Birthe holder sig vågen om natten, når der er udsigt til oversvømmelse: 'Jeg skal være klar med pumper og plader'

Grenå er én af de mange danske byer, der har en udfordring med stigende havvandstande, som truer folks boliger og værdier.

Huset her på Søgade ligger helt ud til Grenåen, hvor vandet med nogle års mellemrum stiger så meget, at det når op til under vinduerne i stueetagen.

Vandet løber lige uden for Birthe Lona Petersens have og terrasse på én af de skønneste adresser i Grenå, som hun ser det.

Desværre kommer vandet indimellem for tæt på.

Allerværst var det i starten af november 1985, da vandet stod helt op til lige under vinduerne i stueetagen.

Dengang levede Birthes mand stadig, så de var i det mindste to om at løse de problemer, der fulgte med vandets indtrængen. Det kom bag på dem, at deres hus her på Søgade lå udsat i forhold til vandstandsstigninger i åen.

De flyttede ind i 1981, og siden har vandet tre gange oversvømmet hele huset fra køkkenet over kontoret og soveværelset til værkstedet. Alt stod under vand, og hver gang fulgte lidt af en kamp med forsikringen, som aldrig erstatter alt det ødelagte.

Birthe Lona Petersen er derfor blandt de tusindvis af danskere, der ved, hvilke udfordringer, der følger i kølvandet på, ja, vandet.

Hun har anskaffet sig træplader og plastiksække med sand, som hun bruger til at holde vandet ude. Tidligere var det hendes mand, der ordnede den slags, men nu er hun 65 år og alene om det.

Hun håber, der kan findes en løsning, så hun slipper for at gå i en slags kriseberedskab, så snart der er udsigt til vandstandsstigninger efter kraftig blæst og store regnskyl.

  • Birthe Lona Petersens hus stod under vand i 1985, 1995 og 2013. (Foto: Søren Albert Bach Christensen)
  • Hun har træplader og sandsække stående klar, så hun kan sætte dem op i et forsøg på at holde vandet ude af huset. (Foto: Søren Albert Bach Christensen)
  • Hun har træplader og sandsække stående klar, så hun kan sætte dem op i et forsøg på at holde vandet ude af huset. (Foto: Søren Albert Bach Christensen)
1 / 3

- Når der er meldinger om den slags vejr, som påvirker vandstanden, holder jeg mig vågen det meste af natten, indtil jeg kan se, at vandet begynder at falde igen. Jeg lægger mig ikke til at sove, før jeg er sikker på, at vandstanden er så stabil, at jeg kan gå i seng, siger Birthe Lona Petersen.

Hun er selv i tvivl om, hvordan byen bedst sikrer sig mod stigende vandmasser, men hun håber snart, at politikerne vil gøre noget ved problemet.

- På én eller anden måde må der kunne gøres noget. Når de kan løse det andre steder, kan de vel også her i Grenå, siger Birthe Lona Petersen.

Vandet kan ødelægge for 440.000 kroner pr. indbygger

I 2017 udkom interesseorganisationen Realdania med rapporten "Byernes udfordringer med havvandsstigning og stormflod".

Formålet var at beskrive, hvor store økonomiske omkostninger det har for en række danske byer, når havvandet stiger, og Grenå blev her placeret på en andenplads efter Kerteminde som én af de byer, hvor skadesomkostningerne pr. indbygger er allerstørst.

Carlo Sass Sørensen er chefkonsulent i Kystdirektoratet, hvor man følger nøje med i udviklingen.

Han forklarer, at der er to helt afgørende ting, der har betydning for, hvorfor vi overhovedet ser stigende vandstande. Ikke bare i Grenå og resten af Danmark men over hele kloden.

- Det handler om opvarmning af verdenshavene, som får vandet til at udvide sig, og så handler det om afsmeltning af Arktis, Antarktis og gletsjere, siger Carlo Sass Sørensen.

- Her er det vigtigt at understrege, at selv om vi skulle gå totalt i nul med co2-udledningen fra i morgen, får vi stadig brug for klimatilpasninger fremadrettet. De fysiske ændringer og konsekvenser af vores handlinger viser sig med stor forsinkelse, men jo hurtigere, vi kan nå i mål med reduktionsmålene - desto nemmere bliver det at klimatilpasse.

Grenå og store dele af Djursland ligger så lavt, at store områder altid er i risiko for at blive oversvømmet ved vandstandsstigninger og kraftige regnskyl.

Carlo Sass Sørensen ser ikke Grenå som "særligt udsat" i forhold til mange andre danske kystbyer, men der er nogle lokale forhold, der adskiller netop Grenå fra de andre.

- De har en dobbelt udfordring, hvis det regner kraftigt, og det samtidig blæser ude fra Kattegat og ind mod kysten. Området ved Kolindsund bliver drænet og holdt tørt af et pumpesystem, som sender vandet ned i Grenåen, forklarer Carlo Sass Sørensen.

- Hvis havvandet så bliver blæst ind i samme å-system under en stormflod, opstår problemet med forhøjet vandstand. Vandet kommer simpelthen fra begge sider, og det bliver kun værre fremover, når vandstanden helt generelt bliver forhøjet.

Det er det, folk som Birthe Lona Petersen oplever med nogle års mellemrum, og det bringer os tilbage til politikerne, hvis opgave det er at løse udfordringen.

Sluser, mure eller vandet tilbage i Kolindsund?

Der er flere løsninger i spil, når der bliver diskuteret mulige løsninger i Grenå.

Én af dem er et slusesystem, en anden er en fysisk barriere, der skal kunne holde vandet væk, og så er der argumenter for at slukke de pumper, der dræner området Kolindsund, så det igen bliver omdannet til én af Jyllands største søer, ligesom det var tilfældet frem til midten af 1800-tallet.

Udfordringen med oversvømmede haver og kældre lander på bordet foran de 27 lokalpolitikere, som efter valget på tirsdag kommer til at udgøre kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune de næste fire år.

DR Nyheder har derfor bedt nogle af kommunens nuværende byrådsmedlemmer om at svare på, hvad de helt konkret vil gøre for at imødekomme udfordringerne med stigende vandmasser.

SF's borgmesterkandidat Aleksander Myrhøj ser gerne, at man retter blikket mod netop det godt 28 kvadratkilometer store landbrugsområde, som Kolindsund udgør midt på Djursland.

- Vi ved, at vi kommer til at få stigende problemer hen over de næste mange år, og hvis vi kigger rundt i landet, hvor der ellers er en plet med noget vand, så er der mange kommuner, der har formået at aktivere det potentiale. Både til at lave turisme, skabe bosætning og også til at undgå, at folk får vand i kælderen, siger Aleksander Myrhøj.

Han bakkes op af Enhedslistens spidskandidat Ulf Harbo.

Borgmester Jan Petersen (S) er derimod ikke enig i, at det er strengt nødvendigt at involvere Kolindsund.

- Jeg er villig til at gå ind i Kolindsund i det omfang, at det er nødvendigt for at klimasikre Grenå, men jeg vil ikke drømme så stort, at et decideret naturgenopretningsprojekt af hele Kolindsund bliver et vilkår for klimasikringen, siger Jan Petersen.

- Jeg tror, der er brug for en sluseløsning ved Grenåens udløb og en slags værn mod højvande i Sydhavnen i form af en fleksibel højvandsmur mod havnebyen. Dertil en sikring af bygningerne langs kajerne eller en anden innovativ løsning i de indre og ældste havneområder.

Norddjurs Kommune har nedsat en styregruppe, hvor blandt andre havnechefen, økonomidirektøren og udvalgte politikere sidder med omkring bordet. Den skal senest i december 2022 præsentere en plan for, hvordan Grenå skal klimasikres.

Projektet hedder "Grenaa - næse for vand", og det kan man læse mere om her.

FacebookTwitter