Klima og miljø står lavt på dagsordenen hos de unge vælgere

Unge vil hellere kæmpe for korte skoledage, højere afgift på cigaretter og hårdere straf for vold og overgreb.

Skolevalget, der har fundet sted hvert år i januar siden 2015, skal få flere af de nye unge vælgere i stemmeboksen. (Arkivfoto) (Foto: © Greenpeace / Uffe Weng / NORDIC © Ritzau Scanpix)

Et fåtal af de unge har valgt mærkesager om klima og miljø i valgkampen op til skolevalget 31. januar.

I stedet vil de unge 14-17-årige kæmpe for hårdere straffe og kortere skoledage. Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse mandag.

Blandt de i alt 24 mærkesager, som de unge har valgt ud fra, findes der tre om klima og miljø. Men ingen af de tre er blandt de fem populæreste.

I stedet findes på førstepladsen en mærkesag om kortere skoledage i folkeskolen, som 13 procent af de unge har valgt.

Dernæst følger emner om hårdere straf for vold og overgreb, en øget afgift på cigaretter, lovliggørelse af aktiv dødshjælp samt lektiefri skoler, der som den laveste i top-5 har fået 6,9 procent af stemmerne.

Den klimamærkesag, der har fået flest stemmer, er en udfasning af salget af benzin- og dieseldrevne biler, som 4,7 procent af de unge har valgt. Mærkesagen bliver dog stadig overgået af emner som legalisering af hash og afskaffelse af topskatten, som flere af de unge hellere vil kæmpe for.

Emner der påvirker de unges dagligdag

Ifølge Johannes Andersen, lektor emeritus og samfundsforsker ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, vælger de unge emner fra det nære miljø.

- Unge i dag er udmærket i stand til at sætte deres egen politiske dagsorden. Det vidner dette års valg af mærkesager om.

- De unge tager fat i emner, der påvirker deres dagligdag - skoleforhold, daglige trusler og vold samt personlig sundhed, skriver han i pressemeddelelsen.

Flere end 80.000 unge har været med til at finde de mærkesager, som de vil kæmpe for.

Skolevalget, der finder sted hvert andet år i januar, skal være med til at få flere af de unge, nye vælgere i stemmeboksen.

Et tre uger langt undervisningsforløb forud for valget skal tanke eleverne op med politisk selvtillid, så de oplever, at de er kompetente og vidende nok til at gøre sig gældende i demokratiet.

/ritzau/

Facebook
Twitter