København halter efter alle andre: På Nørrebro har de to 11-mandsbaner til 80.000 beboere

København er den kommune, hvor der er færrest idrætsfaciliteter per indbygger, viser nye tal.

Det er her på Nørrebro i København, at der skal bygges en ny kunstgræsbane. Det projekt er dog indtil videre sat på pause, (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Hvis du som beboer i Københavns Kommune synes, at der er langt til den nærmeste svømmehal, eller at den lokale fodboldklub har længere ventelister end Michelin-restauranten Noma, så er du ikke helt gal på den.

Faktisk er København det sted i landet, hvor der er færrest boldbaner, bassiner og haller per indbygger, viser tal fra Idrættens Analyseinstitut.

Konkret er der siden 2017 kommet 12 flere idrætsfaciliteter i København, mens der er kommet 8.800 nye boliger.

Ifølge organisationen DGI så er problemet, at man i København og generelt i resten af landet ikke er god nok til at tænke idrætsfaciliteter ind, når man laver nye byggeprojekter.

Det er nemlig en kamp om flere forskellige interesser, hvor idrætten ofte risikerer at blive klemt, når der bygges nyt, fortæller Simon Rømer Roslyng, der er afdelingsleder i DGI.

Og det problem fortsætter i takt med, at der skyder nye boligområder op.

- Københavns Kommune har lige som mange andre kommuner også en udfordring med at få plads nok til idrætsfacilteter, siger Simon Rømer Roslyng og fortsætter:

- Byen når at skyde op, inden at dem, der har interessen i idrætsfaciliteter, når at samle sig. Derfor er der ikke nogen, der kan lægge pres på i planlægningsfasen.

Strid om boldbaner på Nørrebro

Nørrebro - hvor der bor cirka 80.000 mennesker - har de manglende idrætsfaciliteter helt konkrete konsekvenser for det lokale fodboldbold, Nørrebro United.

Klubben har nemlig, hvad der svarer til to 11-mandsbaner plus det løse, og det er langt fra nok til, at alle fodboldglade beboere i bydelen kan få et medlemsskab med det samme.

- Når der er fart på, så får vi 100 opskrivninger om måneden, og det kan vi på ingen måde følge med på. Vi har typisk 200-300 på ventelisten, siger Ulrik Aagård Povlsen, der er administrativ koordinator i klubben.

Efterspørgslen efter at spille fodbold på Nørrebro er noget, de har lyttet til på Københavns Rådhus. Politikerne har nemlig vedtaget, at der skal bygges en ny kunstgræsbane på et område i Nørrebroparken.

Men de planer er lige nu lagt på is til trods for, at Fredningsnævnet i København har givet tilladelse til at anlægge banen i et område, der ellers er fredet.

Danmarks Naturfredningsforening i København har sammen med Friluftsrådet klaget over Fredningsnævnets afgørelse - som Berlingske som de første, kunne berette om i sidste uge.

Foreningen vil nemlig beskytte, hvad der er af natur i Nørrebroparken.

Politikere lover: Det skal blive bedre

Striden på Nørrebro vender vi tilbage til.

På Københavns Rådhus medgiver de to største partier - Enhedslisten og Socialdemokratiet - at det går alt for trægt med at etablere nye idrætsfaciliteter i hovedstaden.

Det skal der rådes bod, lover begge partier.

- Vi skal blive bedre til at planlægge grønne byrum og flere idrætsfaciliteter i fremtiden. Der er ikke nogen tvivl om, at det skal prioriteres - for det kommer ikke af sig selv, siger Socialdemokratiets spidskandidat, Sophie Hæstorp Andersen.

Hvordan skal Københavns Kommune konkret sikre, at idrætten har ordentlige rammer i byen?

- Da vi begyndte at udvikle Ørestaden for mange år siden, lærte vi, at hvis man først planlægger idrætsfaciliteter til allersidst, så bliver det typisk det, der mangler bagefter. Derfor skal det ind i planlæsningsfasen, siger hun.

Sophie Hæstorp Andersen (S) går efter at overtage overborgmester-posten 16. november, (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Line Barfod, der er spidskandidat for Enhedslisten, deler Socialdemokratiets målsætning.

Hun har et helt klart bud på, hvorfor København er bundproppen, når det handler om idrætsfaciliteter på landsplan.

- I de seneste 30 år har man primært prioriteret at sælge byggegrunde så dyrt som muligt til nogle, der skal tjene så mange penge som muligt. Det gør man på at bygge dyre boliger i stedet for at lave nye idrætsfaciliteter, siger Line Barfod.

Meget frustrerende

Trods de politiske løfter må forældre og børn på Nørrebro væbne sig med tålmodighed, hvis de ønsker at starte til fodbold i Nørrebro United.

Der kan nemlig gå helt op til 24 måneder, før Miljø- og Fødevareklagenævnet kommer med en endelig afgørelse om kunstgræsbanens fremtid.

- Det er meget frustrerende for forældrene og børnene, hvis der skal gå seks måneder, før de kan starte. Det kan betyde, at interessen er forsvundet lidt igen, siger Ulrik Aagård Povlsen fra Nørrebro United, der kun ser én løsning på at bringe ventetiden ned.

- Der skal helt klart flere baner til, som vi ville kunne opstarte flere hold på. Det er alfa og omega, at man får lavet nogle nye idrætsfaciliteter.

Enhedslisten er blandt de partier, der har stemt for planerne om en ny kunstgræsbane.

Spidskandidat Line Barfod kalder det et 'svært dilemma', når man skal beslutte, om et grønt område skal inddrages for at lave en kunstgræsbane.

- Men der er nogle børn på Nørrebro, som har behov for at kunne spille fodbold. Der er meget få steder på Nørrebro, hvor man kan have en fodboldbane, og derfor har vi sagt ja til, at man laver en kunstgræsbane mere i Nørrebroparken.

Line Barfod er Enhedslistens borgmesterkandidat til kommunalvalget i København. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

'Et voldsomt indgreb'

Hos Danmarks Naturfredningsforening anerkender de, at der er brug for sportsfaciliteter i København. De mener dog, at det skader mere end det gavner at lægge en kunstgræsbane i Nørrebroparken.

- Det er et voldsomt indgreb i en sådan park. De, der vil noget andet, for eksempel at ligge i solen eller gå en tur, de kan ikke bruge det areal længere, siger Ole Damsgaard, der er næstformand i København.

Der er jo en masse børn, der kan melde sig ind i en forening. Er det ikke fair nok, at man inddrager en græsplæne?

- Jo, det er det da. Men det er ikke hvilken som helst græsplæne, og der er andre muligheder. Der ligger en bane i Mimersparken få hundrede meter derfra. Den er ikke fredet, og der kan man måske anlægge en bane mere.

Hos Danmarks Naturfredningsforening vil man heller ikke love, at situationen om kunstgræsbanen på Nørrebro bliver en enlig svale.

Nej, tværtimod kan lignende sager allerede ramme næste år, forklarer Ole Damsgaard.

- I næste års budget har man afsat 32 millioner kroner til en række nye kunstgræsbaner, hvor de fleste skal placeres i fredede områder. Der er nogle steder, hvor det godt kan lade sig gøre – men der er også steder, hvor det vil være i konflikt med andre grønne interesser, siger han.

Tidligere fremgik der af overskriften til denne artikel, at der kun er to fodboldbaner på Nørrebro. Det korrekte er dog, at der er to 11-mandsbaner plus enkelte mindre baner. Derfor er overskriften blevet ændret.

FacebookTwitter