Angsten for en overstatslig EU-hær har tilsyneladende ramt EU-skeptikerne på Christiansborg.

Det sker i forbindelse med den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni, som man allerede fra i dag kan deltage i, hvis man brevstemmer.

Flere ønsker nemlig at beholde forbeholdet, så man undgår, at danske soldater bliver sendt til en mission, som Danmark er imod.

Et af de partier er Dansk Folkeparti. De vil have en klar garanti for, at danskerne igen vil blive spurgt, hvis det viser sig, at der kommer en overstatslig EU-hær. Og den garanti vil de have skrevet direkte ind i loven.

Danskerne skal have klar besked

- Det her handler helt grundlæggende om, at danskerne skal vide, hvad de siger ja til og nej til den 1. juni. Hvis ikke vi har en lovfæstet garanti for, at danskerne bliver spurgt igen, så kan man risikere at stemme ja til noget, man ikke aner, hvad er – og måske slet ikke ønsker at have, siger Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.

Den garanti forsøgte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i går at komme med. Her kom han med et løfte om, at der kommer en ny afstemning, hvis der kommer en overstatslig EU-hær, eller hvis landenes vetoret på forsvarsområdet bliver afskaffet.

- Så vil det kræve en traktatændring og dermed også, at vi i Danmark skal have en folkeafstemning. Det skriver vi ind i lovbemærkningerne, lød det fra udenrigsministeren, der samtidig efterlyste en debat om det, der var på bordet, og ikke om myter.

Ekspert: Kofods løfte er symbolsk og ikke nødvendigt

Som det er i dag, er forsvarssamarbejdet mellemstatsligt. Det vil sige, at EU-landene skal være enige, før soldater fra EU-landene samlet kan sendes ud. Med andre ord har EU-landene veto mod at sende soldater ud på EU-missioner.

Christine Nissen, der er forsker i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, siger, at Jeppe Kofods løfte om en folkeafstemning er "en temmelig symbolsk garanti".

Selvom det er skrevet ind i loven eller ej eller blot står i lovbemærkningerne, skal der alligevel en dansk folkeafstemning til, hvis der laves en overstatslig EU-hær, siger hun.

Det skyldes, at forsvarssamarbejdet i så fald ville blive et overstatsligt samarbejde, og at Danmark ville afgive suverænitet.

Samtidig ville det også kræve, at EU’s traktater skulle ændres.

- Alle deltagende lande skal være enige om sådan en ændring, og i øjeblikket er 0 ud af 26 lande interesseret i sådan en ændring. Og skulle det komme til at ske alligevel (at der er enighed om ændring, red.), så ville der komme en dansk folkeafstemning, fordi der vil være tale om suverænitetsafgivelse, siger Christine Nissen.

Du kan allerede fra i dag brevstemme. Du kan se, hvordan du gør det i på borger.dk.