Den socialdemokratiske højborg i Østersøen er under angreb: Flere partier ser snittet til at tage tronen

Flere partier kæmper om borgmesterposten på Bornholm.

Fire kandidater fra de fire største partier på Bornholm ser deres snit til at overtage borgmesterposten, efter Winni Grosbøll forlod politik ved årsskiftet. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © (c) DR Bornholm)

Bornholm har i nyere tid været ledet af en socialdemokrat, men partiet er under pres inden kommunalvalget.

For efter 11 år på borgmesterposten valgte stemmeslugeren Winni Grosbøll ved årsskiftet at forlade kommunalpolitik for i stedet at tage en direktørstilling i interesseorganisationen Friluftsrådet.

Den populære borgmester fik ellers knap 5.500 stemmer ved sidste kommunalvalg, hvilket er en hel del af de i alt 8.300 stemmer, som Socialdemokratiet fik ved sidste valg.

Ifølge valgforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet viser de tusindvis af stemmer, at der vil være kamp om, hvem der skal overtage tronen efter ”ø-dronningen” Grosbøll.

- Det er et spændende valg på Bornholm. Især fordi man har taget en af de store stemmeslugere ud af ligningen, og vi ved faktisk ikke, hvor de stemmer ender, siger han.

Herunder kan du møde borgmesterkandidater fra øens fire største partier. Kandidater, der alle håber at få de afgørende stemmer og det lokalpolitiske ansvar i Østersøen de næste fire år.

Den røde håndværker

(Foto: Grafik Morten Fogde Christensen)

Enhedslistens borgmesterkandidat Morten Riis er vant til at tage kampen op mod socialdemokraterne.

I hvert fald har den 44-årige tømrer og viceborgmester løbende igennem sin tid på Bornholm forsøgt sig med at få posten som formand i fagforeningen 3F Bornholm, som ofte står sammen med Socialdemokratiet.

Senest i 2018, hvor han blev vraget af foreningens medlemmer til fordel for den siddende formand Jens Skovgaard.

Nu sigter Morten Riis efter den bornholmske borgmesterpost, og det gør han med et budskab om at tilgodese både børn og klima.

- Vi går til valg på at sikre os en god og solid økonomi i kommunen, og at vi kan prioritere børne- og klimaområdet højt og sikre flere tilflyttere, siger viceborgmesteren.

Blandt andet foreslår Riis og resten af Enhedslisten, at man skal have en to-lærerordning i skolerne, forbedring af hjælp til udsatte børn og oprette ungdomsklubber over hele øen til 7.-9. klasseselever.

Morten Riis vil også tilgodese klimaet ved at forpligte kommunalbestyrelsen til, at større politiske forslag skal vurderes op imod, hvilke konsekvenser de kan få for klimaet. Derudover skal samtlige kommunale busser og biler kører på grøn strøm.

Pengene til alt det vil Enhedslisten finde ved blandt andet at indføre en såkaldt dækningsafgift, der pålægger øens erhvervsejendomme en ekstra opkrævning fra Skat, hvilket efter planen giver otte millioner kroner ekstra om året på Bornholm.

Kritikere påpeger, at den øgede beskatning kan få flere virksomheder til at trække sig fra Bornholm, og muligheden for vækst og flere arbejdspladser mindskes. Morten Riis har også tilbage i 2018 foreslået at hæve kommuneskatten for at få budgetterne til at hænge sammen.

Den gule stutteriejer

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen)

På den anden side af det politiske spektrum står Linda Kofoed Persson, der allerede i efteråret 2020 meldte ud, at hun går efter borgmesterkæden for Dansk Folkeparti, der i modsætning til mange andre steder ikke selv oplever, at de er i modvind.

Linda Kofoed Persson har igennem valgperioden markeret sig som politikeren, der taler de svages sag, mens de større ideologiske opgør såsom modstand mod flygtninge og grøn omstilling overlades til partifællen René Danielsson.

En af hendes største mærkesager er at omlægge bureaukratiet i den bornholmske administration.

- Vi har jo i Dansk Folkeparti meldt ind, at der er behov for, at hele ledelseslaget bliver rystet en gang. Der skal et skift til på ledelsesgangen og have delt hele området op, siger hun.

Målet er at få fjernet et ledelseslag, så det øverste embedsværk rykker tættere på politikerne og kommunaldirektør-stillingen skal erstattes af fem direktører, som alle rapporterer direkte til kommunalbestyrelsen.

Hvis kandidaten får held med det, vil Bornholms Regionskommune være den eneste kommune i landet uden en kommunaldirektør.

Derudover går Linda Kofoed Persson til valg på blandt andet at sikre en renovering af plejecenteret Toftegården i Hasle og optrappe snerydningsindsatsen i vinterhalvåret.

Linda Kofoed Persson har kritiseret Socialdemokratiet og Venstres prioritering i næste års budget. Hun mener, at de to parter har tilsidesat de svageste børn på øen for i stedet at fremrykke et større rådhusbyggeri, der skal samle kommunens administration på færre adresser end i dag.

Kritikken kommer på trods af, at Dansk Folkeparti selv var en del af det oprindelige flertal, der sagde ja til projektet i sommer.

Den blå sømand

(Foto: Grafik Morten Fogde Christensen)

Som politisk leder af Bornholms næststørste parti har Søren Schow fra Venstre længe kigget mod øens borgmesterpost og med Winni Grosbølls afgang anses chancen for at tage posten at være bedre.

Søren Schow har flere års erfaring som politiker på Bornholm, men det har langt fra været nogle rolige år. Tilbage i 2017 blev han forsøgt væltet af som spidskandidat af Venstre Bornholms bestyrelse, der i stedet selv måtte gå af efter manglende opbakning fra medlemmerne.

Venstremanden går på valg for at sikre udviklingen på Bornholm, som blandt andet indebærer hurtigere sagsbehandlingstid på byggesager, så øens virksomheder ikke skal vente flere måneder på at få de fornødne tilladelser til at bygge nyt, og så skal der gøres mere for at tiltrække arbejdskraft fra ind- og udland.

Selv peger Søren Schow på, at han vil være en ideel borgmester, da han vil arbejde for et bredt samarbejde mellem de forskellige partier i den næste valgperiode.

- Vi vil være et af de bedste kort til at samle en så bred konstituering som muligt, så det ville være en af vores styrker, siger Søren Schow med henvisning til, at han og Venstre har været samarbejdsvillige i denne valgperiode.

Partiet valgte dog at indgå et smalt forlig om næste års budget med Socialdemokratiet. Det har udløst en heftig bølge af kritik fra blandt andre vrede forældre, der mener, at budgettet ikke tilgodeser øget hjælp til de mest udsatte børn.

Til gengæld peger Venstre på, at partiet i budgetforliget fik sikret, at det tidligere DGI-stadion i Rønne skal udlægges som et boligområde, og at man undgik skattestigninger.

Den erfarne borgmester

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen)

Socialdemokraten Thomas Thors kender efterhånden borgmesterkontoret i Rønne ud og ind.

Han var således Regionskommunens første borgmester tilbage i 2003, da Bornholm tog forskud på kommunalreformen og gik fra fem til én kommune. Han blev hentet ind og blev borgmester igen, efter Winni Grosbøll forlod posten i januar måned.

Derudover har den garvede politiker også siddet som formand for Rønne Havn i ni år, hvor han har været med til at sikre, at havnen fik del i de mange vindmølleprojekter, der i disse år rulles ud for Bornholm.

Her spiller Rønne Havn en stor rolle, da havnen bruges som udskibningshavn, der skaber arbejdspladser og nye muligheder for de virksomheder, der bidrager til opsætningen af de høje vindmøller i Østersøen.

En udvikling, som kun fortsætter i de næste mange år, hvor Bornholm skal være omdrejningspunkt for et kæmpestort vindmølleprojekt – Energiø Østersøen - der efter planen skal producere strøm svarende til to millioner husstandes forbrug fra 134 store havvindmøller ud for Bornholms kyst.

I forlængelse af projektet påpeger Thomas Thors, at han blandt andet vil arbejde på at skabe et nationalt center for grøn energi, der sammen med DTU, Energinet og relevante virksomheder kan tiltrække forskere, studerende og arbejdskraft til øen.

- Alt det her er med til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, få flere beboere på Bornholm og sørge for, at vi øger vores indtægter, så vi bedre kan løfte de kommunale opgaver, siger han.

Thomas Thors har ligesom Søren Schow fået heftig kritik blandt politikere såvel som borgere på Bornholm for at nedprioritere børneområdet, men også for udmeldingen om spærretid tre måneder op til kommunalvalget.

Her blev der i første omgang lagt op til, at journalister ikke måtte besøge de offentlige institutioner, og desuden skulle al ekstern kommunikation gå igennem kommunaldirektøren.

Den omfattende kritik gjorde, at Thomas Thors måtte afbryde sin sommerferie for at kort efter at melde ud, at man alligevel gerne måtte besøge kommunale institutioner, og at andre end kommunaldirektøren måtte udtale sig.

FacebookTwitter