Efter flere overfald i Hobro går kvinder på gaden i protest mod manglende gadelygter

18-årige Kaya er "ikke vildt meget inde i kommunalvalg", men lige netop bedre gadebelysning kommer til at være afgørende for, hvem hun stemmer på.

I aften vil en gruppe borgere i Hobro gå på gaden med tændte fakler.

Flammerne skal symbolisere den belysning, som de mener mangler i nogle af byens "kulsorte" gader og derfor gør det utrygt at gå hjem fra klubben Buddy Holly om natten eller i skole tidligt om morgenen.

Et af de områder i Hobro, hvor gruppen af borgere efterlyser flere eller stærkere gadelygter, er ved den lokale Rema 1000 på Mariagervej. Her er der siden 2019 anmeldt fem seksuelt betonede overfald på unge kvinder herunder et voldtægtsforsøg. Derfor kræver borgerne nu bedre belysning ved Rema 1000 og andre steder i byen, i håb om at det kan medvirke til at forhindre flere overfald og gøre det mere trygt at færdes om natten i Hobro.

Over 100 personer har enten vist interesse eller klikket "deltager" til fakkeltoget på Facebook. Kaya Bach Larsen og Amalie Kongensgaard Christensen, der går i 3.g på Mariagerfjord Gymnasium, er blandt dem, der deltager i fakkeltoget, der starter klokken 20.

Deres gymnasium ligger i nærheden af den omtalte Rema 1000, og derfor bevæger de unge kvinder sig tit rundt i det område, som flere mener er alt for mørkt og utrygt.

- Jeg er ikke vildt meget inde i kommunalvalg, men jeg har valgt, at det her vil jeg fokusere på. For det betyder noget for mig, mine veninder og omgangskreds, siger Kaya Bach Larsen, der også er elevrådsformand på Mariagerfjord Gymnasium.

Her kan du se gadebelysningen i det område, hvor Kaya og Amalie plejer at færdes.

'Unge piger har hårlak i håndtasken'

Som det er nu, kigger de to kvinder sig over skulderen og skæver til de mørklagte hække, når de går rundt på stier og fortove i området. Og øjner de en person komme imod dem, stiger pulsen, selv om det efterfølgende kan vise sig at være en "helt almindelig mand".

- Hvis kommunen gerne vil have, at vi bliver i byen, så skal de gøre noget. Gadebelysningen vil give tryghed og gøre en forskel for unge, mener Amalie Kongensgaard Christensen.

Det er Hobro-borger Trine Leth Sørensen, der har taget initiativ til både en underskriftindsamling og fakkeltoget i håb om at råbe politikerne op.

- Nogle holder sig helt væk og har slet ikke lyst til at gå i byen. Vi har desuden nogle unge piger, der er begyndt at gå med hårlak i tasken, fordi de føler sig utrygge, og det synes jeg er en rigtig træls og ærgerlig udvikling, fortæller Trine Leth Sørensen.

Udover ved området omkring Rema 1000 efterlyser gruppen også bedre belysning på trappen mellem Søndre Skole og Stoldalen, samt strækningen fra banegården og ned til byen.

Kort over nogle af de steder gruppen af borgere mener, der mangler lys. (Artiklen fortsætter under kortet).

En gruppe borgere kræver blandt andet bedre belysning ved stien til Rema 1000 og omkring trappen mellem Søndre Skole og Stoldalen. (Foto: (DR))

Politiker vil garantere flere penge til gadelygter

I hvor høj grad der mangler lys i Hobro, er byens politikere ikke helt enige om.

Står det til Leif Skaarup (S), der er viceborgmester og opstillet i Mariagerfjord Kommune, er belysningen noget, som "skal fikses", fordi byen skal ikke være kendt for at være et utrygt sted.

- Jeg vil sagtens være med til at garantere, at der bliver sat flere penge af og gjort noget ved det.

Se droneoptagelser af nattemørket i Hobro (Artiklen fortsætter under videoen)

En, der ikke er helt lige så indstillet på at skrue op for belysningen, er Jørgen Hammer Sørensen, der er spidskandidat for Dansk Folkeparti i Mariagerfjord Kommune. Han kalder både underskriftindsamlingen og fakkeltoget for "helt hen i vejret", og opfordrer i stedet borgerne til at gå til kommunen eller en politiker.

Han erkender dog, at det nogle steder i Hobro kan være "fair at kigge på ekstra belysning". Men andre steder kan han slet ikke se, at der mangler lys, som nogle borgere ellers mener.

Eksempelvis på Jernbanegade i Hobro.

- Jeg har ingen problemer med at se og gå her, og hvis nogen har det, skal de vurdere, om de ikke kan gå i den anden side af vejen, som er fint lyst op.

- Det kan godt være, at man ikke kan se hinandens ansigter, når man går, men sådan kan vi ikke have hele byen lyst op om natten.

Mens Amalie Kongensgaard Christensen endnu ikke kan stemme til kommunalvalget, så ved Kaya Bach Larsen godt, hvem der er i spil til hendes stemme den 16. november.

Det bliver en af dem, der vil slå et slag for at brede mere lys i nattemørket i Hobro.

FacebookTwitter