Derfor er kommunalvalget vigtigt for dig

Du er i kontakt med kommunen gennem hele dit liv, men ved du egentlig, hvornår det sker?

Alle Danmarks 98 kommuner står hver dag for mange opgaver, som de tilsammen bruger lidt over én milliard kroner på om dagen.

Det gør de, når du for eksempel afleverer dit barn i daginstitutionen eller skal bruge hjælp på plejehjemmet.

Som borger møder du altså kommunen mange gange gennem hele livet. Og 16. november kan du få indflydelse på, hvordan din kommune bruger sin del af milliarden hver eneste dag.

Du kan altså være med til at bestemme over din hverdag og det sted, du bor, ved at stemme.

For at få mere af vide om, hvornår du støder på kommunen gennem dit liv, og hvorfor kommunalvalget er vigtigt for dig, kan du se med i videoen herover.

FacebookTwitter