Kommuner skal opdage og hjælpe børn, der ikke trives - men forskere aner ikke, om de gør det godt eller skidt

Børn kan blive mere syge, hvis de ikke bliver fundet og hjulpet i tide, advarer professor.

Vidensråd for Forebyggelse ved ikke, hvordan pædagogisk psykologisk rådgivning fungerer. Kommunerne dokumenterer i begrænset omfang, hvordan de finder og hjælper børn med mentale helbredsproblemer. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

Det er pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) i kommunerne, som skal finde ud af, om børn mistrives i skolen og har behov for støtte og specialtilbud.

PPR kan også henvise børn til udredning for eksempelvis angst, ADHD eller autisme.

Men faktisk aner forskerne ikke, om PPR løser opgaven godt eller dårligt, ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.

- Det er bare så ærgerligt, at vi ikke kan se, hvad PPR gør for at opspore børn med vanskeligheder, og hvad de gør, når de finder et barn med mentale helbredsproblemer, siger Bjørn Holstein, der er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed.

- Man risikerer, at fagpersoner spilder deres tid – og at familier får falske forhåbninger om, at deres lille pige og dreng vil få det bedre, når der mangler dokumentation af indsatsen.

Han peger på, at i værste fald fortsætter børns lidelse og mistrivsel, hvis der ikke gribes ind i tide med en indsats, der virker.

I sensommeren har Bjørn Holstein været formand for en arbejdsgruppe under Vidensråd for Forebyggelse, der blandt andet evaluerede PPR.

Konklusionen i rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse lød:

"Der mangler dokumentation af indsatsen, herunder om det lykkes at opspore og hjælpe børn med mentale helbredsproblemer. Der mangler videnskabelig evaluering af PPR som samlet indsats."

Professor: PPR mangler grundlaget for at blive bedre

Det er meget forskelligt, hvordan PPR i kommunerne dokumenterer, hvad de laver.

DR har stillet flere spørgsmål til kommunerne om pædagogisk psykologisk rådgivning. Men lidt over halvdelen af kommunerne kunne ikke svare på spørgsmål om ventetider, eller hvor mange vurderinger medarbejderne lavede om året for at finde ud af, om børn har behov for et specialtilbud eller støtte. Mange kommuner kunne heller ikke se, i hvilket omfang PPR ønsker at få børn udredt for diagnoser.

På samme måde oplevede Vidensråd for Forebyggelse, at kommunerne ikke dokumenterede, hvad de gjorde. Og det er et problem, mener Bjørn Holstein.

- PPR har ikke et grundlag for at blive bedre. De kan ikke lære af erfaringer, når de ikke samler op, siger han.

KL: Der er ikke behov for flere måltal

Kommunernes Landsforening (KL) mener derimod ikke, at der er behov for i højere grad at måle, hvordan pædagogisk psykologisk rådgivning fungerer.

- Hvis man spænder hele dagsordenen for en måltalslogik, som vil handle om, hvor mange børn får vi opsporet, så risikerer vi, at det går ud over de kræfter, som PPR også skal bruge ude i praksis, og hvor børnene er, mener Peter Pannula Toft, der er kontorchef for børn, unge og folkeskole.

Han peger på, at PPR har mange opgaver.

For eksempel er en vigtig forebyggende opgave, at medarbejdere i PPR samarbejder med lærere og pædagoger om at skabe god trivsel i skoler og daginstitutioner.

Men hvis kommunerne skal måle snævert på for eksempel, hvor mange børn PPR beder om at få udredt for diagnoser eller andre ting, så kan fokus flytte sig til det, der bliver målt og vejet.

- Hvis vi ender der, så kan vi stå med flere børn, der mistrives. Det kan gå ud over det arbejde, som PPR laver i klasserne med at tilrettelægge den bedst mulige skoledag så alle trives, siger Peter Pannula Toft.

Kommuner kan ikke dele viden om PPR

Hans Jørn Søberg er formand for Skolelederforeningens landsklub for PPR-ledere. Han mener, at hver kommune har styr på centrale oplysninger om PPR, men kommuner har blot ikke altid de samme nøgletal at forholde sig til.

- Den faglige viden er i orden i hver enkel kommune, men når man skal bruge erfaringen på tværs af kommunerne, så er erfaringen mangelfuld, siger formanden, som bifalder mere forskning om PPR, så der er en viden om, hvordan PPR bedst sætter ind for at hjælpe børn, der mistrives.

Mål på det rigtige

Dansk Psykolog Forening ville gerne have enkelte nøgletal for PPR, så det var muligt at se, hvor længe børn venter på hjælp, hvad de venter på og hvor mange, som får det bedre efter PPR.

- Vi skal måle om det, vi gør, virker for det enkelte barn, siger Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykolog Forening.

Men det er vigtigt at måle på det rigtige.

Det vil ifølge psykologernes formand være en forkert løsning, hvis man indfører et program, der ifølge forskningen virker, men kun dækker en lille del af opgaverne i PPR og ikke rummer alle børn.

- Sådanne programmer er alt for dyre og sluger ressourcer fra de mange andre opgaver, som i forvejen er udsultede. Jeg ønsker ikke et program med en tvivlsom effekt i praksis, der sluger alle ressourcerne, klinger flot i en skåltale, men som ikke hjælper alle de børn, der har behov for hjælp, siger Eva Secher Mathiasen.

FacebookTwitter