Bornholm er ivrig efter afghanske flygtninge

Klippeøens kommunalbestyrelse har allerede lagt billet ind på flere af de evakuerede flygtninge fra Afghanistan.

"Hamuddi" kom til Bornholm i 2015, og han har sidenhen gennemført en tømreruddannelse og arbejder nu fast for virksomheden Byg-Grønt. (Foto: Morten Volff © (c) DR Bornholm)

- Jeg bliver nødt til at skære, så jeg kommer lige til at larme lidt her.

Den syriske flygtning "Hamuddi" er godt i gang med den gule skæremaskine i boligkvarteret Ågården i Rønne.

Det røde murstensrækkehus er et blandt 27 rækkehuse, der skal have skiftet døre og vinduer til stor glæde for beboerne, der ellers har været vant til, at både østersøvind og lyde trængte igennem de utætte dør- og vindueskarme.

Heldigvis er Hamuddi ferm med værktøjet. Faktisk så god, at han kunne gå direkte fra tømrerlærling til fuldblodstømrer sidste år, da virksomheden Byg-Grønt valgte at fastansætte ham.

Den syriske flygtning er formentlig en af de solstrålehistorier, som et flertal af lokalpolitikerne på Bornholm havde i tankerne, da de forleden traf en beslutning om at få endnu flere flygtninge til øen næste år.

For i slutningen af september måned valgte et flertal, at man ønsker at få sin andel af de op mod 1.000 afghanere, der er blevet evakueret i forbindelse med Talibans magtovertagelse i Afghanistan. Også selv om kommunen allerede har overtaget 19 kvoteflygtninge fra flere hovedstadskommuner, og at lovgrundlaget for, at de evakuerede afghanere kan arbejde, bo og uddanne sig i Danmark, først fremsættes i Folketinget i dag.

Borgmester: En ressource for Bornholm

Bornholms borgmester, Thomas Thors (S), mener, at det er vigtigt at sende et signal om, at kommunen gerne vil tage sin del af de evakuerede flygtninge:

- Vi er garnisonsø og hører fra militæret, hvor vigtigt det er at sørge for, at de afghanere, som har været de danske tropper behjælpelige, også bliver behandlet ordentligt, og det vil vi gerne bidrage til, siger borgmesteren med reference til Almegårds Kaserne i Rønne, der igennem tiden har sendt soldater til Afghanistan.

Borgmesteren mener helt generelt, at flygtninge er en ressource for Bornholm:

- Vi står over for en arbejdskraftsmangel, og der er flygtninge et væsentlig tilskud. Når vi kan tilbyde dem arbejde, så føler de sig veltilpasset, siger borgmesteren.

'Jeg føler mig tryg her'

Hamuddi er en af dem, som føler sig veltilpas på klippeøen.

Han er oprindeligt fra Syrien, men flygtede som 16-årig tilbage i 2011.

Han står kun frem med det navn, som venner og kollegaer kalder ham på Bornholm, da den unge syrer frygter, at hans fulde navn i offentligheden kan åbne porten for repressalier mod hans familie, der stadig opholder sig i Syrien.

I Mellemøsten stod han enten til at blive en del af oprørerne mod Bashar al-Assads styre eller blive tvunget ind i det syriske militær, og derfor flygtede han fra Syrien og op gennem Europa for til sidst at ende på Bornholm i 2015.

Her begyndte han på tømreruddannelsen på Campus Bornholm, hvilket førte til en lærlingeplads hos byggevirksomheden Byg-Grønt.

- Jeg synes, at det virkelig er fedt at være tømrer på Bornholm, og jeg synes på nuværende tidspunkt, at vi har en hel del at lave, og det er en god chance for at vise, hvad jeg kan, siger Hamuddi.

Hamuddi, der hidtil kun havde talt arabisk, oplevede, at den bornholmske håndværkervirksomhed tog sig tid til at forstå det gebrokne dansk, der kom ud af hans mund.

- De har været meget tålmodige, især i starten hvor jeg ikke kunne sproget. Jeg var også lidt genert, da jeg var lidt bange for at stille det samme spørgsmål flere gange, fordi jeg frygtede, at de blev trætte af mig.

Men medejer hos Byg-Grønt Theis Møllenberg er langt fra træt af Hamuddi. Her lyder der i stedet en byge af ros, når snakken falder på dagens arbejde i boligkvarteret i Rønne.

Bornholm ligger højt, når det kommer til få flygtninge i arbejde. Faktisk er knap syv ud af 10 flygtninge og deres familiesammenførte i arbejde. Det placerer øen på en 2. plads over de kommuner i landet, der har flest i beskæftigelse, og det er desuden godt over landsgennemsnittet, hvor knap 50 procent af flygtninge og deres familiesammenførte er i arbejde. (Foto: Morten Volff © (c) DR Bornholm)

- Han arbejder godt og er venlig, og vi kunne se med det samme, at han er en god fyr. Han kan selvfølgelig blive endnu bedre, når han i højere grad står med ansvaret selv, men han er godt på vej, siger Theis Møllenberg.

Han anerkender dog, at der kan være udfordringer ved at ansætte en flygtning frem for en etnisk dansker, der kun skal koncentrere sig om at finde det rette værktøj frem for de rette gloser og ord.

- Der er en sprogbarriere, der skal løses, og det er klart, at de, der ankommer hertil, skal jo give den en skalle, når det kommer til at arbejde og lære sproget. Især i et fag som vores, hvor man skal kommunikere tydeligt på enten dansk eller engelsk.

De seneste tal fra jobindsats.dk viser, at knap syv ud af ti flygtninge og deres familiesammenførte er i beskæftigelse på Bornholm. Det er langt over landsgennemsnittet på knap 50 procent for den samme gruppe.

Theis Møllenberg håber også, at Bornholms Regionskommune får held med at få de ekstra afghanske flygtninge til klippeøen næste år.

- Befolkningstallet har været dalende i nogle år, og vi har brug for, at der kommer flere til Bornholm. For mig personligt, er det ligegyldigt, hvor de kommer fra.

DF: En trist beslutning

Det er imidlertid ikke alle, der synes, at det er en god idé, at Bornholm tager imod ekstraordinært mange flygtninge næste år. En af dem er kommunalpolitiker René Danielsson fra Dansk Folkeparti, som gentagne gange har stemt nej til at få flere flygtninge til øen.

- Jeg er super ked af den beslutning. Havde det bare været syv til otte flygtninge, så havde det været det, men problemet er, at vi nu fjerner loftet. Det åbner bare porten til at få endnu flere.

René Danielsson mener desuden, at det er decideret "sindssygt", at Bornholm er så lun på tanken om at få flere flygtninge, når kommunen samtidig skilter med at være en kommune, der har det svært.

Han henviser til, at regionskommunen tilbage i august har ansøgt om at få flere millioner kroner af den statslige pulje for vanskeligt stillede kommuner. Kommunen vurderer nemlig, at man ikke kan opretholde den service, bornholmerne har krav på.

- Vi har en borgmester, der trygler om 70 millioner kroner, fordi kommunen er vanskeligt stillet og det næste, han siger, er, at vi vil importere flygtninge fra de rige kommuner. Jeg synes, at det virker fuldstændigt på månen, siger René Danielsson.

Men den udlægning er borgmester Thomas Thors uenig i. Han mener, at de flere flygtninge er nødvendige for at opretholde kommunens flygtningeberedskab:

- Hvis vi skal tage vores del af kvoteflygtninge, så er vi nødt til at have en sprogskole og den nødvendige ekspertise, og det kræver, at vi tager 20 til 30 flygtninge om året. På den måde kan vi tage vores del i den "force majeure"-situation, som Danmark nu står i med de afghanske flygtninge.

Bornholm er ikke den eneste kommune, som har meldt sig klar til at tage imod flere flygtninge i lyset af situationen i Afghanistan.

I Rudersdal kommune har et flertal stemt for en hensigtserklæring om at modtage afghanske flygtninge, og i København har et flertal uden om borgmesterpartiet Socialdemokratiet også hejst flaget for at få nogle af de evakuerede afghanere.

Facebook
Twitter