Kirstine Holst anmeldte en voldtægt: Jeg ville ikke gå til politiet igen

Et krav om samtykke havde ændret udfaldet af retssagen, mener hun.

Kommunikationsrådgiver Kirstine Holst var i vinter igennem en retssag, hvor der var rejst tiltale for voldtægt. Den tiltalte blev frifundet, da retten ikke fandt det bevist, at han havde gjort det med forsæt, som det juridisk hedder. (Foto: PRIVATFOTO)

Da kommunikationsrådgiver Kirstine Holst sidste sommer overnattede på en sofa hos en ven i København, endte det ifølge hende med en fuldbyrdet voldtægt på vennens sofa.

To et halvt døgn senere gik hun til politiet og anmeldte voldtægten. I februar faldt der dom i sagen. Den i sagen tiltalte mand blev frifundet og er dermed uskyldig i voldtægt.

Alligevel mener Kirstine Holst stadig, at hun den nat i København blev udsat for en voldtægt.

- Han ville have sex. Jeg afviser ham. Så får jeg foretaget et halsgreb.

- Jeg siger fra flere gange, men det ender med en fuldbyrdet voldtægt. Han holder fast i mit bryst, hvor der også kommer blå mærker, fortæller hun.

Sagen har flere gange i løbet af denne sommer været oppe at vende i medierne. Kirstine Holst har været i Radio24syv for at fortælle om forløbet, og den frikendte mand har også anonymiseret deltaget i radioen for at fortælle om sin uskyld.

Politisk bevågenhed på voldtægtsdomme

Omtalen har ført til fornyet politisk bevågenhed på straffelovens bestemmelser om voldtægter. For som det er i dag, skal det bevises, at der har været et element af tvang, vold eller at offeret simpelthen ikke har været i stand til at sige fra.

Det kunne ikke bevises, nåede Københavns Byret frem til, da retten afsagde kendelse i sagen den 26. februar. Anklagemyndigheden havde blandt ikke ikke uden for enhver tvivl bevist, at skaderne på Kirstine Holsts bryst var opstået ved ”forsætlig voldsudøvelse”, fremgår det af dommens præmisser.

På Christiansborg har Enhedslisten endnu engang fremsat et beslutningsforslag for at få indført et krav om samtykke i voldtægtssager. Et forslag som alle partier i oppositionen nu har meldt sig klar til at stemme for, når det skal i folketingssalen om knap to uger.

Bliver forslaget til lov, vil det i fremtiden betyde, at anklagemyndigheden i voldtægtssager får til opgave at bevise, at der ikke har været et samtykke mellem parterne inden sex, når sagen kommer for en domstol. I dag skal anklagemyndigheden forsøge at bevise, at der har været eksempelvis tvang eller vold i sådanne sager.

Hvordan modellen for et sådant samtykke skal være, er dog fortsat uafklaret.

Ville ikke anmelde en anden gang

Tilbage hos Kirstine Holst, der føler sig overbevist om, at hendes sag var faldet anderledes ud, hvis retten skulle have vurderet et samtykke i stedet for at vurdere, om hun strittede nok imod og om skaderne på hende var voldsomme nok.

- Jeg tror bevisbyrden vil være svær at løfte i voldtægtssager, hvor der kun er to personer og ikke rigtigt er andre personer. Men det gode ved samtykkelovgivning er, at ansvaret ikke kun ligger hos kvinden alene.

Sagen sidder stadig i hende, fortæller hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun en anden gang ville gå til politiet med en anmeldelse, lyder svaret efter en kort betænkningstid:

- Nej. Det ville jeg faktisk ikke. Og jeg ville være betænkelig ved, hvis andre spurgte, om man skulle anmelde det til politiet. Jeg ville overveje, om de var stærke nok til at klare det. Man er i en livskrise. Man er blevet svigtet af et menneske, man kender på forhånd. Og så skulle opleve endnu et svigt.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge praksis i andre lande. Før den undersøgelse er færdig, vil regeringspartierne ikke lægge sig fast på en model for, hvad der skal ske med lovgivningen.