Klimaaftale for landbruget rykker tættere på, men økonomien er stadig en knast

Passer pengene? Det skal Folketingets partier regne sig frem til, inden de i dag igen mødes til de måske afgørende klimaforhandlinger om landbruget.

Rød og blå blok er tilsyneladende rykket lidt tættere på hinanden inden dagens forhandlingerne om en klimaaftale for landbruget. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Et flertal af Folketingets partier har givet hinanden håndslag på, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 procent i 2030. Centralt i den ambition står en klimaftale for landbruget.

Forhandlingerne har været langstrakte og startede allerede tidligt i foråret.

Efter det seneste møde søndag aften var der dog optimisme at spore hos Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

- Der er noget bevægelse i lokalet. Selvfølgelig kunne begge parter ønske, at det gik lidt hurtigere mod hver vores udgangspunkt, men sådan er forhandlinger nu engang, lød det fra Venstre-formanden, der sammen med formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen, lørdag sendte et offentligt brev til regeringen.

Her fastslog de to partiledere, at der skal flere penge på bordet til landbrugets grønne omstilling, hvis en klimaaftale skal i hus.

I regeringens udspil er den økonomiske ramme på 22,6 milliarder kroner, hvoraf størstedelen af pengene skal findes i landbrugsstøtten.

Så havde regeringen og dens støttepartier fundet flere kroner frem søndag?

- Det vil vi gå tilbage at se på. Det mener de jo, at der er. Det her skal vi lige regne efter. Det er vanvittigt komplicerede ting. Derfor kommer vi heller ikke videre i aften, da vi har brug for at regne efter og se, hvad det egentlig er, vi står med i hænderne, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

- Knasterne er der, hvor de hele tiden har været. Det er primært på økonomidelen. Den grønne omstilling koster.

Hvor ender regningen?

Hos Danmarks Naturfredningsforening følger man også forhandlingerne med stor interesse. Her frygter man, at regningen for den grønne omstilling ender det forkerte sted.

- Det kan næsten ikke understreges nok, hvor vigtig den her aftale er. Sagen er, at hvis vi ikke lykkes med at reducere udledninger fra landbruget, så bliver det markant dyrere og markant mere besværligt for resten af samfundet. Fordi landbruget fylder så meget i Danmarks samlede udledninger, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, om bestræbelserne på at nå klimamålet i 2030.

- Jeg krydser fingre for, at der i de kommende dage endelig kommer en afklaring.

Forhandlingerne om den grønne omstilling og landbruget fortsætter i dag, og også De Konservative var søndag aften positive i forhold til at enderne kan mødes.

- Jeg synes, der har været bevægelse, det imødeser vi rigtigt positivt, men det er så kompliceret og detaljeret – det er i hvert fald i detaljen, at det hele ligger – at vi er nødt til at kigge alting efter, fordi det er så alvorlig en sag, lød det fra De Konservatives klima- og miljøordfører Mona Juul efter søndagens møde.

Hos de danske landmænd håber man på fælles fodslag mellem blokkene i Folketinget, da man nok mener sig omstillingsparate i forhold til en klimaftale, men samtidigt ikke kan navigere og og i særdeleshed ikke investere i forhold til en aftale, der står til pludselig at blive ændret på et senere tidspunkt.

- For seks år siden fik vi en blå landbrugsaftale, nu kigger vi måske ind i at få en rød landbrugsaftale. Når man som landmand investerer, er det med 10 og 20 års horisont, siger Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug & Fødevarer, erhvervsorganisationen for landmænd og fødevareselskaber.

- Vi er selv meget ambitiøse på netop dette område og vil gerne levere på klima og bæredygtighed. Vi har bare behov for at vide, hvor vi skal hen de næste mange år, siger Søren Søndergaard.

Facebook
Twitter