I dag hænger politikerne valgplakater op: Et sted har alle partier helt droppet det

Kommunalvalgskandidaterne må begynde at hænge valgplakater op fra klokken 12 i dag.

Fanø er en af landets mindste kommuner, og der sidder da også kun 11 byrådspolitikere på rådhuset i dag. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)

Fra middag i dag kommer det til at vrimle med byrådskandidater og frivillige på stiger, i lygtepæle og træer i kampen for at hænge valgplakater op på de mest synlige pladser i bybilledet.

Men i én kommune kan byrådskandidaterne roligt læne sig tilbage og nyde en langsom lørdag.

På Fanø skal der nemlig ikke hænges en eneste valgplakat op – det har øens partier og lister i årevis haft en aftale om.

Fanøs nuværende borgmester, Sofie Valbjørn, fortæller, at øen har en meget streng skiltepolitik. Man vil for eksempel ikke have neonskilte i gadebilledet. Derfor mener hun også, at det er på sin plads, at øens politikere viser et godt eksempel og ikke bruger valgplakater. (Foto: John Randeris)

- Der er faktisk ingen, der kan huske, hvornår det er indført. Men det er så længe siden, at der heller ikke er nogen, der husker, at der nogensinde har været valgplakater på øen, siger Sofie Valbjørn fra Alternativet, der er øens nuværende borgmester, men som ikke genopstiller til kommunalvalget i år.

Erik Nørreby er borgmesterkandidat for Venstre og tidligere borgmester på øen. Og selvom han har siddet i byrådet i rigtig mange år, kender han heller ikke til andet, end at valgplakater bare ikke findes på Fanø.

- Da jeg kom i byrådet ved valget i 1989, brugte vi heller ikke valgplakater. Der var, inden jeg kom ind, lavet en gentlemanaftale om ikke at hænge valgplakater op på Fanø. Og den gamle aftale har vi så fortsat i al den tid, jeg har været med i lokalpolitik, siger han.

Han er glad for at slippe for at bruge tid og ressourcer på at hænge valgplakater op, og pille dem ned om 3,5 uge igen.

Men han erkender også, at det selvfølgelig giver ham en fordel, når nu han er et kendt ansigt i politik på øen.

- Det er klart, at flere kender mig, fordi jeg har siddet så længe og har været borgmester i 12 år. Men for 32 år siden var jeg jo det nye ansigt, som ikke havde en eneste plakat. Og jeg formåede alligevel at blive valgt til byrådet dengang, siger Erik Nørreby.

En ulempe, når man er ny

Lasse Harder Schousboe er et af øens nye politiske ansigter. Han er flyttet til øen for tre år siden og er spidskandidat for Enhedslisten – et parti, der ikke er repræsenteret i byrådet i dag.

Ud fra et miljøhensyn er han begejstret for, at valgplakaterne er boykottet på Fanø. Men som ny i politik på Fanø, er han klar over, at det kan være en ulempe for ham.

- Alle ved, hvem den tidligere borgmester er. Som tilflytter og repræsentant af et nyt parti havde det været fint, hvis folk kunne sætte ansigt på mig. Når man bare hører et navn, kan det måske være svært at huske, om man har mødt mig før, siger Lasse Harder Schousboe.

Begge byrådskandidater er dog enige om, at de når ud til alle vælgerne alligevel, når de deltager i valgdebat på øen, er med i radio og tv, skriver læserbreve og opretter annoncer i øens ugeavis.

Og ifølge den nuværende borgmester kan valgplakaterne sagtens undværes, fordi valget på Fanø er meget mere personligt end mange andre steder.

- Man møder vælgerne, fordi vi er et lille samfund. Og kandidaterne er meget synlige i gadebilledet. Nogen deler flyers ud, mens andre serverer kaffe nede ved færgen. Men man skal også indstille sig på, at vælgerne selv henvender sig til en, hvis de vil høre, hvad en kandidat vil gøre ved et givent problem, siger Sofie Valbjørn.

Valgplakater giver flere personlige stemmer

Ser man på valgdeltagelsen på Fanø, er der da heller ikke noget, der tyder på, at manglen på valgplakater gør, at vælgerne ikke træder ind i stemmeboksen. Ved de seneste fire valg har Fanø og Læsø været de to kommuner med den højeste stemmeprocent.

Men selvom fravalget af valgplakater måske ikke påvirker stemmeprocenten på Fanø, har valgplakater stor betydning for de personlige stemmer, fortæller Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Købehavns Universitet.

- Jo flere valgplakater man sætter op, jo flere personlige stemmer giver det. Når vi står i stemmeboksen, er der mange af os, der ikke kender kandidaterne personligt. Men det, at man måske har set et smilende ansigt og kender et navn, gør, at vi flytter vores kryds ned ad listen og giver en personlig stemme.

Netop det, at plakaterne hænger steder, du ikke kan undgå at se dem, når du for eksempel kører på arbejde eller er på vej til dit uddannelsessted, er afgørende, siger han.

- Men Fanø er helt speciel, fordi det er en lille kommune, hvor chancen for at rende ind i byrådskandidater naturligvis er større, end den er i mange andre kommuner. Her betyder den personlige relation meget, og derfor har valgplakater mindre betydning end det eksempelvis har i større byer, siger Kasper Møller Hansen.

Aftalen er unik for Fanø

Men selvom valgplakater ifølge professoren sandsynligvis ville styrke Lasse Harder Schouboes valg, har Enhedslistens spidskandidat ikke i sinde at bryde øens gentlemanaftale.

- Folk ville blive mega sure. Du vil ikke bare blive konfronteret af de andre politikere, men også af andre på øen. Vi møder hinanden meget oftere, end man gør andre steder. Og man vil jo ikke kunne gemme sig her, siger han.

Derfor tror han også, at det er helt unikt for Fanø, at den her aftale er en succes.

Også Venstre vil gøre deres for, at aftalen bliver ved med at eksistere fremadrettet, lyder det fra Erik Nørreby.

Ved kommunal- og regionsvalget den16. november kan fannikkerne stemme på en af 37 kandidater fordelt på ni partier og lister.

FacebookTwitter