Karakterfri gymnasie-klasser: Mindre stress, men mere faglig usikkerhed

Flere end to ud af tre gymnasieelever føler sig mindre pressede uden karakterer, viser undersøgelse.

Gymnasieelever føler sig mindre pressede, når de ikke får karakterer - men mere usikre på deres faglige niveau. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Karakterræs og præstationskultur hæmmer indlæringen blandt elever og studerende på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det mener regeringen og resten af Folketingets partier.

Det er en af grundene til, at Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøge, hvordan det påvirker gymnasieelever, hvis de ikke får karakterer.

I et to-årigt forsøg – der nu er halvvejs - har 15 udvalgte 1.g-klasser eksperimenteret med karakterfritagelse i alle fag, de ikke afslutter i 1.g.

Efter et år viser det foreløbige resultat, at 68 procent af eleverne føler sig betydeligt mindre pressede, når der ikke bliver givet karakterer.

- Undersøgelsen er et indblik i, hvad karakterer betyder for elever, og hvordan de oplever feedback, der træder i stedet for karaktererne, siger seniorkonsulent ved EVA Sarah Richardt Schoop, der er tovholder for undersøgelsen.

Karakterfrit miljø letter presset

Hun mener at, tallet blandt andet kan hænge sammen med, at eleverne i mindre grad oplever sig ”målt og vejet”, når der ikke bliver uddelt karakterer.

- Hvis eleverne føler, at de hele tiden bliver bedømt, kan det gøre, at de oplever undervisningen som alene værende et bedømmelsesrum og ikke også et læringsrum, hvor der er plads til at dygtiggøre og øve sig og gøre noget forkert, siger hun.

Hun henviser samtidig til, at to ud af tre af eleverne i undersøgelsen svarer, at de enten er helt eller delvist enige i, at de sammenligner sig mindre med hinanden, når der ikke bliver givet karakterer.

Derudover fremgår det, at omkring halvdelen af eleverne er helt eller delvist enige i, at de er mere åbne for at hjælpe deres klassekammerater, når der ikke bliver givet karakterer.

Letter presset, men skaber mere usikkerhed

De foreløbige resultater fra EVA-undersøgelsen er dog ikke entydige.

81 procent af de adspurgte gymnasieelever erklærer sig nemlig helt eller delvist enige i, at de bliver mere usikre i forhold til at vurdere deres eget faglige niveau, når der ikke bliver givet karakterer.

Samtidig siger 70 procent af de adspurgte elever at de er helt eller delvist enige i, at de savner at blive anerkendt for deres skolearbejde, når de ikke får karakterer.

Ifølge Sarah Richardt Schoop kan usikkerheden blandt andet skyldes, at eleverne ikke er vant til at blive bedømt uden karakterer.

- Jeg tror, at det handler rigtig meget om, at elever er vant til at færdes i et uddannelsessystem, hvor der bliver givet karakterer, siger hun og uddyber:

- Det sprog eleverne er vant til at tale, når det kommer til at tale om deres læring, er karaktersproget, og karaktererne fungerer som konkrete pejlemærker, som eleverne har vænnet sig til, og som de bruger til at forholde sig til, hvordan de klarer sig i de enkelte fag. Så når karaktererne, som de er vant til at få, erstattes med feedback, kan eleverne komme til at savne en måde at vurdere, hvilket niveau de ligger på, siger Sarah Richardt Schoop.

Boksen viser et udpluk af de seneste ti års politiske initiativer på uddannelsesområdet:

Politikerne vil dæmme op for karakterræset

På Christiansborg har man også fokus på, hvordan karakterer påvirker elever og studerende.

I sidste måned annoncerede regeringen med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i spidsen, at man agter at justere i den eksisterende 7-trinsskala.

Formålet med justeringen er blandt andet at dæmme op for præstationskulturen blandt de unge.

Konkret planlægger regeringen at indføre en ny topkarakter, der minder om 13-tallet på den gamle skala.

Justeringen skal sætte en stopper for karakterræset og lette presset på de studerende, fordi færre vil opfatte topkarakteren som normen, lød det fra Tommy Ahlers.

Men selvom regeringen på eget initiativ har bedt EVA om at undersøge effekten af karakterfri klasser, er man ikke villig til at droppe karaktersystemet helt – hverken på de videregående uddannelsesinstitutioner eller på landets gymnasier.

- Vi mener, at karakterer er en helt, helt grundlæggende og basal del af det at blive evalueret og gå i skole. Så kan man diskutere, hvordan karakterskalaen skal være skruet sammen og om det skal være med det nuværende 12-tal, eller om man skal give plads til det, der svarer til det gamle 13-tal, siger Venstres uddannelsesordfører Marcus Knuth.

Hos Socialdemokratiet er man heller ikke parat til at droppe karaktersystemet helt, siger partiets uddannelsesordfører Mette Reissmann.

- Jeg mener, at karakterer er meget bedre end deres rygte, men de kan ikke stå alene. Karakterer skal hele tiden suppleres med feedback og vejledning, siger Mette Reissmann.

Blandt partierne på Christiansborg er det kun Enhedslisten, der er tilhængere af et uddannelsessystem helt uden karakterer.

Den endelige EVA-undersøgelse forventes færdig i løbet af efteråret.

Facebook
Twitter