Kommunerne halter efter, og det får sommerhusfølelserne i kog

Dårlig kommunal planlægning er ofte skyld i, at nogle få store sommerhuse skaber endnu større debat.

Sommerhuse som det her skaber ofte utilfredshed hos naboerne. (Foto: Jens Drescher/Scanpix)

Pool, spa og sauna.

Der er plads til mange ting, når et nyt stort sommerhus bliver bygget. Også mennesker, for der kan ofte sove op mod 20 personer under samme tag. Men det går langt fra fredeligt for sig, når kommunerne giver tilladelse til at bygge sommerhuse, der er over 200 kvadratmeter.

Kæmpesommerhuse, som nogle kalder dem, har skabt overskrifter og højt blodtryk flere steder i landet de seneste år.

Marielyst på Falster, Klitmøller i Thy og Mommark på Sydals for at nævne nogle stykker.

På den ene side af debatten står naboerne, eksemplificeret ved Poul Fedders, der er talsmand for alle syv grundejerforeninger i sommerhusområdet på Als. Han frygter endnu mere larm og masser af trafik, hvis der kommer flere store huse.

- Vi kan se, at husene benyttes til fester. Vi har oplevet at kunne høre en kæmpe bas klokken 22 om aftenen, når vi står på vores terrasse. Det vil være en katastrofe, hvis hele området bliver til et stort partyland, siger han.

Modsat er det oftest byrådspolitikere, der ser mulighed for vækst og flere turister. Specielt i de perioder, der ikke er højsæson. For husene er lige attraktive hele året rundt.

Fælles for alle diskussionerne er, at lokalplanerne har været og stadig er en central del af debatten.

Og lokalplanen er også det, som Anne Mette Hjalager, der er professor på Syddansk Universitet og forsker i turisme, ser spille ind i hele landet.

- Lige nu er det kun cirka halvdelen af sommerhusene, der er dækket af en lokalplan, og det giver vide handlemuligheder. Så hvis grunden er stor nok, kan man umiddelbart bygge relativt store huse. Så der er et planlægningsmæssigt efterslæb, hvis man gerne vil regulere det her, siger hun.

Sammen med kollegaer på Aalborg Universitet er hun i gang med et forskningsprojekt om sommerhusene i Danmark. Hun fortæller, at der er 220.000 sommerhuse, og at det lige nu kun er 1.065 af dem, der er over 200 kvadratmeter.

Men hun er ikke overrasket over, at de alligevel skaber så stor debat.

- Udviklingen på det her område er gået hurtigt i nogle sommerhusområder, hvor de eksisterende ejere ikke har forventet det. Så der er kommet en overraskelseseffekt ud af det. Det har skabt en meget stor debat – og nok også mere, end selve antallet af store sommerhuse har berettiget til, siger hun.

Sommerhusene i Marielyst er på over 200 kvadratmeter. (Foto: (C) DR Nyheder)

Et ønske om flere

Hvis vi ser bort fra stridigheder om lokalplaner, så er de store sommerhuse en god case, hvis vi bare kigger på det ud fra et økonomisk udlejningsperspektiv. Der er nemlig rift om dem, fortæller flere turistdestinationer.

Blandt andre Peter Krusborg Pedersen, der er administrerende direktør i Destination Nordvestkysten, der dækker kommunerne fra Hjørring i nord til Holstebro i syd.

- Vores ferieudlejningsbureauer siger til os, at der er kæmpe efterspørgsel på de her huse. Dels har folk fået flere penge i lommerne, og dels er det blevet mere populært af tage af sted på ferie i større grupper, siger han.

Derfor er der også plads til at have flere af de her store feriehuse, for de skal nok blive lejet ud. Det samme mener Feriehusudlejernes Brancheforening.

Ingen af dem, er dog interesseret i at gentage historien om de lokalt udskældte byggeprojekter.

- Helt lavpraktisk handler det om, at vi arbejder tæt sammen med kommunerne, så vi på bedst mulig vis sikrer, at det er på en bæredygtig måde, vi får de her huse integreret i vores turisme, siger Peter Krusborg Pedersen.

Og en stor del af dét ansvar hviler også på kommunernes lokalplaner, siger næstformand i feriehusudlejernes Brancheforening, Per Dam.

- Når der skal bygges flere større sommerhuse, skal det ske i respekt for naturen. Og dernæst på basis af nogle vellavede lokalplaner, hvor man har taget højde for, hvor man kan placere de store huse i sameksistens med de øvrige feriehuse, siger han.

Store luksuriøse sommerhuse med plads til store familier i Asserbo ved Frederiksværk. (Foto: Jens Dresling)

Der er intet i de ord, der møder modstand fra forskningsprojektet. Tværtimod er Anne Mette Hjalager enig i de betragtninger.

- Der er faktisk ret mange udviklingsmuligheder. Men det kræver, at kommunerne tager stilling til, hvor de gerne vil have den slags sommerhuse, siger hun.

Som en del af forskningen har de et samarbejde med Hjørring Kommune i Nordjylland. Her prøver kommunen at gennemgå alle deres sommerhusområder for at finde ud af, om der er områder, som er oplagte til at give byggetilladelser til store sommerhuse med plads til mange mennesker.

Men hvordan ser sådan et område ud fra et forskningsmæssigt perspektiv?

- Det er typisk nogle mere robuste områder. De ligger måske tæt på en campingplads eller forlystelser, hvor der i forvejen er noget larm. Måske er der beplantningsbælter rundt om. Og så er der gode indfaldsveje, så det ikke skaber mere trafik på små grusveje, siger hun.

Og det i høj grad, fordi kommunerne ikke har gjort som i Hjørring, at der opstår de betændte situationer, siger Anne Mette Hjalager.

Kommunerne skal med andre ord til at være mere proaktive, hvis de gerne vil have en udvikling med flere store sommerhuse i harmoni med de eksisterende ejere.

- Det betyder, at de skal tage fat på at få lukket det planlægningsvakuum, som de har efterladt i mange år, siger hun.

Du kan se meget mere om én af de betændte sommerhussager i aften klokken 21:25 på DR1 i programmet 'Frisk & Pind'. Du kan også streame det allerede nu på DR TV.

FacebookTwitter