Fem til ti nye ambulancer og lægebiler skal få hjælpen hurtigere frem, men det er alt for lidt, lyder kritikken

Der lyder kritik fra både regionsrådspolitikere og en ambulanceredder.

Når ulykken sker, skal borgerne være sikre på, at de blå blink hurtigt dukker op, men regeringens udspil rækker slet ikke, lyder kritikken. (arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix Ritzau)

Uanset hvor man bor i landet, skal man kunne stole på, at ambulancen kommer hurtigt, når man ringer 1-1-2.

Det er bare ikke altid tilfældet i dag, og det skal der laves om på, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i går, da han præsenterede sin del af et nyt udspil fra regeringen.

I udspillet bliver der lagt op til, at landet skal tilføres fem til ti nye akutberedskaber i form af enten ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler.

Men det rækker slet ikke til at løse de problemer med lange responstider, der er i dag, lyder det fra flere sider.

Blandt kritikerne er Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

- Jeg er da glad for, at man gerne vil have flere blå blink på gaden, for det er der brug for. Særligt i Region Hovedstaden, hvor vi har problemer med, at ambulancerne er alt for længe om at komme frem i ordentlig tid.

- Der er brug for flere ambulancer, og der er brug for flere reddere, så vi kan bemande dem. Men altså fem til ti på landsplan, det forslår altså som en skrædder i Helvede, for at sige det lige ud, siger han.

'Jeg er ikke begejstret'

Ifølge den konservative regionsrådspolitiker er der alene i Region Hovedstaden behov for syv ambulancer ekstra for at nå ned på de ønskede responstider.

- Og at vi skulle få syv af de ti beredskaber her i hovedstaden, det tror jeg ikke på, siger han.

I Region Hovedstaden er målet, at en ambulance, der kører akutkørsel, skal være fremme inden for 13 minutter, og det var over 90 procent i 2020, viser regionens årsrapport.

En af de reddere, der sidder bag rattet i ambulancerne i hovedstadsområdet, er Emil Staunsager.

Han ser heller ikke regeringens forslag som en garanti for, at borgerne kan forvente hurtigere at se de blå blink, når de har behov for dem.

- Jeg er ikke begejstret, for jeg tror ikke, at fem til ti akutberedskaber kommer til at løse de problemer, vi faktisk har. Og det er en mangel på reddere og en redderflugt, som vi ser for eksempel i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, siger han.

Hvilken del af landet de nye akutberedskaber kommer til gavn, er ikke besluttet endnu. Regionerne kan byde ind på at få dem, men den endelige beslutning bliver truffet af fagfolk, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Der må vores styrelser og eksperter vurdere, hvor man bruger pengene bedst, men man kan se, at der udfordringer med responstider flere forskellige steder.

Mens den geografiske placering af de nye beredskaber er ukendt, vil Christoffer Buster Reinhardt fra Region Hovedstaden gerne have regeringen til at fortælle mere om, hvordan de nye akutberedskaber kommer til at fungere.

- Vi har behov for at vide, hvad det helt konkret er, der bliver tilbudt. Hvor meget, hvornår og hvor længe.

Christoffer Buster Reinhardt har hurtigere udrykninger som en af sine mærkesager i valgkampen. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

Kræver penge til mandskab

I Sundhedsudvalget har den socialdemokratiske næstformand, Leila Lindén, ytret ønske om, at der følger penge med til driften af de nye akutberedskaber, så der rent faktisk er reddere til at køre de nye biler.

Det punkt skriver den konservative formand også gerne på sin ønskeseddel.

- Jeg er da meget enig med hende, for borgerne får ikke meget ud af en ambulance, der står i garagen, siger Christoffer Buster Reinhardt.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke kan de to regionsrådspolitikere ånde lettet op og se frem til at få penge til driften, hvis et eller flere af de nye akutberedskaber ender i Region Hovedstaden.

- Det er et blivende beløb, vi sætter af. Så det handler ikke kun om at købe bilen, den skal også drives, og det er langt det dyreste med personaletimer, siger han.

I regeringens udspil 'Tættere på II', der blev præsenteret i går, er der afsat 75 millioner kroner i 2022 og 200 millioner kroner årligt de følgende tre år til hurtigere og bedre hjælp ved akut sygdom. Hvor stor en andel, der er øremærket til de nye akutberedskaber, fremgår dog ikke.

FacebookTwitter