Kollerup efter årtiers regnskabsrod i Forsvaret: Jeg har ikke en god løsning gemt under stolen

Vi skal bruge flere penge på Forsvaret, og vi skal blandt andet betale med en helligdag.

Men Forsvaret har haft rod i sine regnskaber i årtier og kan i den seneste sag ikke redegøre for, hvordan cirka 4,4 milliarder er blevet brugt - de skulle ellers have finansieret den nye 1. brigade, som skal bidrage til Natos samlede forsvar, og som nu er forsinket.

Så kan vi være trygge ved at hælde flere skattekroner i deres kasse?

Det mener forsvarsordfører for Socialdemokratiet Simon Kollerup at vi kan, men har ikke selv forslag til, hvordan Folketinget kan få styr på Forsvarets mange milliarder.

Han stoler i stedet på, at forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen nu får ryddet op.

Se hele interviewet med forsvarsordføreren i Deadline på DRTV.