Kristoffer, Laura og Marcus nedgøres på grund af deres alder: 'Det er desværre et vilkår i politik'

Mange unge kommunalpolitikere udsættes for alderschikane, viser rundspørge.

"Smut tilbage til børnehaven." "Babypolitiker." "Må konfirmander stille op til byrådet?"

Indimellem studier, udvalgsmøder og budgetforlig skal flere unge kommunalpolitikere jonglere med hånlige og chikanerende kommentarer både på gaden og i indbakken.

Det viser en rundspørge fra DR besvaret af 40 af de 57 nuværende byrødder, som var under 25 år, da de blev valgt ind ved sidste valg.

16 af politikerne svarer, at de i nogen grad har haft ubehagelige oplevelser som for eksempel chikane på grund af deres alder, mens 6 siger, at det er sket i høj eller meget høj grad.

Også de største politiske ungdomsorganisationer oplever, at deres medlemmer angribes på deres alder, når de forsøger at slå igennem med deres politik til eksempelvis kommunalvalg.

Laura, Marcus og Kristoffer har alle prøvet det på egen krop i deres første valgperiode. Alle har de lært at leve med de nedladende, platte og ubehagelige kommentarer.

Efter flere års MeToo-debat er der ellers kommet mere fokus på ikke at kommentere på folks udseende, køn eller seksualitet. Men når det gælder alder, er opfattelsen tilsyneladende en anden.

Så hvad siger og skriver borgere? Hvorfor opstår kommentarerne? Og gør de indtryk?

Læs her, hvad en ny generation af politikere skal lægge øre til.

"Mange af mine venner kender mig som "pigen fra Husum" — for jeg er stolt af min opvækst."

Sådan skriver Laura Rosenvinge om sig selv på sin hjemmeside. Her fortæller hun også stolt om sine resultater de seneste fire år som kommunalpolitiker for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus.

Knap så stolt er hun af de mange ubehagelige oplevelser, hun får om sin alder.

Hun blev valgt ind som 23-årig. I dag 27 og langt fra en lille pige. Alligevel bliver hun ofte mødt af kommentarer som: "smut tilbage til børnehaven," eller "er du lige blevet konfirmeret?"

Tonen bliver især hård og personlig, når hun som nu går i valgkamp, hvor mindre flatterende kommentarer fyger i luften: "Du er for ung, for dum og uvidende."

- Jeg får også at vide, at jeg skal få mig nogle børn, en mand og et arbejde, før jeg kan mene noget og gå ind i politik.

Her kan du se en håndfuld af de kommentarer, Laura Rosenvinge har fået i sin private indbakke og på Facebook:

De nedladende ord rammer for det meste indbakken og kommentarsporerne på sociale medier, men hun får dem også, når hun står og deler foldere ud på gaden eller deltager i en debat.

- Personer har også kaldt mig "lille skat", og på den måde føler jeg mig nedgjort.

Laura Rosenvinge anerkender, at hun af gode grunde ikke har lige så meget erfaring som en ældre kollega, men mener omvendt, hun kan bidrage med noget andet.

- Jeg har haft rigtig svært ved at komme ind på boligmarkedet og har gået i den københavnske folkeskole og kan stadig huske det. Så jeg har en hel masse ting, som mine kollegaer ikke kommer til bordet med.

Kommentarerne og chikanen betyder dog, at hun i det politiske arbejde føler, hun skal løbe lidt hurtigere og bevise mere for at dokumentere, at hun på trods af sin alder er en god politiker.

Op til denne valgkamp har hun tænkt meget over sit udseende. For fire år siden var håret langt og "lokket." I dag er længden en anden.

- Jeg ser ældre ud med kortere hår og har taget konsekvensen. Så kan jeg skjule min alder, hvis jeg kommer ud i sammenhænge, hvor jeg ved, det er noget af det første, folk vil kommentere.

Men er du ikke med til at give folk ret, når du ændrer udseende for at se ældre ud?

- Nej, for jeg har stadig mine store, runde hoops-øreringe i. De minder mig om, at min unge identitet også er vigtig. Så jeg føler, jeg gør noget, der gør mig i stand til at stå imod.

De negative kommentarer preller for det meste af på Laura Rosenvinge, og lysten til at være i politik er stadig intakt.

- Det har rystet mig nogle gange, og i starten påvirkede det min selvtillid og min tro på, at jeg kunne gøre det godt som politiker. Nu har jeg fået "hård hud" og kan godt feje det væk.

- Private beskeder i min indbakke og kommentarer på Facebook, som går på at shame mig, synes jeg ikke er i orden. Så jeg tænkte, det alligevel var voldsomt...

En rokade i byrådet i Hørsholm gjorde sidste år Marcus Guldager til formand for kommunens Børne- og Ungeudvalg. På papiret en kendt politisk manøvre, men med raketfart satte det ild til debatten om socialdemokratens alder.

For er en 22-årig gammel nok til at være formand for et udvalg, der behandler sager om tvangsfjernelser af børn? Nej, mente flere af hans kollegaer i byrådssalen, der anfægtede, at den var gal med signalværdien, når en mand med så lidt livserfaring skulle løfte så vigtig en opgave.

Debatten blev hurtigt til en historie i pressen, og på Facebook galoperede kommentarsporerne og ikke mindst Marcus Guldagers egen indbakke derudad.

"Knægten er jo knapt kommet af med sutten." "Det er dybt forkasteligt. Han er sgu da ik’ tør bag ørene selv", lød nogle af kommentarerne, og "(…) er der mangel på kandidater, så denne babypolitiker kan bestemme voksnes skæbne," skrev en borger i et debatindlæg.

Sådan så kommentarsporet ud på Facebook, da Marcus Guldagers formandskab blev debatteret:

Marcus Guldager mener, han er værdig til at sidde med ved bordet i tunge afgørelser om tvangsfjernelser. Afgørelser, der også bliver belyst af eksperter og en dommer, understreger han.

- Jeg tror, et udvalg træffer de bedste beslutninger, hvis vi har mange perspektiver med.

Marcus Guldager, der genopstiller, blev valgt til byrådet som 19-årig, da han stadig gik i 3. g.

Han har fra starten været beredt på folks vrede og hånlige angreb. Så når borgere skriver, at Marcus Guldager skal stille op til elevrådet, photoshopper hans ansigt på en babykrop eller skriver privat til ham, at han er uværdig, kommer det ikke bag på ham.

- Jeg har vænnet mig til at kunne tage nogle knubs. Det er ikke det samme som, at det ikke er ubehageligt - for det er det.

Men er det ikke et vilkår som politiker, at folk har en holdning til dig?

- Det er OK, og det er deres demokratiske ret. Vælgerne skal have retten til at gå kritisk til en, så længe det sker på en saglig måde. Kæden hopper af, når folk skriver grimt eller ubehageligt, siger han.

Det er netop på skrift og på sociale medier, at den nu 23-årige politiker har fået langt de fleste hånlige kommentarer og beskeder.

I byrådssalen føler han sig i dag respekteret og ikke mindre værd på grund af sin alder, modsat i begyndelsen, hvor han godt kunne føle, han blev "set an." Og han understreger, at de gode oplevelser med borgerne i sidste ende overstiger de dårlige.

- Langt de fleste er ordentlige og støtter op om én og synes, det er fedt, at man engagerer sig som ung.

Han ville dog ønske, han ikke var nødt til at fortælle kommende unge kandidater, at deres alder på et tidspunkt bliver et tema.

- For det kommer til at ske. Det er desværre et vilkår, siger Marcus Guldager.

"Vi vil gerne – men kan vi egentlig tage dem alvorligt?"

Når flere af de yngste politikere har haft ubehagelige oplevelser, vidner det om, at der blandt befolkningen stadig er lommer af en meget gammeldags tænkning om alder og hierarki, fortæller Maria Bruselius-Jensen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet.

- Det er en slags aldersdiskrimination, som stammer tilbage fra nogle gamle forestillinger om, at hvis man havde livserfaring, så kunne man også repræsentere befolkningen bredt, siger hun og uddyber, at alder traditionelt var forbundet med respekt, position og magt.

Børn og unges position i vores samfund har dog ændret sig radikalt i de 30 år, der er gået, siden Danmark tiltrådte FN’s Børnekonvention. Den var med til at tydeliggøre, at børn rent faktisk havde ret til at blive hørt og repræsenteret.

Så mange vil egentlig gerne have unge til at sidde med ved møder og i paneler og se på dem som kompetente og ligeværdige, men for nogle kan det stadig være svært faktisk at lytte til, hvad de siger og tage det alvorligt, vurderer Maria Bruselius-Jensen.

- Det er hyggeligt, at der sidder en ung med ved bordet, for så føler vi, at de er repræsenteret. Men kan vi som samfund egentlig godt tage det, de siger, alvorligt? Bliver de egentlig hørt?

Det kan være lidt op ad bakke, når vælgerne typisk ser en ældre veletableret mand for sig, når vi snakker om kommunalpolitikere. Et billede, som ikke er blevet skubbet særlig meget til.

- En lokalpolitiker er én, der siger nogle særlige ting og har noget særligt tøj på. Det er nogle af de forestillinger, de unge politikere møder på gaden i valgkampen.

Selvom ungdommens status og position er i forandring, så forskeren gerne, at tempoet var højere. For det er et problem for samfundet, hvis unge ikke vil engagere sig i politik.

- For det første repræsenterer de noget, der ligner en tredjedel af den danske befolkning. Og for det andet skal de overtage det politisk system, og de får en aktiv rolle i at forny det og gøre det tilgængeligt og interessant at deltage i, siger Maria Bruselius-Jensen.

- Det er helt klart en vigtig ting at sætte fokus på igennem debatter. De skal jo opleve at blive hørt og respekteret, når de faktisk deltager, tilføjer lektoren.

18 år gammel. 3.g’er. Og på stemmesedlen til byrådet i Silkeborg Kommune.

Da Kristoffer Møller Jensen for fire år siden blev valgt ind i byrådet for Venstre, fik hans alder meget opmærksomhed. Mange mente, han ikke havde styr på tingene og manglede indsigt, og at han burde tage sig en uddannelse først.

- Jamen vi har et favnende demokrati, og vi skal da alle sammen have mulighed for at være her og have en stemme, siger han.

Sådan kan nogle af kommentarerne lyde, gengiver Kristoffer Møller Jensen:

I dag er han 22 år gammel og stiller op til sin anden periode i byrådet. Men fokusset ligger for mange stadig på antallet af lys i fødselsdagskagen.

- Det er både ældre og yngre, der kommenterer på min alder, fordi de synes, det er for underligt, at jeg sidder i byrådet og måske ikke har samme indsigt (som ældre politikere, red.)

Oftest er det spydige kommentarer, hvor han bliver kaldt for en skoleelev eller en konfirmand. Og det er mere reglen end undtagelsen, at de handler om hans alder i stedet for hans holdninger.

Hans navn blev også nævnt i et debatindlæg i den lokale avis sammen med kommentaren: "Inkompetence og uduelighed er, hvad vi får i Venstre fra de friske unge mennesker (...)".

- Jeg synes, det er pinligt for dem, at man ikke har noget bedre at byde ind med end min alder.

- For vi kan sgu da ikke gøre for det, tilføjer han.

Du stiller op igen. Er det så slemt med de her kommentarer?

- Jeg vil ikke stå her og pive, for jeg vidste det godt, og jeg havde fået det at vide på forhånd. Men jeg synes, det har været hårdt. Men man bliver bedre til at vifte det af sig.

Han overvejede dog, om han rent faktisk ville genopstille til det her valg.

Men:

- Jeg er overbevist om, at det er ikke mig, der er idioten, og de ikke skal have lov til at styre, om jeg stiller op eller ej.

Sådan gjorde vi

  • DR har op til kommunalvalget spurgt 57 unge byrådspolitikere i hvor høj grad, de har haft ubehagelige oplevelser (som fx chikane) på grund af deres alder, siden de blev valgt i 2017.

  • Rundspørgen var til nuværende byrådsmedlemmer, der var under 25 år, da de blev valgt i 2017. (Det vil sige, at de godt kan være over 25 år i dag). Her blev der valgt 65 i 2017. Nogle er stoppet i politik siden. Derfor blev den sendt til 57 personer.

  • Af de 40, der har svaret, har 6 i meget høj eller i høj grad haft ubehagelige oplevelser, mens 16 unge har haft det i nogen grad.

  • 13 svarer i mindre grad, mens 4 slet ikke har haft ubehagelige oplevelser.

FacebookTwitter