partiet. Som en central kilde siger:

- Alting har en opdragende effekt. ">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:530f04c96187a217d02292fc

Mens hun er på skærmen, siver ordknappe landsledelsesmedlemmer én efter én ud i aftenmørket bag hovedbanegården.

Umiddelbart virker operationen. Facaden holder. End ikke Vilhelmsen kan have fantasi til at forestille sig, hvor stor revnen i partiet vil vokse sig de næste timer.

Ritzau ringer til en kender af dansk politik, chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg. Han ser og analyserer det, som virker rigtigt og logisk i situationen.

- Det kan give hende en ny platform at skulle noget hårdt igennem og vise, at hun godt kunne stå igennem det. Dermed får hun vist det, som mange har savnet, nemlig formandspotentiale, siger Troels Mylenberg.

Vurderingen følger normal logik. Det er i det øverste partivalgte organ, en ledelse kan få problemer med svære kompromisser inden fra den politiske markedsplads på Christiansborg. Får man accept i disse organer, er man i hus. Normalt.

Noget bliver holdt tilbage

Mens danskerne går i seng, gør SFs folketingsgruppe sig klar til næste kamp. Endnu ved kun få, hvilket drama der skal udspille sig.

Mange tænker at gruppen nu selvfølgelig retter sig efter landsledelsens beslutning om at bakke op om Dong-aftalen.

Alligevel har flere bange anelser: Når en formand og en næstformand må sætte sine mandater ind på et bestemt resultat, skulle de gerne kunne hive en overbevisende sejr i land.

Men Annette Vilhelmsen har kun lige akkurat beholdt skindet på sin spidse næse. Og der er noget, hun ikke fortæller, da hun står foran journalisterne.

Næstformand smutter

- Vil du have nogle kommentarer?

Det er SFs næstformand, Peter Westermann, der stiller spørgsmålet til DRs Ask Rostrup kort efter, at TV-Avisen er slut.

Niels Krause-Kjær, DR2 Peter Westermann, TDL. NÆSTFORMAND, SF. Lisbeth Bech Poulsen, TDL. POLITISK ORDFØRER, SF

Det viser sig, at Peter Westermann allerede en halv time forinden har forsøgt at fortælle, at han forlader sin næstformandspost i SF til journalist Michael Jeppesen, der denne uge følger Karsten Hønge med et kamera. Det sker som en konsekvens af landsledelsens beslutning.

Men Jeppesen aner ikke, hvem Peter Westermann er, og nyheden kommer derfor ikke ud af flækken. Nu bliver Peter Westermann til gengæld omringet af pressen, og nyheden om næstformandens farvel trækker overskrifter på samtlige netmedier kort tid efter. Klokken er cirka 22. Dramaet intensiveres.

DGI-byen: Gruppemøde

På 2. sal er folketingsgruppen atter ved at finde plads.

Rådgiverne er sendt uden for lokalet. En af dem har foreslået, at gruppen lægger iPads og mobiltelefoner fra sig, så ingen kan kommunikere med den sultne presse nedenunder. Men det bliver blankt afvist af folketingsmedlemmerne.

Vi kan godt styre det, lyder det. Det er dog langt fra sandheden. Flere får nærmest fornemmelsen af, at der er en direkte kommunikationskanal mellem flere af mødedeltagerne og journalisterne.

Det er imidlertid omkring dette tidspunkt, SFerne bliver klar over, at de står uden politisk ordfører. Lisbeth Bech Poulsen har smidt sine poster i protest mod Dong-salget. SFernes erindring om, hvordan de får det at vide, er dog ikke enslydende.

Se hele interviewet med med Lisbeth Bech Poulsen. Klik på play.

Nogle kilder udlægger situationen således: Mens SFerne er ved at sætte sig, og inden mødet for alvor er begyndt, opdager skatteminister Jonas Dahl noget på sin telefon.

- Undskyld, men hvad fanden er det her, siger han henvendt til Lisbeth Bech Poulsen.

På nettet står der, at dagbladet Politiken kan skrive, at hun i protest mod Dong-aftalen forlader sine tunge og for partiet vitale poster som politisk ordfører og finansordfører.

Andre husker, at SFerne sætter sig ned, og at Lisbeth Bech Poulsen som den første får ordet af Karina Lorentzen, der som gruppeformand er mødeleder. Der er noget, hun gerne vil sige. Én ting er alle dog enige om: Situationen er ganske ubehagelig og forvirrende.

- Jeg kan ikke længere stå på mål for SF, siger en bævende Lisbeth Bech Poulsen, da hun får ordet.

Farvel til gruppeformand

Lisbeth Bech Poulsen forsvarer sig med, at hun udadtil har været loyal over for partiet. I virkeligheden har hun forsøgt at holde skansen i et håb om, at kritikerne kunne overtale Annette Vilhelmsen til, at nu var det på tide at sætte en folkesocialistisk hæl i i forhold til Dong-aftalen i særdeleshed og S og R i almindelighed.

Lisbeth Bech Poulsen har som en anden Komiske Ali stået på mål for et Dong-salg, hun inderst inde var inderligt imod. Det fører ikke til forståelse fra de andre SFere. Det fylder langt mere, at hun har givet Politiken en væsentlig oplysning om SFs indre anliggender, før hun gav den til sine gruppefæller.

Allerede inden mødet har hun talt med journalister. Det er utilgiveligt, det er uhørt. Og for nogen knækker filmen lige dér - SF bryder sammen. Der er ingen styring på partiet overhovedet.

Næppe er Lisbeth Bech Poulsens besked fordøjet, før Karina Lorentzen meddeler, at hun nedlægger posten som midlertidig gruppeformand.

Endnu en vital post for ledelsen falder. Lorentzen mødes ikke af samme vrede - alene fordi hun ikke gik til journalisterne først. Men situationen er surrealistisk, og forbløffelsen er stor.

Karina Lorentzen, FORMAND, FOLKETINGETS RETSUDVALG, SF Karsten Lauritzen, RETSORDFØRER, VENSTRE

Vilhelmsens tab er betydelige og fatale. En ting er en næstformand. Men en gruppeformand, der skal være ledelsens daglige øjne, ører og forlængede arm i gruppen og den politiske ordfører, der skal tage kugler og kampe for formanden, er en helt anden liga.

Det er et Waterloo. Hendes tid som formand er de facto talt her, vurderer flere af SFerne i dag.

Har brug for samlet SF

Splittelsen i partiet er nærmest fysisk. De to fløje i partiet sidder nu ansigt til ansigt ved bordene, der er formet som en hestesko. Kun Ole Sohn har forvildet sig over på den forkerte banehalvdel og sidder blandt kritikerne af Dong-aftalen ved siden af Trine Pertou Mach.

Trine Pertou Mach (SF) mener, handlede kvinder skal have beskyttelse i Danmark. (Foto: DR © DR)

Annette Vilhelmsen vil være sikker på, at alle SFerne stemmer med regeringen, når der i folketingssalen dagen efter klokken ti skal stemmes om Enhedslistens forslag om en timeout af frasalget af Dong til Goldman Sachs. Hun understreger, at hun har brug for et samlet SF bag sig. Bag regeringen.

Karsten Hønge åbner ballet: Han accepterer landsledelsens afgørelse om, at SF bakker op om Dong-salget, men han vil høre om mulighederne for en såkaldt clearing.

Se hele interviewet med Karsten Hønge. Klik på play. (© DR)

- Rolig nu

Clearingsystemet er et system, hvor partierne i Folketinget så at sige handler med at neutralisere hinandens fraværende stemmer så en manglende ja-stemme bliver modsvaret af en manglende nej-stemme. Det er praktisk, hvis medlemmer af forskellige grunde er forhindret i at være til stede.

Hønge vil altså vide, om han næste dag kan slippe for at stemme i salen. Det hidser flere op. Man kan ikke lave et politisk statement på den måde, han og andre har gjort, og så få en clearing. Det er misbrug af systemet, lyder argumentet.

- Rolig nu, jeg spurgte også bare, siger Hønge for at lægge en dæmper på kritikken.

- I behøver ikke råbe ad mig.

Pia Olsen Dyhr ender med at sige, at han da kan få hendes clearing. Revnen vokser sig større og større.

Også folketingsmedlem Eigil Andersen gør under gruppemødets første del opmærksom på at han nu er indstillet på at følge landsledelsens beslutning - at stemme med regeringen. Ikke fordi han har skiftet holdning til aktiesalget - men fordi sådan ser Eigil Andersen SFs partidemokrati.

- I er ikke guder

Diskussionen under mødet går på, hvorvidt man inden for landsledelsens mandat kan undlade at stemme. Det vil især Özlem Cekic og Lisbeth Bech Poulsen gerne vide.

Vrede og frustrationer hænger tungt i luften. Nogle taler om et kup. En anden husker, hvordan Ida Auken skiftevis krymper sig sammen og græder lidt. Andre kilder afviser, at der er blevet grædt på mødet.

Men der er til gengæld ingen tvivl om, at Pia Olsen Dyhr direkte opfordrer kritikerne til at forlade partiet.

- Hvorfor melder I jer ikke bare ud? I har ikke patent på SF, I er ikke guder, siger hun ifølge flere kilder.

Det ryster flere af kritikerne. Det er vel ikke mere hendes parti, end det er deres, tænker de.

Annette Vilhelmsen slår flere gange fast, at hvis SFerne ikke stemmer med regeringen, så må de forlade den. Hun lader også forstå, at hun den samme formiddag har spist frokost med Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager.

Noget hun gør hver onsdag. Flere opfatter det som om, at det er Thorning, der har krævet, at SF skal stemme ens, men for flere er det uklart, og nu kræver Trine Pertou Mach svar.

Pertou Mach kræver svar

Flere kilder beskriver samstemmende, at hun går særdeles hårdt til Annette Vilhelmsen.

- Er du sikker på, at vi må forlade regeringen, hvis der er nogle, der ikke stemmer, spørger Trine Pertou Mach.

- Sådan er det, vi er en del af regeringen, svarer Annette Vilhelmsen.

- Er du sikker på, at Thorning har sagt det, lyder det fra Trine Pertou Mach.

Igen svarer Annette Vilhelmsen, at der ikke er andre muligheder.

- Men har du spurgt hende, spørger Trine Pertou Mach. Hun bliver ved. Stiller måske spørgsmålet seks gange. Som en kilde bemærker: Selvom hun er spinkel, er hun ikke lige til at slå omkuld.

En anden mindes, at Trine Pertou Mach spørger, om Annette Vilhelmsen ikke bare kan ringe til Helle Thorning-Schmidt nu. En tredje tænker: Nu går hun sgu snart over og tager Vilhelmsens telefon.

Så bryder Ole Sohn ind.

- Opfør dig dog som en voksen. Nu må du satme høre efter, hvad kvinden siger, råber han til Trine Pertou Mach, der sidder ved siden af ham. Sohn er så ophidset, at Jonas Dahl ifølge flere forsøger at dæmpe gemytterne.

- Rolig nu, siger Jonas Dahl.

Trine Pertou Mach svarer Ole Sohn, der i Villy Søvndals formandstid havde rollen som benhård gruppeformand, at den tid er forbi, hvor han kan skræmme hende ved at råbe.

En kilde siger efterfølgende, at “det er jo ikke, var fordi Ole Sohn var ved at slå Pertou Mach, selvom der nok var flere, der på det tidspunkt havde lyst til det”.

Episoden med Trine Pertou Mach står stærkt i en en række kilders beretning. Den bliver et forstørrelsesglas, der klart viser, hvor dyb revnen i partiet er.

Cekic skal hjem og sove

I en pause talerTrine Pertou Mach, Lisbeth Bech Poulsen, Karina Lorentzen og Özlem Cekic sammen. De har brug for at se hinanden i øjnene. Det er umuligt at stemme imod, men hvad er så mulighederne?

Trine Pertou Mach og Karina Lorentzen siger, at de retter sig efter landsledelsens beslutning. Og som diskussionen har udviklet sig, er der ikke andet at gøre end at indse, at slaget er tabt i denne omgang. Dong-salget kan ikke stoppes. Yderligere modstand er meningsløst.

Så nu er der nu først og fremmest et udestående med Özlem Cekic og Lisbeth Bech Poulsen. Situationen er uafklaret, da Özlem Cekic forlader oprørerne og vender tilbage til mødelokalet. Men det er - til flere SFeres stores frustration - alene for at tage sin jakke og gå.

- Nogle gange er man som politiker også bare et menneske, der skal hjem og sove og sige hej til sin mand, siger hun i foyeren, da hun trænger igennem den måbende presse og forsvinder ud i nattemørket omkring midnat.

Til Anders Lund Madsen siger Özlem Cekic næste eftermiddag følgende i et opsigtsvækkende interview på DR2.

- Jeg gik ikke i protest. Jeg gik bare.

En musketer mangler

Tilbage sidder gruppe- og partifæller. Vrede. Nogen hvisker, at de sgu også har en familie, de gerne vil hjem til.

Men mødet samles op. Også Karina Lorentzen er parat til at stemme med regeringen næste morgen, i lighed med Eigil Andersen. De bøjer sig for landsledelsen. Hønge kan klares med en clearing.

Trine Pertou Mach har også accepteret at hun som SFer må stemme sammen med regering, eller i det mindste cleares. Det siger en række kilder - enkelte andre opfatter hendes signaler anderledes og mere uklare.

Alle kigger nu på Lisbeth Bech Poulsen. For hvad siger hun? Og hvad med Özlem Cekic, der er forsvundet ud i nattemørket?

Øzlem Cekic, sundhedsordfører, SF. Sophie Løhde, sundhedsordfører, Venstre.

Lisbeth Bech Poulsen siger, at hun nu taler på både sine egne og Özlem Cekics vegne. De har aftalt en musketéred for at undgå, at en af dem bliver isoleret og presset, som da regeringen lavede en skattereform. Dengang græd Lisbeth Bech Poulsen på gangen foran SFs gruppeværelse, og Özlem Cekic blev strippet for alle politiske poster for sin modstand.

- Vi vil undlade at stemme. Vi har aftalt, at vi står sammen, men vi er uafklarede. Vi bliver nødt til at mødes igen i morgen, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Det er svært at komme det nærmere, eftersom én af de to musketerer ikke er til stede. Flere tænker, at situationen minder mere om noget, der foregår i en sandkasse i en børnehave end hos et regeringsparti. Nogle tænker, at det altid er de to, der er problemer med.

Den anspændte situation får Astrid Krag til at reagere. Hun peger skiftevis på Karina Lorentzen, Lisbeth Bech Poulsen og Trine Pertou Mach, mens hun frustreret siger:

- Nu må én af jer sige, hvem der skal være næste formand.

- Du skal ikke pege, svarer Trine Pertou Mach irriteret.

Bliver SF i regering?

At alt er ude af kontrol bliver understreget, da SFerne forlader lokalet. Drypvist, som bestilt af medierne - så der er god tid til at udspørge hver enkelt. Ikke at der af den årsag kommer nogen svar. Ingen kan svare på, om SF i morgen stemmer ens i salen. Ingen kan svare klart på, om SF bliver i regering.

Det er en kommunikationsmæssig katastrofe for rullende kameraer i et parti, der har brugt år på at opbygge, hvad nogen opfatter som en lidt for strømlinet og professionel kommunikationsafdeling.

- Hold op, det er latterligt, siger Holger K. Nielsen, mens han maser sig forbi journalisterne og råber, at han vil hjem og “SO-VE!”

- Pas på - der er glat

Da Annette Vilhelmsen klokken lidt i et den nat låser sin røde cykel op og kører hjem til sin politikerlejlighed tæt på Christiansborg, tænker flere på ministerholdet på, at deres tid i ministerkontorerne nok er ved at rinde ud. Hvis de da overhovedet efterlader en lille plads til tvivl.

- Pas på, der er glat derude, råber en journalist hensynsfuldt efter Annette Vilhelmsen, der forsvinder ad den sneklædte vej.

Ingen sov meget den nat.

- Jeg kom i seng klokken 4 og fik halvanden times søvn, siger Özlem Cekic til Anders Lund Madsen næste eftermiddag. Hun var ellers den, der gik hjem først.

Torsdag morgen 30. januar

Det minder mest af alt om stemningen til en begravelse, husker et folketingsmedlem.

SFerne, de fleste desillusionerede efter gårsdagens dramatiske møde, har kun sovet i få timer, og det er stadig mørkt, da de klokken syv om morgenen mødes i Socialministeriet i ly for pressen, der står talstærkt og venter på dem på Christiansborg.

Et mødelokale på ministergangen i ministeriet er udset som skueplads for endnu et kapitel i SFs turbulente partihistorie.

Ministeriet er ikke rigtigt vågnet endnu. Vilhelmsens særlige rådgiver, Jan Alder, har lukket gruppemedlemmerne ind. Mødet er uden vådt eller tørt. Ingen kaffe, ingen the, slet intet brød.

Igennem natten er der sendt SMSer med appeller til kritikerne af Dong-aftalen om at stemme med regeringen, når man klokken 10 skal i folketingssalen. Nogle siger, at der tale om trusler.

Annette Vilhelmsen beder alle omkring det ovale bord – én for én – om at tilkendegive, hvilken knap de vil trykke på til afstemningen. Nu vil Annette Vilhelmsen have klart svar.

Boykot af afstemning

Ministerholdet med de to loyale støtter Ole Sohn og Steen Gade er naturligvis uden tøven klar til at stemme med regeringen. Hos denne fløj er opfattelsen stadig klar: Hvis ikke alle stemmer med regeringen, må SF trække sig ud og Annette Vilhelmsen forlade sin formandspost.

Hos kritikerne er der en accept af, at man ikke kan stemme imod regeringen. Nu også helt håndfast hos Trine Pertou Mach, husker de fleste. Men til fleres åbenlyse irritation holder Özlem Cekic og Lisbeth Bech Poulsen fast i muligheden for ikke at stemme.

Özlem Cekic vil boykotte afstemningen, hvilket hun også skriver på Facebook - hvor hun også refererer statsministeren for truslen om at smide SF ud af regeringen.

Det er en opdatering, der bliver et stykke SF-historie i samme øjeblik, den er publiceret klokken 7.13. Hun skriver blandt andet:

- Så længe jeg ikke kan stemme efter min overbevisning så KAN jeg ikke gå ned i folketingssalen. Derfor har jeg besluttet at boycotte afstemningen idag.

Boykotte. Ordvalget falder flere for brystet. Der er ikke noget, der hedder at boykotte en afstemning i folketingssalen, når man er én af de kun 179 privilegerede i dette land, der har muligheden.

Ingen forstår rigtigt, hvad det er, Özlem Cekic vil. Men Lisbeth Bech Poulsen vil tilsyneladende det samme.

Flere vil cleares

Mødet tager under en halv time, så har alle været til orde. Men kildernes udlægninger af, hvad især Lisbeth Bech Poulsen og Özlem Cekic siger, stikker i forskellige retninger.

Et stort antal kilder fastholder, at der stadig er usikkerhed om, hvad Cekic og Lisbeth Bech Poulsen vil gøre. Andre mener, at de to lægger op til at blive clearet og dermed fjerne al tvivl og drama.

Uagtet de forskellige opfattelser er Annette Vilhelmsen klar til at handle. Nattens håb om, at de sidste vil besinde sig og stemme for aftalen, er væk. Der er kun én vej tilbage i hendes hoved, og det er ud. Ud af formandsrollen og ud af regeringen.

Annette Vilhelmsen forlader lokalet med en melding om, at hun vil ringe til statsministeren og sige, at hun forlader formandsposten.

Kaffe og croissanter

For at undgå at komme i karambolage med pressen, aftaler de øvrige SFere at blive i Socialministeriet frem til afstemningen klokken 10.

Det er lykkes at fremskaffe noget kaffe ved at gå på jagt i diverse køkkener i ministeriet. Ole Sohn sørger for, at der bliver hentet chokoladecroissanter til SFerne.

På et TV i ministeriet kan de øvrige SFere følge med i, hvordan journalisterne render forvirrede rundt på den røde gang på Christiansborg, hvor SF normalt holder gruppemøde.

De har troet, SFerne skulle mødes klokken 8 og beretter nu entusiastisk om, at ikke en eneste SFer er dukket op. Det udløser på trods af den alvorlige situation latter ovre i Socialministeriet.

Endnu er det ikke gået op for journalisterne, at der om kort tid bliver skrevet politisk historie blot 100 meter fra, hvor de står.

Journalisterne er ikke alene om forvirringen. Flere af SFerne er på det tidspunkt ikke klar over, hvad Annette Vilhelmsen foretager sig. Forvirringen bliver ikke mindre af, at Annette Vilhelmsen omkring klokken ni stikker hovedet ind med en kort bemærkning.

Hun har noget mere, hun vil sige, men eftersom alt ender enten på de sociale medier eller hos journalisterne, beder hun alle mødes i lokalet klokken 9.45. Det skal vise sig, at hun har svært ved at få fat i Helle Thorning-Schmidt.

Jysk avis breaker stor nyhed

SFernes fornemmelser tager mere og mere form. En af dem deler tilsyneladende fornemmelsen med JyskeVestkysten. I hvert fald kan avisen klokken 09.13 erfare “fra sædvanligvis gode kilder, at SF forlader regeringen inden for de næste timer”.

Undervejs spænder Dansk Folkeparti ben for muligheden for at udeblive fra afstemningen, de ophæver clearingerne. Det får endnu engang Lisbeth Bech Poulsen, Özlem Cekic og Trine Pertou Mach til at gå i enrum, husker flere.

Klokken 9.45 kommer Annette Vilhelmsen ind i lokalet. De tre er endnu ikke kommet tilbage, men det stopper hende ikke.

- Jeg har trukket SF ud af regeringen, og jeg går af som formand. I kan stemme, som I vil, siger hun. Flere husker, at hun nærmest er på vej ud af lokalet. Flere har overtøj på, da de tre kommer ind i lokalet igen. Afstemningen finder sted inden længe.

- Hvad sker der, spørger Trine Pertou Mach.

- I kunne være her til tiden, men jeg går af som formand, og jeg har trukket SF ud af regering, siger Annette Vilhelmsen.

- Kan vi ikke snakke om det, spørger Trine Pertou Mach forbavset. De tre er i granatchok, som er det udtryk, flere kilder bruger.

Held og lykke

Der er kun få minutter til afstemningen. Flere er i total vildrede. Over situationen og over, hvad de skal stemme.

- Hvad skal vi så stemme, spørger Karsten Hønge.

Annette Vilhelmsen slår opgivende ud med armene.

- Det bestemmer du selv.

Han spørger også Holger K. Nielsen.

- Stem som du vil, lyder svaret.

Da Astrid Krag er på vej ud af døren, vender hun sig om og siger henvendt til Trine Pertou Mach.

- Tillykke. Held og lykke med det hele.

- Også held og lykke til dig, lyder svaret fra Pertou Mach, der ikke kan vide, at Astrid Krag omkring 15.30 samme dag vil springe ud som socialdemokrat.

Se interviewet med Astrid Krag, hvor hun fortæller, hvorfor hun forlader SF til fordel for Socialdemokraterne:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:530f08e46187a217d022932a

I salen stemmer 94 stemmer imod forslaget om en timeout af Dong-salget, 30 stemmer for. Karsten Hønge og Eigil Andersen er ikke til stede. Men til fleres store overraskelse stemmer både Özlem Cekic, Lisbeth Bech Poulsen og Trine Pertou Mach for den omdiskuterede aftale. Og imod Enhedslistens timeoutforslag.

Vilhelmsen trækker sig officielt

Klokken 10.30 sætter Annette Vilhelmsen sig tilrette ved bordet i SFs gruppeværelse foran pressen.

- Jeg har besluttet mig for ikke at genopstille som formand for SF. Der vil blive indkaldt til et ekstraordinært landsmøde og i den forbindelse udpeget en ny formand, siger Annette Vilhelmsen.

Se her hele pressemødet, hvor Annette Vilhelmsen fortæller, at hun forlader SF som formand:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:530f3b78a11f9d1b58640d51

SF er færdig som regeringsparti. Vilhelmsen er færdig som partiformand. Hun blev en parentes, hvis man ser på længden af hendes formandstid – en kæmpe, hvis man måler på dramatisk effekt. Der går årtier mellem danske partiledere, der trækker deres partier ud af magten og ministerbilerne.

Med sit træk sætter Vilhelmsen punktum for en lang ydmygelse for åben skærm. Det har stået på i et døgn på dette tidspunkt. Nogle vil sige, det har stået på i to år.

En opdragende effekt

For SFerne er kampen om historien allerede gået i gang. Mange siger, at Vilhelmsen reagerede på den eneste logiske måde.

Andre at hun overreagerede, burde have holdt hovedet koldt, ladet oprørerne falde til ro. Nogle tænker, at hun simpelthen havde fået nok, og at SF før eller siden var røget ud af regeringen, om ikke ved denne korsvej, så ved den næste.

Flere spørger sig selv, om SF nogensinde kan vende tilbage til et regeringssamarbejde. Eller om S og især R tænker: Aldrig mere skal vi i regering med den yderste venstrefløj.

Men i SF håber dem, der er de største fortalere for regeringsdeltagelse, at det uskønne forløb trods alt modner partiet. Som en central kilde siger:

- Alting har en opdragende effekt.

Facebook
Twitter