Er du lige flyttet? Så kan du miste din stemmeret

Teknikalitet sætter en stopper for flere tusinde vælgere.

Alle, som flytter til en anden kommune eller region i dagene 10. til 16. november, mister deres ret til at stemme.

Hvis du er flyttet inden for de sidste par dage, skal du forberede dig på at blive afvist ved dit lokale valgsted, når vi i dag skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.

I hvert fald hvis du er flyttet henover en kommune- eller regionsgrænse.

For alle, som registrerer flyttedatoen i dagene fra 10. til 16. november, altså ugen op til valget, mister deres ret til at deltage i demokratiet. Det sker på grund af en teknikalitet, fordi valgsystemet ikke kan håndtere flytninger så tæt på valgdagen.

Det kan ramme flere tusinde danskere. Ser man på sidste års statistik, flyttede over 5.600 personer over 18 år til et hjem i en anden kommune i lige præcis de dage.

En af dem er Mille Gundersen. Hun er flyttet fra Ikast i Midtjylland til Silkeborg med sin kæreste, og hun anede ikke, hvad flytningen ville få af konsekvenser, da hun meldte det på borger.dk.

- Vi er faktisk lidt i chok over det, for vi var helt sikre på det. Vi havde forstået, at når vi flyttede her i november, skulle vi stemme i Ikast, selvom vi flytter til Silkeborg, fortæller hun.

Det var først, da Silkeborg Kommune skrev til hende i et brev, at hun blev opmærksom på det.

- Jeg synes ikke, det er fair, at fordi vi flytter lige den dato og ikke to måneder senere, mister jeg retten til det. Man skal da deltage i de ting der. Det er svært at brokke sig, hvis ikke man har deltaget og gjort, hvad man skulle, siger hun.

Klagede for otte år siden

Til kommunalvalget i 2013 fik Jens Ulrik Jensen en lang næse på valgdagen. Han havde fået sit valgkort med posten og dukkede troligt op for at afgive sin stemme på det lokale bibliotek, som han har gjort det ved hvert eneste valg, siden han fik stemmeret.

Men på valgstedet blev han afvist.

- Jeg mistede min stemmeret af praktiske årsager. Det går simpelthen ikke. Det er grundlæggende afgørende, at man kan stemme, siger han.

Hør her, hvad Jens Ulrik Jensen først tænkte, da han fik at vide, at det ikke var en fejl, at han ikke måtte stemme:

Havde han fraflyttet København til fordel for Helsingør en uge tidligere, havde ham fået lov til at stemme i hovedstaden. I stedet blev han bedt om at forlade valgstedet.

Han blev så vred, at han gik hjem og klagede. Og derfor forstår han ikke, hvorfor problemet stadig ikke er løst her otte år efter.

- Det synes jeg er absurd, barokt, bizart, mærkværdigt og virkeligt for dårligt. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan løse det. De tager jo stemmeretten fra folk af praktiske årsager. Det er ikke godt nok, siger han.

Burde ikke diskvalificere vælgere

Ser man på statistikkerne de seneste år, udgør gruppen af vælgere, som bliver diskvalificeret på grund af flytning, 0,12 procent af den samlede stemmeberettigede befolkning.

Og derfor vil det være meget usandsynligt, at lige præcis deres stemmer skulle være afgørende for, hvem der bliver borgmester i de enkelte kommuner. Det fortæller Jens Olav Dahlgaard, der er adjunkt og forsker i valgdeltagelse ved Copenhagen Business School.

Til gengæld er det et problem for den enkelte, som altså må vente fire år på at få indflydelse igen.

- Vi har et hæderkronet princip om én vælger, én stemme. Det gælder for os alle sammen. Så er der åbenbart en karensperiode, hvor man kan miste sin stemmeret på grund af noget, som egentlig ikke burde diskvalificere dig, siger Jens Olav Dahlgaard.

Men er den nuværende løsning ikke bedre, end at man risikerer, at nogen udnytter smuthullet og snyder ved at stemme to gange? Hør her, hvad Jens Ulrik Jensen siger til det:

Grundlæggende er ordningen til for at sikre, at ingen udnytter situationen og snyder ved at stemme i begge kommuner. Men det vil kunne løses, hvis valgsystemet kunne håndtere en flytning.

En manøvre, som nok vil kræve ekstra administrative kræfter.

- Vi skal gå langt for at sikre, at alle vælgere kan stemme, fastslår Jens Olav Dahlgaard.

Ministerie afviser at ændre praksis

Indenrigsministeriet oplyser, at fristen er sat en uge før, så kommunerne kan nå manuelt at tilføje og fjerne de flyttede på valglisterne. Det sker for at sikre, at ingen stemmer flere gange.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke ønsket at stille op til interview. Men i et skriftligt svar til DR skriver han, at han ønsker, at så mange som muligt får mulighed for at stemme.

"Jeg deler derfor den ærgrelse, vælgere må føle, når de som følge af flytning så tæt op mod valgdagen ikke kan nå at blive optaget på valglisten i deres nye kommune," skriver han.

Ministeriet oplyser dog, at der ikke er planer om at ændre den praksis. Det vil sige, at folk også ved kommende valg vil få frataget deres stemmeret, hvis de flytter tæt på valgdagen.

I stedet skyder ministeriet bolden videre. For i fremtidige vejledninger vil ministeriet skrive til kommunerne, at de bør vejlede deres borgere om risikoen for at miste stemmeretten.

Ønsker bedre advarsel

Den orientering ville Mille Gundersen gerne have haft med blinkende advarselslamper, inden hun var færdig med at melde sin flytning på borger.dk.

- For det er jo den eneste måde, vi kan fange det på, uden vi egentlig har trykket accepter, siger hun.

Valgdagen bliver dog ikke helt uden stemning for Mille Gundersen. Hun flytter ikke uden for regionsgrænsen, og derfor må hun stadig stemme til regionsrådsvalget.

FacebookTwitter