Hjerteoperationer udskydes, fordi der mangler sygeplejersker: 'Det er en vurdering af, hvem der kan tåle at vente'

259 hospitalssenge er lukket, fordi de mangler sygeplejersker i hovedstaden. Nu skriver region brev til sundhedsministeren.

Sygeplejerske Helle Storm frygter, at flere sygeplejersker vil forlade hovedstadens hospitaler, hvis ikke hende og kollegaernes løn og arbejdsvilkår snart får et løft. (Foto: Privatfoto / Katrine Holst Nielsen)

Opdatering: Region Hovedstaden har efter deadline gjort opmærksom på, at der var 45 hospitalssenge, der var lukket i psykiatrien i slutningen af september måned. Samlet set var der altså 273 lukkede hospitalssenge i Region Hovedstaden i september og ikke 228, som vi tidligere skrev i artiklen.

På Rigshospitalets afsnit for hjerteklapkirurgi er der lige nu kun 13 åbne hospitalssenge.

Normalt ligger der op til 15 patienter på sengeafsnittet, men fordi afdelingen mangler sygeplejersker, er to senge lukket ned, oplyser Region Hovedstaden.

Manglen på sygeplejersker kommer med en pris, fortæller sygeplejerske Helle Storm:

- Konsekvensen bliver, at vi nogle gange må udskyde operationer for nogle patienter, siger hun.

Afsnittet laver både akutte og planlagte operationer. Det er de planlagte operationer, der risikerer at blive aflyst, og når det sker, spreder konsekvenserne sig som ringe i vandet til andre patienter på ventelisten.

- Når en operationen aflyses, er der andre, hvis operation må udskydes. Der er hele tiden en vurdering af, hvem der kan tåle at vente, fordi vi ikke har sengepladser nok, siger Helle Storm, der arbejder på afsnittet for hjerteklapkirurgi.

259 senge er lukket

Afsnittet for hjerteklapkirurgi er et udtryk for et problem, der presser sig på flere steder på hovedstadsområdets hospitaler. I slutningen af oktober var der nedlagt 259 senge, fordi der mangler sundhedspersonale - især sygeplejersker, viser en aktindsigt DR har fået fra Region Hovedstaden.

I slutningen af september var der 273 lukkede senge.

De nedlagte senge bekymrer Morten Freil, direktør for Danske Patienter:

- Når man begynder at nedlægge senge, så betyder det overbelægning, og der er for få hænder til patienterne. Det fører til flere fejl, og det betyder simpelthen, at patienterne får en dårligere behandling.

- Det er en meget alvorlig situation, siger Morten Freil.

Brev til sundhedsministeren

At situationen i Region Hovedstaden er alvorlig understreges af et brev, som regionsrådsformand og spidskandidat Lars Gaardhøj (S) sendte til sin partikollega sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 3. november.

I brevet - DR har modtaget - skriver Lars Gaardhøj, at “mangel på sundhedsfagligt personale udgør en af de største udfordringer i hverdagen på regionens hospitaler, hvor behandlinger bliver udskudt og senge lukket”

I øjeblikket mangler der ud over sygeplejersker også bioanalytikere, læger, social- og sundhedsassistenter og jordemødre i Region Hovedstaden, fremgår det af brevet.

Flere opgaver til privathospitaler

Lars Gaardhøj oplyser, at der er indkaldt til et ekstraordinært møde i morgen. Her skal regionsrådet tage stilling til, om de vil afsætte 30 millioner kroner til de pressede hospitalsafdelinger.

- Vi skal se på, om vi kan få andre faggrupper til at løse nogle af opgaverne på hospitalerne, og vi skal se på, om vi kan få flere penge ud på hospitalerne nu og her, siger Lars Gaardhøj.

Hvis der bliver afsat penge til mødet i morgen, bliver det langt fra alle sygeplejersker, der får glæde af dem. Pengene skal fordeles mellem de forskellige faggrupper på de afdelinger, der er mest pressede, mener Christoffer Buster Reinhardt, formand for Sundhedsudvalget og spidskandidat for De Konservative.

- Vi skal bruge de 30 millioner kroner målrettet. Vi skal turde og gå ned og sige, hvilke afdelinger er der de største problemer på. Det bliver en prioriteringsøvelse, siger han.

Konsekvenserne af sygeplejerskemanglen er lige nu aflyste og forsinkede behandlinger. For at undgå, at patienterne bliver taberne, skal der skrues mere på gashåndtaget til det private sundhedsvæsen:

- Derfor skal vi bruge det offentlige fuldt ud, og det private fuldt ud, og så skal vi bruge den ledige kapacitet, der er hos de private speciallæger, fuldt ud, siger Christoffer Buster Reinhardt.

Et langt sejt træk

Hos Venstre mener de også, at det private skal spille en større rolle, fortæller Martin Geertsen, spidskandidat for Venstre til regionsrådsvalget:

- Jeg synes, vi skal bruge den private kapacitet i videst mulig omfang.

Han minder om, at det bliver et langt sejt træk at løse manglen på sundhedspersonale på hovedstadens hospitaler:

- Jeg tror ikke, at man skal stikke folk blår i øjnene og sige, at vi løser den her problemstilling på mødet i morgen. Det nemmeste vil være at sige, at personalet skal have mere i løn, men nu er lønstrukturkomitén nedsat (af regeringen, red.). Det, synes jeg, man skal vente på, siger Martin Geertsen.

Hvis der skal sendes opgaver ud til det private, bliver det ikke med Enhedslistens stemmer;

- Lige nu overtager flere private klinikker og vikarbureauer opgaver (i hovedstaden, red.). Hvis vi skal have et velfungerende offentligt sundhedsvæsen, så skal vi ikke dræne det for personale. Nu må det stoppe. De penge kan vi bruge bedre til at fastholde det sundhedspersonale, der er i regionen, siger Marianne Frederik, der stiller op til regionsrådsvalget for Enhedslisten.

Bægeret flyder over

Tilbage på Rigshospitalets afsnit for hjerteklapkirurg er sygeplejerske Helle Storm glad for, at manglen på kollegaer nu er på politikernes dagsorden.

Hvis ikke sygeplejerskerne kan mærke forandring - både hvad løn og arbejdsvilkår - frygter hun, at flere kollegaer vil forlade de offentlige hospitaler:

- Efter en strejke og efter corona-pandemien er bægeret ved at være fyldt så meget op, at folk er villige til at sige deres job op. For rigtigt mange sygeplejersker handler det nu mere om, hvordan man kan få et normalt arbejdsliv igen.

FacebookTwitter