Kaptajnløjtnant: Konsekvenser kan være store for danskere, der rejser i kamp i Ukraine

Over 100 danskere er taget til Ukraine for at blive en del af den ukrainske hær, siger ukrainsk ambassadør i Danmark.

Over 100 danskere er taget til Ukraine for at blive en del af den ukrainske hær, siger ukrainsk ambassadør i Danmark. Men der kan være store konsekvenser, hvis russerne ender som sejrsherrer, lyder det fra kaptajnløjtnant. Her er det danske Simon, der ifølge Ritzau var på vej til Ukraine den 8. marts. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Over 100 danskere er taget til Ukraine for at blive en aktiv del af den ukrainske hær, siger den fra den ukrainske ambassadør i Danmark.

Men de løber en stor risiko ved at tage afsted, fortæller Niels-Ole Mannerup, der er kaptajnløjtnant og sekretariatschef i Tænketanken Atlantsammenslutningen og har en baggrund som tidligere juridisk rådgiver ved NATO-kommissionen.

For de spilleregler, der normalt følges i krig, følger russerne ikke, siger han.

- Hvis Rusland går hen og vinder, så er det dem, der kommer til at diktere historien. Og det er dem, der kommer til at dømme bagefter, siger han til P1 Orientering.

Kan dømmes efter russisk straffelov

Normalt er der et sæt regler for, hvordan krigsfanger bliver behandlet.

- Hvis man er en regulær soldat, der kæmper under kommando, under flag med våbnet synligt, så er det en acceptabel handling, at bliver man taget til fange, så bliver man krigsfange og skal behandles i overensstemmelse med det, siger Niels-Ole Mannerup.

Skulle Rusland ende som sejrsherrer, så vil reglerne ikke blive fulgt, mener han.

- Det er bare ikke sådan, Rusland ser på det. Det er det, de har meldt ud. Det er terrorister, det er kriminelle, og de vil komme til at blive behandlet efter russisk straffelov på et eller andet tidspunkt, siger han om eventuelle krigsfanger.

Niels-Ole Mannerup ved ikke, hvordan russerne vil behandle de - i deres øjne - kriminelle.

- Hvis man er kriminel, må jeg melde pas, jeg kender ikke den russiske straffelovgivning godt nok. Jeg ved, man diskuterer, om dødsstraf skal genindføres. Måske er dødsstraffen det bedste alternativ til at havne i Sibirien langt væk hjemmefra og aldrig nogensinde komme hjem, siger han.

Regeringen afviser at hjælpe danskere i kamp

Danskere, der er taget til Ukraine for at kæmpe mod de russiske styrker, skal ikke forvente hjælp fra den danske stat til at komme ud igen. Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Ritzau.

- Det er på eget ansvar, at man er i landet, siger han.

Regeringen vil dog ikke modsætte sig, at danskere tager afsted, siger statsminister Mette Frederiksen (S):

- Der er mange risici, også nogle helt åbenlyse, forbundet med det. Men det er en privat sag, og det ikke noget, vi modsætter os fra regeringens side.

Og der er ikke noget juridisk til hinder for, at danskere kan tage afsted, lød det fra Mette Frederiksen den 27. februar:

- Det er et valg, hver enkelt kan træffe. Hver enten man er herboende ukrainer eller andre, der mener, man har noget at bidrage med direkte i konflikten. Som vi ser det, er der ikke noget umiddelbart juridisk til hinder for, at man kan rejse til Ukraine, lød det.

Men her mener Niels-Ole Mannerup, at de eventuelle konsekvenser ved at tage afsted og blive fanget kan blive meget alvorlige, og de bør tages med i betragtningen.

- Det var måske det, statsministeren glemte at føje til, da hun nævnte, at der ikke er noget juridisk i at tage af sted. Det er der ikke. Men der er bare nogle konsekvenser, siger han og nævner, at der modsat heller ikke lyder en opfordring fra statsministeren til at drage afsted, siger han.