Der var morgener, hvor det var, som om det eksploderede, når Villads skulle sige farvel til sin mor.

Sådan husker Line Skov Rodkjær situationen, når hun skulle aflevere sin søn i 0. og 1. klasse.

Han kunne løbe efter bilen, så hun var nødt til at standse og vende om.

- Jeg kunne ikke køre fra et barn, der ikke ville være der, fortæller hun.

Andre dage sagde Villads, at han nok selv skulle gå ind i skolen, men gik andre steder hen.

Og skolen ringede og fortalte, at sønnen var væk, udadreagerende og voldsom.

I børnehaven var Villads blevet udredt for autisme, men begyndte sin skolegang i en almindelig folkeskole - og det gik ikke.

- Det var enormt fortvivlende. Det var som at sende et barn ud på åbent hav uden iltmaske og redningsvest. Det er det ondeste, man kan gøre ved sit barn. På et tidspunkt kan jeg som mor ikke se mig selv i spejlet. Han var så truet af mistrivsel, at vi meldte ham ud af skolen, fortæller Line Skov Rodkjær.

Når Villads ikke kunne komme i skole, så kunne Line Skov Rodkjær heller ikke arbejde som pædagogisk familierådgiver. Aalborg Kommune tilkendte hende tabt arbejdsfortjeneste, så hun fik økonomisk støtte for at gå derhjemme.

Forældre må opgive arbejdet og får milliardstøtte

Stadig flere forældre får tabt arbejdsfortjeneste for at gå hjemme og passe børn, der er syge eller mistrives.

Sidste år fik forældrene samlet set 1,46 milliarder kroner i støtte. Det er 461 millioner kroner mere end i 2015, viser tal fra Danmarks Statistik, der er renset for inflation.

Forældre kan få støtte for mistet løn, hvis de gennem en længere periode ikke kan arbejde, fordi deres børn er syge, handicappede eller mistrives.

Der er ingen opgørelse, der viser, hvilke problemer børnene har, siden flere forældre går hjemme.

Men KL (Kommunernes Landsforening), København og Odense Kommuner vurderer, at det kan skyldes, at flere børn og unge mistrives og ikke kommer i skole. Forældre kan så få tabt arbejdsfortjeneste, mens kommunen arbejder på at stille et egnet undervisningstilbud til rådighed for barnet.

Professor Mikael Thastum fra Aarhus Universitet leder et projekt om skolevægring. Her så forskerne også, at mange forældre meldte sig syge og måtte drosle ned fra arbejdet, når deres børn ikke kom i skole.

- Det påvirker en familie meget voldsomt, når barnet ikke kan komme i skole. For barnet kan det være ødelæggende for den psykiske trivsel ikke at komme i skole, ikke kunne lære noget, ikke indgå i det sociale liv, og barnet kan blive isoleret og ensom. Det har også store samfundsmæssige konsekvenser, hvis forældre ikke kan komme på arbejde, siger han.

Villads ville tage knive med i skolen

Det var få måneder efter skolestart, at Line Skov Rodkjær oplevede, at den almindelige folkeskole passede dårligt til sønnen med autisme.

Godt nok fik han støttetimer, og efter få måneder begyndte han i en k-klasse, som er et specialtilbud.

Men Line Skov Rodkjær så, hvordan sønnen hejste det "blodrøde signalflag" og talte om at tage knive med i skolen, ødelægge, smadre og ikke ville leve mere.

Situationen var så presset, at hun "ikke kunne koncentrere sig om at arbejde, når familien hang så meget i laser, som den gjorde". Det hjalp at få tabt arbejdsfortjeneste.

- Det var en forløsning fuldt ud at have tid til at støtte og hjælpe Villads. Jeg skulle ikke tænke på, at jeg ikke længere kunne løse mine arbejdsopgaver eller var nødt til at sygemelde mig. Det er på ingen måde et ønskescenarie at være på tabt arbejdsfortjeneste, men det har faktisk været redningen for vores familie, siger hun.

Børns mistrivsel kan betyde økonomisk deroute

Selvom tabt arbejdsfortjeneste er en støtte til pressede familier, så mener Landsforeningen SIND, Bedre Psykiatri og Autismeforeningen, at det er et dårligt tegn, at beløbet stiger så kraftigt.

Det viser, at for mange børn mistrives og ikke får den rette hjælp og tilbud i tide.

- Vi ser velfungerende familier, der bliver lavet om til sociale familier, fordi der ikke er hjælp at få, siger Kathe Johansen, der er landsformand i Autismeforeningen.

SIND peger på, at der er for få ressourcer til pædagogisk psykologisk rådgivning og i skolerne til børn med vanskeligheder.

- Mistrivslen bliver tydeligere og tydeligere, og vi har et velfærdssystem, der ikke kan samle op. Der er blevet skåret for langt ned, mener SIND´s landsformand, Mia Kristina Hansen.

Sådan vil byrådet i Aalborg løse problemerne

I Aalborg Kommune er udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste steget fra 46 millioner kroner i 2015 til 66 millioner kroner sidste år.

Borgmester Thomas Kastrup Larsen (S) har fokus på, hvordan folkeskolen bliver mere rummelig, så børn ikke bliver væk fra skole.

For at øge trivslen i folkeskolen har et stort flertal i byrådet besluttet at bruge 27 millioner kroner på co-teaching, så der fremover vil være to lærere, der samarbejder, i flere af timerne i 1.-3. klasse.

- For mig handler det om, at vi skal styrke grundskolen så meget som muligt og holde flest mulige børn der. Den udvikling, der foregår i forhold til børn med diagnoser, sætter os under pres, siger Thomas Kastrup Larsen (S).

Venstre mener, at der er behov for at udvide to-lærerordningen til børnehaveklassen, og ønsker også at bruge flere penge på pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) til de yngste.

- Vi skal have endnu flere ressourcer til vores børnehaveklasser, så vi kan få fat i de børn, der har udfordringer så tidligt som muligt, siger Jan Nymark Thaysen (V), der er borgmesterkandidat og skolerådmand.

Dansk Folkeparti er enig i, at der er behov for flere penge til at opspore børn med vanskeligheder før skolestart.

- Er der et barn, som får mere ud af at være i et specialtilbud, så skal man ikke forsøge at holde dem i folkeskolen. Vi er for lang tid om at finde det rigtige tilbud til vores børn. I sidste ende kan det blive langt dyrere for samfundet at trække processen ud, mener DF´s spidskandidat Kristoffer Hjort Storm.

Enhedslisten i Aalborg har både fokus på en mere rummelig folkeskole, men også bedre specialtilbud.

- For os er det afgørende, at når der kommer flere elever til specialundervisning, så skal der også tilføres flere midler til området, siger Per Clausen (EL).

Borgmester Thomas Kastrup Larsen (S) er enig i, at børn skal have det rette specialtilbud, men omvendt må kommunen ikke komme i en situation, hvor "specialområdet kommer til at sluge uforholdsmæssige mange andele af ressourcerne." Venstre ønsker en gennemgang af alle de millioner, som bruges på specialområdet for at se, "får vi nok ud af det."

Villads er blevet en gladere dreng

Sommeren 2019 blev Villads sygemeldt, og i begyndelsen af 2. klasse fik han et nødskema, hvor han skulle i skole få timer om dagen. Efter flere møder med pædagogisk psykologisk rådgivning fik han et tilbud om at gå i en specialskole, der har særlig viden om autister.

I december 2019 begyndte han i skolen en enkelt time om dagen, og langsomt i løbet af et par år er skoleskemaet øget til 24 timer om ugen.

- Det er helt fantastisk efter at have stået på sidelinjen at se, at han vender mere og mere tilbage til den glade dreng, som vi så i børnehaven, fortæller Line Skov Rodkjær.

Hun billiger, at byrødderne har fokus på at gøre folkeskolen mere rummelig med to-lærerordninger, men det hjælper ikke alle børn.

- Hvis Villads var begyndt i et specialiseret tilbud, så havde der ikke været fuld skolevægring. Det er jeg 100 procent sikker på. Jeg drømmer om, at byrådet laver en mere alsidig vifte af specialtilbud, siger Line Skov Rodkjær.

Se Linke Skov Rodkjær fortælle om, hvad tabt arbejdsfortjeneste har betydet.

Sådan gjorde vi: