Klimaminister presset til nye krav for biobrændstoffer: 'Jeg er træt af det'

Danmark hæver kravet til biobrændstoffer i benzin og diesel til næste år, men sænker det igen året efter.

Klimaminister Dan Jørgensen fik opbakning i Folketinget til sit forslag, som ikke han selv er vild med. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Det lyder egentlig som noget, der burde være en god dag for en klimaminister.

Danmark hæver til næste år kravet til biobrændstof. I 2020 skal der sammenlagt være 7,6 procent biobrændstof i den benzin og diesel, der sælges. I dag er kravet 5,75 procent.

Men klimaminister Dan Jørgensen (S) er godt og grundig træt af sit eget lovforslag, som et flertal i Folketinget i dag gav sin opbakning til.

Sagen er nemlig den, at Danmark er blevet presset til at hæve kravet for at leve op til regler fra EU. Det er et direktiv fra 2009, som siger, at 10 procent af energiforbruget i transportsektoren i 2020 skal komme fra vedvarende energi. EU-kravet gælder kun for 2020, så i 2021 vil Dan Jørgensen igen sænke kravet til 5,75 procent.

For at leve op til kravet er Danmark nødt til med kort varsel at sørge for, at der bliver hældt mere biobrændstof i tankene på vores biler.

Men ifølge klimaministeren er det langt fra sikkert, at biobrændstoffer er den bedste vej at gå for nedbringe CO2-udslippet fra trafikken. Elektrificering og elbiler kan være en bedre løsning.

Ikke den bedste måde

Men tiden har indhentet Danmark, og nu er der kun seks uger til at leve op til kravet. Derfor er det ingen anden udvej end at hæve kravet for et enkelt år.

- Problemet er, at vi skal træffe nogle beslutninger, som ikke er de mest rationelle. Det er ikke den måde, vi får mest miljø for pengene på. Når vi så gør det alligevel, er det fordi, der ikke er gjort nok i de forrige år, og fordi vi selvfølgelig skal leve op til lovgivning fra EU. Det forlanger vi, at alle andre lande også skal, så det skal Danmark selvfølgelig også.

I siger selv, at det kommer til at koste over 200 millioner kroner. Hvordan er de penge givet ud? - Jeg synes ikke, det er en den mest omkostningseffektive måde at gøre det på. Jeg synes, man kunne have fået mere miljø for pengene, hvis man tidligere havde handlet anderledes og havde satset på elektrificering. Det har den tidligere regering valgt ikke at gøre. Derfor står vi nu her til allersidst og er tvunget til at træffe de her beslutninger. Det er jeg meget træt af, for at sige det lige ud.

Hvorfor så ikke bare sige, at vi lader være med at leve op til det?

- Vi blive nødt til at være et af de lande, der insisterer på, at vi lever op til lovgivning i EU. Hvis vi ikke gør det, så kan vi ikke bruge EU i klimakampen.

Hvorfor fortsætter I så ikke med det højere krav i 2021 og frem?

- Vi tror, at man på lang sigt har en chance for at lave en politik, der er langt mere effektiv. Derfor vil vi have en stor og samlet strategi. Det handler primært om at få mere elektrificering ind i transportsektoren, siger Dan Jørgensen.

Venstre: Vi er kede af det

I Venstre erkender bæredygtighedsordfører Marie Bjerre, at der skulle være fundet en løsning tidligere.

- Vi forsøgte også at løse det tidligere, men vi havde desværre ikke held til det. For det har også nogle finansieringsmæssige udfordringer. Og vi er rigtig kede af, at det ikke er lykkedes at løse det tidligere.

Hvilket ansvar har Venstre for, at det her først sker nu?

- Det har vi et stort ansvar for. Vi har selv forsøgt at løse det, og vi er meget kede af, at det først er lykkedes at lande en aftale nu. Den aftale skulle vi have haft for lang tid siden, siger hun.