Kandidat

Billede af Katrine Skov-Hansen, opstillet i Aarhus Kommune for Alternativet

Katrine Skov-Hansen, 20 år

Alternativet

Aarhus Kommune

Hvad er din vision for din kommune?

"Jeg stiller op, fordi den udvikling vi ser i vores kommune er helt forkert. Vores byudvikling er blevet for tæt og det er blevet for nemt at lave lokalplanerne om, hvis bare man har penge nok. Jeg stiller også op, fordi jeg ønsker, at vi når vores mål om co2-neutralitet i 2030 - det kræver draktiske handlinger og de er der ikke lige nu."

Mærkesager

  • 1

    Aarhus' fremtid er ung: Børn og unge er vores fremtid, det er dem, der skal leve med konsekvenserne af vores handlinger. Derfor skal vi også sikre, at vores børn og unge får en god start på livet. Vi skal både sikre at vores børn har det godt og trives i børnhaverne som på folkeskolerne. Vi skal også blive bedre til at inddrage børn og unge i de politiske beslutninger.

  • 2

    Et mangfoldigt og kulturelt Aarhus: Aarhus’ kulturliv udgør en stor grundsten i vores sammenhængkraft og betyder meget for vores byliv. Derfor skal civilsamfundet og kulturinstitutionerne også spille en langt større grad i de kommunale processer end de gør i dag. Men vi skal lade dem udfolde sig på deres egne præmisser. Samtidig skal vi gøre Aarhus til den kulturhovedstad vi aldrig rigtig blev.

  • 3

    Et grønt Aarhus med plads til naturen: Aarhus kommunen er noget helt særligt. Vi har et livligt bymiljø men samtidig har vi naturen lige om hjørnet. Det må vi ikke tage for givet. Der skal være plads til naturen på sine egne præmisser i hele kommunen. Vi skal gøre plads til fler flere projekter som Moesgaard Vildskov. Og vi skal investere massivt i grøn energi, så vi når vores mål om at være co2-neutrale i 2030.

  • Hvorfor stiller du op til dette valg?

    "Gennemsnitsalderen i Aarhus byråd er 3 gange min egen alder og 50% af alle borgere i Aarhus C er mellem 20-30 år. Vores byråd afspejler altså ikke de borgere, som bor i kommunen og det vil jeg være en del af løsningen på. Vores byråd skal være mere mangfoldigt - fordi det skaber en mere mangfoldig kommune, hvor alle borgere føler sig hørt og inddraget. "

  • Hvem ønsker du som borgmester i din kommune?

    "Jeg ønsker en borgmester som sætter klima og miljø i fokus. En borgmester som har visioner for at realisere vores mål om at være co2-neutrale i 2030. Og en borgmester, som har øje for at inddrage alle borgerne i beslutningerne. "

  • Hvem er dit politiske forbillede?

    "Jeg har altid været meget inspireret af Ritt Bjerregaard. Man kan være uenig med hende i mange ting - det er jeg også. Men jeg bliver alligevel inspireret af hendes måde at tilgå politik på. Ikke blot udfordrede hun reglerne om, at politikkere skulle være ældre mænd. Hun tog også politik ned på et menneskeligt niveau og gjorde det mindre elitært. "

OM Katrine Skov-Hansen

Uddannelse: Bachelor-/diplomuddannelse

Beskæftigelse: Studerende

Sociale medier og web:

Er du enig med Katrine Skov-Hansen? Tag kandidattesten og få svaret

Katrines svar på kandidattesten

Kandidattesten bliver til i samarbejde mellem DR og Altinget. Vi formulerer i fællesskab spørgsmålene, indhenter svar fra partierne og regner ud, hvem der svarer mest som dig. Kan du så stole på resultatet? Ja, men læs gerne Hvem formulerer spørgsmålene? Spørgsmål og svar om DR's kandidattest