Kønsforsker: Pinligt med så få kvindelige kandidater

Mindst 40 procent af folketingskandidaterne skal være kvinder, hvis man skal have reel ligestilling mellem kønnene, mener kønsforsker.

Det er underligt, at der ikke er flere kvindelige folketingskandidater, når nu kvindelige politikere som Helle Thorning-Schmidt (S) klarer sig så godt på Christiansborg, mener kønsforsker Karen Sjørup. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

Det er direkte pinligt, at partier ikke opstiller flere kvinder ved det kommende folketingsvalg.

Det mener Karen Sjørup, kønsforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, efter at nye tal har vist, at færre end hver tredje folketingskandidat er kvinde.

- Hvis vi skal sikre en rimelig ligestilling på Christiansborg, skal partierne opstille mindst 40 procent kvinder ved valget. Derfor synes jeg, det er pinligt for de partier, som ligger under det niveau. Man kan godt få en fornemmelse af, at partierne har glemt ligestillingen, siger Karen Sjørup.

Irriterende

Som det ser ud nu, er det kun de Radikale, der har opstillet 40 procent kvindelige kandidater til valget.

Enhedslisten og Konservative deles om andenpladsen med 38 procent kvindelige kandidater, mens Alternativet og Kristendemokraterne deler bundplaceringen med blot 22 procent kvindelige kandidater.

- Vi har set nogle fantastisk dygtige kvindelige politikere i de seneste år, og derfor er det irriterende, at tallet ikke er højere. Det giver bedre politik, hvis der er en bedre blanding af mænd og kvinder, for så kommer der flere aspekter med, siger hun.

Kvinder har travl hverdag

Ifølge Karen Sjørup skyldes den lave andel af kvindelige kandidater blandt andet, at mange kvinder har en travl hverdag og derfor ikke vil bruge tid på det politiske arbejde.

Men mænd har vel også travlt i hverdagen?

- Jo, men mænd gør mere krav på deres fritid end kvinder, og de har lettere ved at få sat igennem, at de skal gå om aftenen til forskellige ting. Det er sikkert også en personlig prioritering, at mange kvinder ikke orker det, siger hun.

Kønskvoter er ikke løsningen

Derudover er partierne ikke gode nok til at finde kvindelige kandidater, mener Karen Sjørup.

- De fleste partier vil sikkert sige, at de ikke kan finde flere kvinder, der vil stille op. Problemet er bare tit, at partierne ikke har spurgt dem, siger hun og understreger, at partierne skal blive bedre til at tiltrække piger til ungdomsorganisationerne.

Kønskvoter er dog ikke vejen frem, understreger hun.

- Flere partier har brugt dem tidligere, men de fandt ud af, at de var for rigide. Derudover må man også respektere, at man kan arbejde sig op igennem partisystemet, siger Karen Sjørup.

R: Vi skal ikke diktere noget

Hos de Radikale er landsformand Klaus Frandsen 'rigtig tilfreds med', at partiet indtil videre er det parti, som stiller op med flest kvindelige folketingskandidater.

Han understreger dog, at det er de lokale kommuneforeninger, der opstiller kandidaterne, og derfor blander partiets landsforbund sig ikke i den konkrete udvælgelsesproces.

Landsforbundet har dog bedt de lokale foreninger om at tale lidt mere sammen for at sikre, at der er 'et godt udvalg af kandidater' i landets storkredse.

- Den dialog kan have betydet, at de enkelte foreninger har haft mere fokus på, at der skulle være noget forskelligt at stemme på. Men det er stadigvæk vigtigt, at det er foreningerne selv, der vælger kandidaterne, siger Klaus Frandsen.

- Vi skal ikke ende i en situation, hvor vi dikterer noget oppefra, understreger landsformanden.

Kvinder undervurderer deres kompetencer

Kristendemokraterne er omvendt et af de partier, som har færrest kvindelige kandidater.

Landsformand Stig Grenov understreger, at det 'bestemt ikke' skyldes en bevidst strategi fra partiets side.

- Det er en trist historie, som vi arbejder på at få lavet om på, for vi får et fattigere samfund, hvis ikke mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret i Folketinget, siger Stig Grenov.

Han oplever dog, at det kan være sværere at få kvinder til at stille op end mænd.

- Det er ikke for at generalisere, men jeg oplever, at kvinder ofte undervurderer deres egne evner, når vi spørger dem, om de vil stille op. De vil gerne være bedre forberedt, mens mændene er mere villige til at tage en chance og kaste sig ud i et projekt, siger Stig Grenov.">https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0

Karen Sjørup er forundret over, at procentdelen ikke er højere, nu hvor kvindelige politikere har fået så stor gennemslagskraft på Christiansborg.

- Vi har set nogle fantastisk dygtige kvindelige politikere i de seneste år, og derfor er det irriterende, at tallet ikke er højere. Det giver bedre politik, hvis der er en bedre blanding af mænd og kvinder, for så kommer der flere aspekter med, siger hun.

Kvinder har travl hverdag

Ifølge Karen Sjørup skyldes den lave andel af kvindelige kandidater blandt andet, at mange kvinder har en travl hverdag og derfor ikke vil bruge tid på det politiske arbejde.

Men mænd har vel også travlt i hverdagen?

- Jo, men mænd gør mere krav på deres fritid end kvinder, og de har lettere ved at få sat igennem, at de skal gå om aftenen til forskellige ting. Det er sikkert også en personlig prioritering, at mange kvinder ikke orker det, siger hun.

Kønskvoter er ikke løsningen

Derudover er partierne ikke gode nok til at finde kvindelige kandidater, mener Karen Sjørup.

- De fleste partier vil sikkert sige, at de ikke kan finde flere kvinder, der vil stille op. Problemet er bare tit, at partierne ikke har spurgt dem, siger hun og understreger, at partierne skal blive bedre til at tiltrække piger til ungdomsorganisationerne.

Kønskvoter er dog ikke vejen frem, understreger hun.

- Flere partier har brugt dem tidligere, men de fandt ud af, at de var for rigide. Derudover må man også respektere, at man kan arbejde sig op igennem partisystemet, siger Karen Sjørup.

R: Vi skal ikke diktere noget

Hos de Radikale er landsformand Klaus Frandsen 'rigtig tilfreds med', at partiet indtil videre er det parti, som stiller op med flest kvindelige folketingskandidater.

Han understreger dog, at det er de lokale kommuneforeninger, der opstiller kandidaterne, og derfor blander partiets landsforbund sig ikke i den konkrete udvælgelsesproces.

Landsforbundet har dog bedt de lokale foreninger om at tale lidt mere sammen for at sikre, at der er 'et godt udvalg af kandidater' i landets storkredse.

- Den dialog kan have betydet, at de enkelte foreninger har haft mere fokus på, at der skulle være noget forskelligt at stemme på. Men det er stadigvæk vigtigt, at det er foreningerne selv, der vælger kandidaterne, siger Klaus Frandsen.

- Vi skal ikke ende i en situation, hvor vi dikterer noget oppefra, understreger landsformanden.

Kvinder undervurderer deres kompetencer

Kristendemokraterne er omvendt et af de partier, som har færrest kvindelige kandidater.

Landsformand Stig Grenov understreger, at det 'bestemt ikke' skyldes en bevidst strategi fra partiets side.

- Det er en trist historie, som vi arbejder på at få lavet om på, for vi får et fattigere samfund, hvis ikke mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret i Folketinget, siger Stig Grenov.

Han oplever dog, at det kan være sværere at få kvinder til at stille op end mænd.

- Det er ikke for at generalisere, men jeg oplever, at kvinder ofte undervurderer deres egne evner, når vi spørger dem, om de vil stille op. De vil gerne være bedre forberedt, mens mændene er mere villige til at tage en chance og kaste sig ud i et projekt, siger Stig Grenov.