Ove Bossow er faktisk ked af, at hans demente kone Helle ikke længere får besøg af kommunale hjemmeplejere.

Det offentlige system burde tilbyde noget ordentligt, nu når hun har brug for hjælp til at komme i bad to gange om ugen, mener han.

Men kvaliteten var så dårlig og ansigterne så mange, at han for nylig skiftede til et privat firma.

Parret modtog kommunal hjælp fra oktober 2018 til december 2020, og i den periode talte Ove Bossow 32 forskellige plejere i hjemmet.

- Det er forkert, at man skal prøve og prøve og prøve, og det fungerer ikke. Så er man nødt til at skifte, og det er ikke tilfredsstillende, siger Ove Bossow.

Der kom også mandlige hjælpere, selv om det var en aftale, at konen ikke ønskede hjælp fra mænd.

Desuden kom de for sent ind i mellem, og det betød, at Ove Bossow selv måtte bade konen, så hun kunne komme på dagcenter.

- Jeg tror, der er for få varme hænder og for mange trin op igennem systemet. Det er for nemt at fraskrive sig ansvaret, når det går galt, siger Ove Bossow.

Hør, hvad Ove Bossow oplevede i det kommunale tilbud:

Hollandsk model i spil

Mange ældre i Aarhus Kommune ser konstant nye ansigter, når de modtager kommunal hjemmepleje, der omfatter både praktisk hjælp og personlig pleje.

De seneste tal fra kommunen viser, at 28 procent af de ældre får besøg af flere end ti forskellige ansatte i løbet af en måned - altså mere end hver fjerde.

Men modtagere af hjemmepleje i Aarhus skal møde flere ansigter, de kender. Det mener det socialdemokratiske byrådsmedlem Lone Hindø, der er formand for byrådets sundheds- og omsorgsudvalg.

- Jeg kender mange ældre, der har opgivet at holde styr på navnene på dem, der kommer hos dem. Det siger sig selv, at når der kommer så mange forskellige forbi, kender ingen det hele menneske, der sidder der, siger hun.

Lone Hindø så gerne, at kommunen prøvede at lade de ansatte arbejde i selvstyrende hold med inspiration fra Holland. Det er en model, som regeringen for nylig har givet kommuner mulighed for at afprøve og i den forbindelse afsat 170 millioner kroner til.

- Man kan lave nogle små grupper på fem, syv eller ni plejere. Så får de ansvaret for en gruppe borgere og styrer det selv, siger byrådspolitikeren, der erkender, at kommunen også har store rekrutteringsproblemer inden for hjemmeplejen.

Hos De Konservative i Aarhus er de enige med Socialdemokratiet i, at selvstyrende teams i hjemmeplejen kan være en vej til bedre kommunal service.

- Lad nu fagligheden og menneskeligheden komme fri. Lad de folk, der er tæt på borgerne, vurdere, hvad der er brug for. De skal selv tilrettelægge deres dag. Det vil også give større arbejdsglæde, siger byrådsmedlem Mette Skautrup (K).

Forsker: Bedst at kende borgeres behov

At det har stor betydning for de ældre, at de kender deres hjemmepleje, er der ikke meget tvivl om, lyder det fra ældreforsker Tine Rostgaard fra Roskilde Universitet.

- Det er et af de klassiske kvalitetskriterier, som leverandørerne, hvad enten de er kommunale eller private, ved, at borgerne efterspørger. Man kan også bedst yde en god hjælp, hvis man kender borgernes behov, siger hun.

Stabilitet og genkendelighed vejer ganske enkelt bare tungt for de ældre, lyder det.

- Det vil sige, at man ved, at det så vidt muligt er den samme medarbejder, der kommer. Men også at aftalerne bliver overholdt i forhold til tidspunktet, de skal komme på, siger Tine Rostgaard.

Efter at Ove Bossow mistede tålmodigheden med det kommunale system, hyrede han det private firma Svane Pleje til at hjælp konen Helle.

Med dem har parret kun mødt syv eller otte forskellige ansatte, og de overholder de fleste aftaler.

- Der har været enkelte svipsere, men ellers fungerer det godt. Jeg oplever også, at det er nemmere at komme igennem til firmaet i forhold til kommunen, hvis der er noget, vi gerne vil have lavet om på, siger Ove Bossow.