Byrådsmedlem fortryder, at han gav højhusbyggeri grønt lys

Der bygges højt i landets kommuner i disse år, men lokalpolitikerne bør gå mere kritisk til planerne, mener ekspert.

"Virkeligheden blev ikke, som visualiseringerne havde tilkendegivet," siger Ole Ørnbøl (S) om området på den gamle slagterigrund i Hjørring.

I dag er der ikke meget, der afslører, at der i det centrale Hjørring lå et slagteri igennem mere end 100 år.

På grunden skyder hvide etageboliger nu op, og den højeste kravler ni etager i vejret. Boliger, som Ole Ørnbøl (S) var med til at stemme igennem som formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg.

Hans stolthed over byggeriet er dog ikke stor.

- Det var jo slet ikke det, jeg havde drømt om, siger han.

Bygningerne er blevet højere og står tættere, end han havde regnet med, og udsigten fra nogle af lejlighederne peger direkte ind i byens varmeværk.

- Problemet med sådan noget her er, at det ser rigtig fint ud, men det bliver sjældent, som visualiseringerne viser, når man er færdig, siger Ole Ørnbøl.

Samtidig har kommunen også givet byggerierne dispensationer til eksempelvis at bygge højere, end lokalplanen gav mulighed for.

- Det har jeg også selv været med til, uden måske lige at have tænkt mig helt om omkring de konsekvenser, det fik.

Flere kommuner bygger højt

Det er ikke kun Hjørring, hvor borgerne skal bøje nakken bagud for at se toppen af nye byggerier.

Et dataudtræk fra BBR-registret, som DR Nyheder har fået lavet, viser, at der siden 2010 er opført flere end 700 bygninger på seks etager eller mere rundt omkring i landet. Og det er især gået stærkt de sidste fem år.

Samtidig er det ikke kun hovedstads- eller storbykommunerne, der mærker byggelysten – det samme er tilfældet i provinsen, oplandet og i landkommunerne.

Faktisk har halvdelen af kommunalbestyrelserne i landets 98 kommuner i løbet af de sidste ti år godkendt mindst et byggeri på seks etager eller mere.

De foreløbige tal for 2021 viser desuden, at der faktisk er opført flere høje bygninger uden for storbykommunerne end i dem.

Men som Ole Ørnbøl erfarede, så kan der være langt fra arkitekternes flotte tegninger i lokalplanerne – til bygningen står færdig.

    "Højhuse er en helt anden kaliber"

    Mens kommunerne tilsyneladende er begejstrede over at bygge i højden, så er professor i by- og landskabsplanlægning på Arkitektskolen i Aarhus Tom Nielsen mere skeptisk.

    Når der rejses højhuse, påvirker det nemlig en by mere, end de lavere byggerier, mener han.

    - Højhuse er en helt anden kaliber, siger han.

    - De skaber nogle helt andre betingelser. De kaster skygge og måske vind omkring sig, men samtidig ændrer de opfattelsen af byen. Lige pludselig er det måske ikke kirketårnet, der er pejlemærket, så bliver det måske et boligtårn.

    "Det er jo ikke, fordi man skal udelukke, at der kan være et højhus, der bidrager positivt – jeg har bare til gode endnu at se de rigtig gode eksempler," siger professor på Arkitektskolen Aarhus Tom Nielsen. (Foto: Julius Waag Poulsen © DR)

    Når højhusene finder vej til mindre provinsbyer eller købstæder, er der også mere på spil, end hvis de rejses ved siden af andre højhuse i for eksempel København. Det vurderer arkitekturkritiker med en ph.d. i byudvikling Boris Brorman Jensen.

    - Hvis der igennem århundreder er skabt en by, hvor bestemte kulturelle eller religiøse bygninger har spillet en særlig rolle visuelt i byen, og man så pludselig plastrer det til med nyt byggeri, så ændrer man jo byens karakter for fremtiden. Der skal man være virkelig forsigtig, siger han.

    Tom Nielsen fra Arkitektskolen opfordrer derfor lokalpolitikerne rundt om i landet til at gå mere kritisk til opgaven, når de skal godkende nye lokalplaner, der gør det muligt at bygge højt. Og ikke mindst bede om flere visualiseringer af projektet.

    - Politikerne og borgerne skal bede om rigtig mange visualiseringer. Både tæt på huset, fra de eksisterende kulturmiljøer, fra forskellige kvarterer i byen og fra alle de punkter i landskabet, hvor man kan se huset. For det er kun, når man kigger på helheden, at man forstår højhusets betydning for en by, siger han.

    Aalborg stiller skarpe krav

    Hvor Hjørring de sidste ti år har opført otte bygninger på seks etager eller mere, så har storbykommunen længere sydpå – Aalborg – haft endnu mere fart på og ladet 98 høje bygninger skyde op.

    Her har stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen også oplevet, at byggerier er endt anderledes ud, end de var tiltænkt.

    "Vi har strammet paragrafferne mere og mere. Vi er tættere og tættere – især når vi snakker højhuse – på at snakke projektlokalplaner. Det vil sige, at det vi putter ned i lokalplanerne, det er altså også det, man får," siger stadsarkitekt i Aalborg Peder Baltzer Nielsen. (Foto: Anders Hestbek © DR)

    Derfor har kommunen nu delt processen op i to.

    Først laves der en lokalplan, der sætter de overordnede rammer for byggeriet. Det kan være antallet af etager, kravene til de grønne områder og lignende. Derefter laves der endnu en lokalplan, hvor kravene til det endelige projekt konkretiseres ret detaljeret - i nogle tilfælde helt ned i farven på mørtlen.

    Det giver lokalpolitikere og borgere mulighed for at forholde sig til det konkrete projekt. Både i forhold til omfang og endelig udformning, fordi visualiseringerne i højere grad afspejler det endelige resultat.

    - Vi bliver nødt til at sige, hvordan det kommer til at se ud her, og så er det også det, man får.

    - Så kan man være utilfreds med det, men det er trods alt det, man får. Og det skal vi være bedre til.

    "Nu er det blevet nok for mig"

    Kunne Ole Ørnbøl rejse tilbage i tiden, ville han også have stillet større krav til højhusprojekterne.

    - Det har jeg lært af det her. Man skal spørge noget mere ind til de visualiseringer, og så skal man nok have mere is i maven, når der kommer nogen og vil have dispensationer eller lave ting helt anderledes end det, man var gået ind til som byrådsmedlemmer, siger han.

    Men erfaringerne med byggeriet på den gamle slagterigrund i Hjørring har også betydet, at han ikke bakker op om et forslag til en ny lokalplan, der gør det muligt at bygge højt et andet sted i samme område.

    - Nu er det blevet nok for mig. Jeg vil være rigtig ked af, at man begynder at bygge ovenpå henne ved Elgiganten, så vi får noget, der kommer op i 10 etager, når det er færdigbygget. Det, synes jeg, er for voldsomt.

      FacebookTwitter