Eva og Lars ligger søvnløse over mulig Kattegatforbindelse: ’Det er en gnavende bekymring’

Ventetiden på en ny forundersøgelse blev i denne uge forlænget endnu engang.

Eva og Lars Herold bor lige der, hvor en Kattegatforbindelse kan komme til at gå i land.

For 18 år siden boede Eva og Lars Herold i midten af Aarhus med deres små børn, men naturen og roen kaldte.

Derfor investerede de i en gammel skole fra 1906 ved Dyngby 25 kilometer nede ad den østjyske kyst.

- Lars har hænderne godt skruet på, og jeg har gå-på-mod, så vi er slet ikke færdige med huset, fortæller Eva Herold, der beskriver den gamle skole som et 'hobbyprojekt'.

Men noget er kommet på tværs i planerne om at blive gamle i det idylliske hus med udsigt til Kattegat.

I begyndelsen af 2018 genoplivede den daværende borgerlige regering planerne om at etablere en forbindelse over Kattegat. Siden har undersøgelser vist, at en mulig linjeføring kan komme til at løbe lige der, hvor Eva og Lars Herold bor.

- Det er temmelig chokerende, men vi tænkte jo først, at det er for dyrt og for indgribende i naturen. Men sidste år opdager vi så, at de sejler rundt i bugten hernede og laver forundersøgelser, siger Eva Herold.

Herunder kan du se nogle af de linjeføringer, der er i spil, hvis Kattegatforbindelsen bliver til virkelighed. Eva og Lars Herold bor på adressen Hølkenvej 95:

Mere ventetid

Tidligere på ugen offentliggjorde Transportministeriet, at en ny og længe ventet forundersøgelse først kommer i foråret 2022. Den var ellers planlagt til at komme i slutningen af 2021.

Forsinkelsen skyldes, at der er behov for at lave genberegninger af trafikken, fordi der for nylig blev indgået en politisk aftale om fremtidens investeringer i infrastruktur.

Det forlænger ventetiden for Eva og Lars Herold yderligere og skaber frustrationer.

- Selvom der ikke er nogen garanti for, at projektet bliver til noget, påvirker det os alligevel. Man bliver faktisk lidt modløs efter at have gået og puslet med det her hus i 20 år, siger Lars Herold og fortsætter:

- Det koster energi mentalt at gå og spekulere over. Man kunne bare sige, at ’lad os nu se, hvad der sker, der går jo nogle år, og måske er det først færdigt efter 2040, hvor vi alligevel er væk’. Men det er alligevel noget, der fylder, fortæller Lars Herold.

Selvom kommunalpolitikerne reelt ikke har et ord at skulle have sagt i forhold til en Kattegatforbindelse, da det er Folketingets beslutning i sidste ende, så fylder emnet meget på sociale medier og i læserbrevsspalterne frem mod kommunalvalget 16. november.

I Odder Kommune, hvor Lars og Eva Herold bor, går bølgerne da også højt, og politikernes stillingtagen til en Kattegatforbindelse får stor indflydelse på, hvor de vælger at sætte deres kryds i stemmeboksen.

- Man kommer til at afkræve byrådspolitikerne i Odder en stillingtagen til forbindelsen. De kan sende et signal til deres fæller på Christiansborg, og det er sådan set nok. Så det får helt sikkert en betydning for mit kryds, siger Lars Herold.

Udskyder beslutninger

Odders borgmester, Uffe Jensen (V), er erklæret tilhænger af en Kattegatforbindelse og er også en del af formandskabet i Kattegatkomiteen, der arbejder aktivt for, at projektet bliver til noget.

Netop det faktum, at hendes egen kommune reelt har sagt ja til en Kattegatforbindelse, giver Eva Herold dybe panderynker.

- Jeg har været meget frustreret og sagt, at jeg ikke gider at bo i en kommune, der kan finde på at støtte sådan et projekt. Jeg har lyst til at flytte fra kommunen, hvis det bliver til noget, fortæller Eva Herold.

Hun og hendes mand har længe haft lyst til at skifte taget på deres gamle hus, fordi det godt kunne trænge, men den forsinkede forundersøgelse af Kattegatforbindelsen har sat planerne på pause på ubestemt tid.

- Vi må hellere vente, til forundersøgelsen viser det ene eller andet. Hvorfor skal vi investere 200-300.000 kroner i et hus, hvis det skal væltes, eller der skal bygges en høj støjmur, siger Eva Herold:

- Det er en gnavende bekymring, og det har givet søvnløse nætter og tårer over, at det overhovedet kan komme på tale. Det er virkelig trist for os og også vores gode naboer og venner i lokalsamfundet. Alle er meget kede af, at det kan ske, siger Eva Herold.

Naturen er håbet

Om parret kan blive eksproprieret er fortsat meget usikkert. Alt tyder på, at der først efter en eventuel VVM-undersøgelse, der kan tage flere år at udarbejde, kan besluttes en endelig linjeføring.

En VVM-undersøgelse er en grundig analyse af profektets forskellige miljøpåvirkninger - den giver et overblik over konsekvenserne af forskellige alternative mulige løsninger.

Først herefter vil en ekspropriations-kommission tage stilling til, hvorvidt ekspropriation er relevant eller ej ud fra en række forskellige faktorer som trafikstøj, afstand til vej, adgangsforhold og andre ting.

DR Østjylland har spurgt Trafikstyrelsen, om der allerede nu findes tal for, hvor mange der risikerer at blive eksproprieret som følge af Kattegatforbindelsen. Det gør der ikke.

De seneste år har der været massivt fokus på at skabe langt bedre vilkår for mere natur i Danmark. Blandt andet skal det snart besluttes, hvor nye naturnationalparker med mere vild natur placeres.

Eva og Lars Herolds gamle skole fra 1906. Den ligger i Dyngby lidt nord for Hou.

Netop naturens vilkår kan blive det, der i sidste ende betyder, at en Kattegatforbindelse droppes. Det er i hvert fald Lars Herolds håb.

- Projektet er så indgribende i naturen, og det er måske også det håb, vi kan have. Den dagsorden er fremherskende for tiden, og på en eller anden måde kan den måske trænge igennem til de politikere, som i sidste ende skal tage stilling til, om der skal iværksættes en VVM-undersøgelse, siger Lars Herold.

Kan I slet ikke se nogle gode ting ved en Kattegatforbindelse?

- Det kunne da sikkert være sjovt nok at suse hen over Kattegat på en bro, men med tanke på konsekvenserne kan jeg slet ikke forsvare det. Jeg tror ikke, at jeg ville køre på den.

Men er det ikke et vilkår som samfundsborger, at man risikerer at bo et sted, hvor staten for flertallets skyld gerne vil bygge noget?

- Det er det selvfølgelig. Det er klart. Det kan man da risikere. Vi synes jo bare, at Danmark i forvejen er et meget bebygget og udnyttet areal. Vi har et meget intensivt landbrug, og det er vi også midt i, der hvor vi bor. Det er et vilkår. Men der er grænser for vækst. Det kan koste for meget, siger Lars Herold.

Facebook
Twitter