Højt byggeri tager til - og ikke kun i de største byer

De høje byggerier er nået til provinsen, og i Slagelse deler det vandene på tværs af borgere og politikere.

'Kløvertårnet' i Slagelse er byens højeste bygning. Men står det til kommunens borgmester skal den ikke være den eneste af sin slags. (Foto: Brian Dalsgaard Jensen © DR Nyheder)

Antallet af højhuse i Danmark er raget i vejret de sidste par år.

Hvor der i 2015 blev bygget 42 bygninger på seks etager eller mere sluttede hele 126 nye højhuse sig til den danske skyline i 2020.

Særligt i løbet af de sidste fem år er udviklingen taget til, hvilket har været medvirkende til at trække det samlede antal opførte højhuse i perioden 2010-2020 op på 773.

Det viser et dataudtræk fra BBR-registret, som DR Nyheder har fået.

Ikke overraskende er det især i og omkring landets største byer, at der bygges højt, men også i kommuner som Silkeborg, Køge og Billund er der rejst højhuse – og i år er kommuner som Brønderslev og Slagelse også hoppet med på vognen.

'Det kommer til at syne virkelig voldsomt'

For Slagelse Kommunes vedkommende er der ikke blevet opført en eneste bygning på seks etager eller mere i hele perioden fra 2010 til 2020.

Men i slutningen af september så 'Kløvertårnet' dagens lys. Med otte etager på en central placering i Slagelse by er der nu føjet 36 ungdomsboliger til kommunens boligudbud.

Og boligselskabet bag ’Kløvertårnet’ har endnu et projekt på tegnebrættet. På Sverigesvej planlægger selskabet nemlig at bygge fem bygninger i fire etagers højde og to bygninger i seks etagers højde.

Planerne har vakt stor røre blandt mange af byens borgere.

- Hele området her er tæt, lav bebyggelse. Der ligger ikke noget, der går op i højden. Syv bygninger udført i rød mursten kommer til at syne virkelig voldsomt, siger Alice Skov.

Hun er beboer i Slagelse, og hendes have vender ud mod den park, hvor de syv bygninger efter planen skal opføres.

- Det kommer til at betyde, at jeg har rigtig mange mennesker, der kan kigge ind i min have, siger Alice Skov.

Hør Alice Skov forklare, hvorfor hun ikke mener, at der skal bygges i højderne på Sverigesvej i Slagelse:

En kilometer fra Sverigesvej er der ved Parkvænget også planer om at opføre højhusbyggeri. Præcist hvor højt det skal være, er endnu ikke besluttet.

Men det bekymrer Alice Skov, at planerne om høje byggerier i Slagelse kun ser ud til at blive flere og flere:

- Bare i det her lille bitte område af Slagelse er der allerede fire-fem projekter, hvor man påtænker at bygge i højden. Og det er på de to år, der er gået, siden man startede med Kløvertårnet som det første.

Diskussionerne om højhusbyggerier er blevet afgørende for, hvor Alice Skov kommer til at sætte sit kryds, når hun skal stemme til kommunalvalget den 16. november. Hun vil ikke støtte politikere, der går ind for projektet.

- Jeg kommer til at stemme markant anderledes, end jeg ellers ville have gjort. Det er der ikke nogen tvivl om, siger Alice Skov.

'Indbegrebet af Københavneri'

En af de politikere, som Alice Skov i så fald vil kunne stemme på, er Dansk Folkepartis Søren Lund Hansen. Han er byrådsmedlem i Slagelse Kommune og bestemt ikke begejstret for udsigten til flere høje byggerier i byen.

- Det her er indbegrebet af Københavneri. Jeg har valgt at flytte til provinsen, fordi det er en anden type boliger – lave huse, familiehuse, parcelhuse, små rækkehuse, siger Søren Lund Hansen.

- Hvis man kigger på helhedsbilledet i hele vores kommune, er det her ikke noget, der hører til overhovedet. Jeg tænker ikke, at der er nogen her i villakvarteret, der er interesseret i, at der står sådan en klods her i baghaven.

Ifølge planerne er byggeriet ved Sverigesvej beregnet til, at læger og sygeplejersker kan flytte ind i det. Det skal være med til at tiltrække deres arbejdskraft til byen.

Det er jo tanken, at sundhedspersonale skal bo der. Er det ikke en god idé?

- Det vil man også kunne klare med to etages huse eller rækkehuse, siger Søren Lund Hansen.

Borgmester vil bygge endnu højere

Men spørger man kommunens borgmester, John Dyrby Paulsen (S), er det en god idé at bygge i højden i Slagelse. Det skal der være mere af, lyder det.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man havde nogle enkelte bygninger, som ragede lidt længere op end i dag, siger borgmesteren, som kalder etagebyggerierne en gevinst for byen.

John Dyrby Paulsen drømmer om at ændre på Slagelses såkaldte skyline for bedre at udnytte udsigten fra byen.

- Jeg har i nogle sammenhænge sagt, at jeg kunne godt tænke mig ti etager – hvor det så er blevet til otte. Jeg kunne måske også nogle steder tænke mig 12 etager for at markere et eller andet.

- Men så bliver det også meget højt i forhold til resten af byen, og det er ikke sikkert, at det er særlig kønt, og så skal man lade være med det.

Borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen (S), på Rådhuset i Slagelse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Borgermesteren kan godt forstå, hvis borgerne er bekymrede for deres udsigt eller eventuelle skyggegener fra de høje byggerier. Men – for der er også et men:

- Når man bor i en by, bor i bymidten og bor lidt tæt, må man også acceptere, at der er en eller anden slags gene ind i mellem, siger John Dyrby Paulsen.

Hvordan ville du selv have det, hvis der skulle bygges et hus i fem etager lige over for, hvor du bor?

- Det ville jeg ikke acceptere. Jeg ville også bruge de kanaler, jeg har. Og det opfordrer jeg også borgerne til at gøre her.

Hvis du godt kan forstå dem, hvorfor gør du det så?

- Vi skal som politikere lave forskellige afvejninger. Vi skal jo også have boligudbygning og byudvikling, siger John Dyrby Paulsen.

- Vi har ikke flere ledige grunde i Slagelse bymidte. Derfor kan en af løsninger være at bygge i højden.

Ekspert: 'Det går for hurtigt'

Det er som sagt ikke kun i Slagelse, at de høje byggerier tager til. Arkitekturkritiker Boris Brorman Jensen, der har en ph.d. i byudvikling, fortæller, at vi ser en markant udvikling i forhold til opførslen af højhuse.

- Højhuse har længe været problematiseret, især efter de eksperimenter man gjorde med høje boligbyggerier i 60’erne og 70’erne, som jo i mange tilfælde er blevet vurderet som absolut fejlslagne. Og nu er der så kommet en bølge igen, som virkelig har taget fart, må man sige, siger han.

- Og ikke bare i København og Aarhus, men også i Randers og en lang række andre provinsbyer. Selv i Brande har der været planer fremme om at bygge kolossalt høje huse.

For professor i by- og landskabsplanlægning på Arkitektskolen i Aarhus Tom Nielsen bekræfter tallene fra dataudtrækket også hans fornemmelse af udviklingen.

- Jeg synes, at det er ret vildt, at halvdelen af Danmarks kommuner – det vil sige en rigtig stor del af de danske byer – faktisk er ved at skifte bymodel i de her år, uden at vi egentlig har haft en større diskussion omkring det.

Hvem skulle have den diskussion?

- Det skal vi, der beskæftiger os med arkitektur, byudvikling, byplanlægning. Og det skal man have i de enkelte byer blandt de borgere, der bor der, for det er et ret stort skift, og det er uhyre sjældent, at man på den måde skifter bymodel.

Den vurdering deler Boris Brorman Jensen.

- Der findes eksempler på høje byggerier og højhuse, som fungerer rigtig godt. Men det som for mig at se har antændt debatten er, at det går for hurtigt. Man har glemt at tænke sig om, og mange af de byggerier, som skyder op, er dybt problematiske, siger han.

- Man skaber nogle uheldige bymiljøer og klimatiske forhold, som ikke fungerer.

FacebookTwitter