Alle borgmesterposter ser ud til at være på plads. Men denne artikels holdbarhed kan hurtigt være forduftet

Ingen kommende borgmestre kan vide sig sikre, før der stemmes i byrådssalene i december.

De i alt 98 byråd skal i løbet af december stemme om konstitueringerne, inden borgmestrene formelt tiltræder 1. januar. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

Lidt over tre millioner i Danmark satte deres kryds ved kommunalvaget i tirsdags, og en uge er gået med både overholdte aftaler, brudte aftaler og nye politiske flirterier.

Danmarkskortet over de nye borgmestre er nu komplet. Dog med det forbehold, at de kommende borgmestre først kan føle sig sikre på, at aftalerne ikke rives over, når konstitueringerne bekræftes med en afstemning i byrådssalene.

I går blev lokalpolitikerne i Dragør Kommune som den sidste kommune i landet enige om konstitueringen for de næste fire år, og det betyder, at Kenneth Gøtterup fra De Konservative overtager borgmesterkæden fra Venstre.

Samlet giver det 14 borgmesterposter til De Konservative, Socialdemokratiet scorer højest med 43, Venstre får 35, 2 til SF, 1 til De Radikale, 1 til Liberal Alliance. I Tønder og i Odsherred endte to lokallister i borgmesterkontorerne.

Se, hvordan borgmesterposterne fordeler sig her:

Dramaer og kosteskabe

Der er tradition for, at borgmester- og udvalgsposterne tildeles efter dramatiske forhandlinger i rådhusenes mest dunkle hjørner. I andre tilfælde sker det helt åbenlyst, hvor medierne kigger med.

Et lidt kuriøst eksempel udspillede sig på valgnatten, da DR pludselig fandt to byrådsmedlemmer fra Rebild Kommune, der angiveligt forhandlede i et kosteskab.

De Radikales spidskandidat, Leon Sebbelin, havde listet sig væk med Venstres spidskandidat, Jesper Greth. Og der kom flere til.

- Vi snakker bare, lød forklaringen fra Leon Sebbelin, der med et skævt smil forsikrede, at de to spidskandidater blot var i gang med at forberede et kommende byrådsmøde.

- Vi fik jo ikke noget gruppelokale, fordi vi ikke er i valgforbund, og så havde jeg opdaget, at der var et tomt kosteskab lige ved siden af det lokale, vi har.

Jesper Greth endte til sidst med at løbe med borgmesterposten.

Se optrinnet her:

Ikke noget nyt fænomen

Én ting er forhandlinger i kosteskabe. En anden ting er brudte konstuteringsaftaler.

I går erklærede Liberal Alliances spidskandidat i Solrød Kommune, Emil Blücher, at han er kommunens næste borgmester. Det var ikke helt ventet. På blot en uge er han det tredje emne til at kalde sig borgmester i kommunen.

Først var det en konservativ, så en socialdemokrat, inden det til sidst endte med, at Emil Blücher fik dannet sig et flertal.

Lignende scenerier har udspillet sig i Sorø, Albertslund og Egedal.

Og i Odense trak Enhedslisten sig søndag fra konstitueringsaftalen. Det ændrede dog ikke på, at det fortsat ser ud til, at Peter Rahbæk Juel (S) kan fortsætte som borgmester.

Desuden har den afgående borgmester i Tønder, Henrik Frandsen, udtalt, at han ikke opgiver håbet om at få vippet Jørgen Popp Poulsen fra Slesvigsk Parti af pinden.

- Indtil 9. december kan alting laves om endnu, og vi må jo vente og se, sagde Henrik Frandsen i sidste uge.

Den slags manøvrer er ikke et særsyn i kommunalpolitik. Men noget tyder på, at billedet ved dette valg har været mere markant.

Det er vurderingen fra Martin Bækgaard, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

- Der er i hvert fald en del eksempler på brudte konstituteringsaftaler ved det her valg, og der er også eksempler på forsøg på brud på konstitueringsaftaler. På den måde kan man sige, at det er en tendens, der er ganske omfattende ved det her valg - og måske mere omfattende end ved tidligere valg, siger han til Deadline.

Der kan være flere forskellige forklaringer på tendensen. Martin Bækgaard nævner, at man mange steder har været "usædvanlig hurtig" til at indgå skriftlige aftaler.

- Når man indgår de aftaler lige efter valget, går der en periode, før man kan lave aftalerne juridisk bindende. Det kan man først i december. Indtil da ligger det parterne frit for at forhandle frem og tilbage. Også selv om man har sat en underskrift på et stykke papir, siger han.

Martin Bækgaard fortæller her:

De politiske rækværk er lidt lavere

Mens der er tradition for, at kommunalpolitikerne konstituerer sig mere eller mindre på kryds og tværs, ser det anderledes ud på Christiansborg.

Her danner man typisk regeringer og konstruerer parlamentariske grundlag med nabopartierne, forklarer Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor på Institut for Statskunstskab på Københavns Universitet.

- Det er jo noget af det interessante ved kommunalvalg. I kommunalt regi bryder man tit med de traditionelle politiske naboskaber, som vi er vant til.

Karina Kosiara-Pedersen peger på, at kommunalpolitikere traditionelt set er gode til at tænke i praktiske baner for at finde de løsninger, man finder bedst for byens borgere.

- Noget af det handler om mandaternes logik, som jo skifter efter hvert valg. Den anden ting er, at politik i kommunerne er lidt mere pragmatisk, siger hun.

- Trods ideologiske forskelle kan man godt finde sammen om nogle konkrete politiske løsninger. Den tredje ting handler om personlige relationer, som måske kan spille lidt mere ind her, siger hun.

De i alt 98 byråd skal i løbet af december stemme om konstitueringerne, inden borgmestrene formelt tiltræder 1. januar.

FacebookTwitter