Klar til den store Arne-afsløring? Christine Cordsen guider dig i opgøret om tidlig pension til nedslidte

- En trussel om valg kommer til at svæve over forhandlingerne, siger hun.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen præsenterede udspillet "De mest nedslidte fortjener også en værdig pension" på et pressemøde den 22. januar 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Regeringens udspil til tidlig pension til folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet og er i risiko for nedslidning, er længe ventet.

Og i dag bliver sløret løftet. Nu bliver det Arnes tur - bryggeriarbejderen, der var ansigtet på Socialdemokratiets stort anlagte kampagne fra valgkampen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har selv kaldt det 'afgørende' for hendes troværdighed.

Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt netop valgløftet om en ret til tidlig pension definerer hende som statsminister, lød det sidste efterår:

- Ja, det gør det da. Og det er da megafarligt for mig at svare ja til det spørgsmål, sagde hun under Socialdemokratiets kongres.

I den politiske debat er prestigeprojektet desuden blevet koblet sammen med det, der af økonomer kaldes for fundamentet for den sunde danske økonomi - nemlig at pensionsalderen stiger i takt med levetiden.

På det bagtæppe ringer det altså lige om lidt ind til en af efterårets helt store forestillinger på den politiske scene.

DR Nyheders politiske korrespondent, Christine Cordsen, giver dig her svaret på fire af de store spørgsmål, så du er sikker på at kunne følge med.

Hvad ved vi allerede om udspillets indhold?

Det bliver antallet af år på arbejdsmarkedet, der afgør, om man kan få ret til den tidlige pension. Ancienniteten bliver gjort op, når man fylder 61 år. Hvis man på det tidspunkt har arbejdet 42 år eller mere, får man ret til at gå tidligere på pension.

42 års arbejde giver ret til at gå på pension ét år tidligere end den almindelige folkepensionsalder. 43 år giver ret til to års tidligere pension, og 44 år til tre år ekstra som pensionist.

Man skal altså være begyndt at arbejde som 17, 18 eller 19 årig - eller tidligere - for at få den nye pension. Antallet af arbejdsår bliver udregnet på baggrund af oplysninger fra ATP, og perioder på barsel og dagpenge - og i et vist omfang deltid - tæller med. Det skal sikre, at kvinder også kan få den tidligere pension.

Hvis man har en pensionsformue på to millioner kroner eller mere, kan man ikke få den tidlige pension. Det er endnu et element, der skal sikre, at ordningen bliver målrettet til faglærte og ufaglærte, som har haft de hårdeste job.

Satsen på tidlig pension bliver på omkring 13.500 kr. Det svarer til folkepension for en enlig inklusive tillæg.

Hvor meget er der på spil for regeringen?

Den 60-årige bryggeriarbejder, Arne, er blevet billedet på dem, der skal have lov at gå tidligere på pension. Efter at have lagt navn og ansigt til, blev han hyldet på Socialdemokratiets kongres sidste år. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Retten til tidlig pension var Socialdemokratiets absolut vigtigste valgløfte, og statsminister Mette Frederiksen (S) har virkelig lagt hånden på kogepladen. Den slags siger man sjældent direkte, men der er ingen tvivl om, at en trussel om valg kommer til at svæve over forhandlingerne om den nye pension.

Det er halvandet år siden, at Mette Frederiksen kom med sit valgløfte. Uden en konkret model. Faren – og fordelen i en valgkamp - er, at rigtig mange mennesker har en forventning om, at de kan gå på tidligere pension. Når modellen og betingelserne nu kommer, risikerer Socialdemokratiet at skuffe mange.

Kommer regeringen igennem med den nye pension?

Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har tidligere afvist regeringens forslag om at lave en ret til tidligere tilbagetrækning. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Mit bedste bud er ja. Men det kan blive svære og langvarige forhandlinger, for som udgangspunkt er der ikke et flertal, der støtter den nye tidlige pension.

SF og Enhedslisten kan regeringen tælle for ret sikre støtter. Ingen af de partier kan holde til at afvise at forbedre forholdene for folk, der ikke kan holde til at arbejde helt frem til folkepensionsalderen. Deres krav vil snarere være at forbedre udspillet.

Forventningen er, at enten Dansk Folkeparti eller De Radikale skal levere de afgørende mandater. Begge partier stiller svære krav, men er klar til at forhandle. Og især for Dansk Folkeparti vil det være politisk risikabelt at blive udpeget som ansvarlig for, at den nye pension ikke bliver gennemført.

Og så er der det med valgtruslen. Som meningsmålingerne ser ud lige nu, har Dansk Folkeparti absolut ikke lyst til valg.

Hvordan hænger pension sammen med fundamentet under velfærden?

Vi skal tilbage til 2006, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) var statsminister for at finde årsagen til, at netop pensionsalderen er så vigtigt et tal i dansk politik. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

I 2006 aftalte et bredt politisk flertal, at pensionsalderen fremover skal stige, når vi lever længere. Det såkaldte velfærdsforlig. Princippet er, at man som en gennemsnitsbetragtning skal have 14,5 år på pension, inden man dør.

Når den model bliver puttet ind i Finansministeriets regnemaskiner, betyder den, at der kommer rigtig mange penge i kassen – i det man kalder det økonomiske råderum.

Velfærdsforliget er det politiske flertals svar på, at der i disse år er blevet mange flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder.

Men flere af partierne bag velfærdsforliget har på det seneste stillet spørgsmålstegn ved, om det er realistisk at hæve pensionsalderen til over 70 år. Med den gældende model vil pensionsalderen være 70 år i 2040.

Med en pensionsalder på 70 i 2040 vil der være langt flere penge i det økonomiske råderum. I hvert fald i fremskrivningerne, og det er dem, skiftende regeringer navigerer efter i den økonomiske politik.

Det er også økonomien, der bekymrer flere partier og økonomer med regeringens forslag om tidlig pension. Når det bliver en rettighed efter objektive kriterier som f.eks. antal år på arbejdsmarkedet, kan den tidlige pension nemlig også bruges af folk, der kunne blive ved med at arbejde.

Facebook
Twitter