Kommissionsformand bryder tavsheden: Politisk løn-debat kører helt af sporet

Vores samlede forslag går i nul, og politikerne udtaler sig på et ufuldstændigt grundlag, lyder det fra Vederlagskommissionens formand.

Formanden for Vederlagskommissionen kritiserer politikere, der udtaler sig på baggrund af "løsrevne citater" om kommissionens anbefalinger. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Den politiske debat om de fremtidige løn- og pensionsforhold for landets folkevalgte politikere er kørt fuldstændig af sporet.

Det mener formanden for Vederlagskommissionen, Michael Christiansen, efter at Politiken i dag har bragt dele af kommissionens anbefalinger, som blandt andet går på at hæve lønnen for folketingsmedlemmer og ministre med 15 procent.

Det har fået en lang række partier til at distancere sig fra forslaget og på forhånd hælde Vederlagskommissionens anbefalinger ud med badevandet, før anbefalingerne officielt er præsenteret.

Det får kommissionsformand Michael Christiansen til at gøre op med sin hidtidige ”ingen kommentarer”-holdning.

- Det er meget uheldigt, at der finder en politisk debat sted på basis af ufuldstændige oplysninger om kommissionens arbejde. Det er klart, at det vækker stor furore – det må det jo gøre – når dele af så vigtigt et forslag slipper ud, siger Michael Christiansen, der udover at være kommissionsformand også er bestyrelsesformand for DR.

- Det er en diskussion, der er kørt helt af sporet i dag, siger han.

'Et rent nulsums-spil'

Michael Christiansen henviser til, at det ene parti efter det andet i løbet af dagen har sagt nej til kommissionens forslag om at hæve politikernes lønninger.

Men det er sket uden at se på de samlede anbefalinger, Vederlagskommissionen er på vej med, og det er ikke godt, mener formanden.

- Vi er blevet bedt om at foretage en lang, lang række justeringer af den måde, man vederlægger politikere på i dag. Det er jo ikke bare løn, men også de skattefri tillæg, som de har. Det er pension, efterløn, og det er også andre elementer. For borgmestres vedkommende for eksempel de hverv, de har ved siden af.

Når Vederlagskommissionen inden for kort tid kommer med sine samlede anbefalinger, vil det være anbefalinger, der ikke kommer til at koste samfundet en krone mere, end det allerede i dag gør at give politikere løn.

- Jeg kan allerede nu sige, at summen - når det er fuldt implementeret over tid, og det gælder for alle - så vil det være et rent nulsumsspil, og det vil sige, at der ikke er tale om, at den samlede samfundsmæssige omkostning vil stige noget som helst, siger Michael Christiansen.

Udgifterne vil altså være de samme som hidtil?

- Ja. Det er klart, at der vil være tale om en lille merudgift i starten, fordi nogle af de ting, der modregnes, for eksempel pensionen, først vil ske over tid. Derfor skal man beregne det, og derfor er det en indviklet aktuarmæssig beregning, men jeg kender resultatet af den indviklede aktuarmæssige beregning, og resultatet er præcis nul, siger Michael Christiansen.

- Så det vil være rigtigt godt, hvis diskussionen fandt sted på basis af facts og ikke løsrevne citater.

Så for at slå fast: Der vil med jeres forslag ikke være tale om øgede udgifter for samfundet?

- Det vil der ikke være over tid, nej.

Skal have 'almindelig' pension

Vederlagskommissionen foreslår konkret at ændre politikernes pensions- og eftervederlagsordninger, så de i højere grad ligner almindelige lønmodtageres pensionsordninger. Det vil med andre ord betyde, at politikerne får mindre lukrative pensionsordninger end i dag.

- I dag kan man sige, at politikerne har en tjenestemandspension med en meget, meget hurtig optjening. Der foreslår vi en helt anden pensionsordning, der ligner den ordning, som – om jeg så må sige – almindelig mennesker med arbejde i den offentlige sektor har i dag, siger kommissionsformand Michael Christiansen.

Samtidig er der dog behov for at hæve politikernes lønninger, fordi der i løbet af de seneste 20 år har været et stort efterslæb på den front i forhold til resten af samfundet, lyder det.

- Det, som vi i virkeligheden stiller forslag om, er, at alle de særordninger, der har været gældende for politikere, afløses af ganske almindelige ordninger, siger Michael Christiansen.

- Det bliver totalt gennemsigtigt, og det kommer til at ligne det øvrige arbejdsmarked, samtidig med at der er forslag til en efterslæbsberegning af, hvor meget politikerne er sakket bagud i forhold til det lønniveau, man fastlagde for 20 år siden.

- Så der er ikke noget særligt opsigtsvækkende i det her, siger kommissionsformanden.

Hvad mener du om, at der er flere partier, der nu er ude og afvise hele pakken på grund af forslaget om at hæve lønnen for politikerne?

- Politik er politik. Altså, politikerne har bedt kommissionen foretage en helhedsvurdering, og jeg synes måske, det ville klæde politikerne så også at afvente den helhedsvurdering, de selv har bedt om.

Kan det få jer til at ændre anbefalingerne, så højere løn til politikerne udgår?

- Det kan jeg ikke udtale mig om på kommissionens vegne, men kun på egne vegne. Der kan jeg sige, at vi er så langt i det her arbejde, og vi mener, at vi har fundet frem til et forslag, som er så afbalanceret i forhold til den almindelige samfundsmæssige udvikling, at jeg ikke ser nogen grund til at ændre i det.