Kunstig halvø sender lastbil forbi Bos vindue hvert kvarter i 30 år: 'Vi vil overveje at flytte'

Bo Fløjborg bor ved det københavnske åndehul Søerne, hvor jordtransporter til Lynetteholm vil give mere tung trafik i årtier.

Mellem fire og fem gange i timen. 10 timer om dagen. 250 dage om året. 30 år frem forventes en lastbil at passere forbi Bo Fløjborgs vindue på Nørre Søgade på vej til eller fra anlæggelsen af Lynetteholm.

Der bliver mere brummen og prusten omkring det københavnske åndehul Søerne, når lastbiler skal igennem byen for at hælde jord i Øresund og skabe den nye københavnske bydel Lynetteholm.

Anlæggelsen af Lynetteholm ændrer trafikbilledet i København, og nu viser trafikberegninger, at det ikke mindst er det rekreative område Søerne, som skal bære læsset, når der de næste 30 år skal køres 2,5 millioner læs jord ud til aflæsningsstedet på Refshaleøen.

Bo Fløjborg er selvstændig og arbejder hjemme. Det bliver for fremtiden med udsigt til lastbiler, der kører til og fra Lynetteholm.

- Jeg er meget overrasket og stærkt bekymret over det her, siger Bo Fløjborg, der bor i en andelslejlighed med udsigt til Søerne og til den i forvejen befærdede Nørre Søgade.

Netop Nørre Søgade kan se frem til hvert kvarter, ti timer om dagen, 250 dage om året, de næste 30 år at lægge vej til en lastbil, der er på vej til eller fra Lynetteholm.

I alt omkring 300.000 gange vil en lastbil køre forbi Bo Fløjborgs vindue på vej til eller fra Lynetteholm.

- Når man bor i en by, skal man acceptere trafik. Men der må være grænser for, hvor meget man kan belaste de områder, hvor der rent faktisk bor og færdes mennesker, siger Bo Fløjborg.

Også de øvrige gader, som snor sig omkring og imellem de firkantede søer i Indre By, skal forberede sig på en hel del mere lastbiltrafik, efter et nyt jorddepot på det nordøstlige Amager åbner i 2023.

Endnu mere tung trafik omkring Søerne bekymrer københavner Helene Dahl Pedersen, der ofte bruger Søerne til en gåtur.

- Det er meget høje tal. Jeg er selv vant til at gå rundt om Søerne, og der er meget trafik og larm i forvejen. Mere af den slags kan blive et problem forurenings- og miljømæssigt, siger Helene Dahl Pedersen.

400 fodboldbaner stor halvø

Lynetteholm er et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter.

Når den enorme kunstige ø ventes at være færdigbygget i 2070, skal den tilbyde metro, havnetunnel og 35.000 københavnske boliger.

Og så skal Lynetteholm beskytte København mod voldsomt klimavejr.

Men en kunstig bydel på størrelse med 400 fodboldbaner kræver sin jord.

Helt præcist 80 millioner ton jord, eller hvad der svarer til omkring 2,5 millioner lastbillæs.

Jorden er såkaldt overskudsjord fra udgravninger på byggepladser.

I dag køres jorden til et depot på Nordhavn. Men fra 2023 flyttes jorddepotet ud på Refshaleøen på det nordøstlige Amager.

Dermed aflastes Østerbro og Kongens Nytorv for tung trafik, mens Amager, Langebro, og området omkring Søerne får flere lastbiler.

- Folk på Østerbro har taget deres del af slæbet i mange år nu, og nu er der så nogle andre, der må tage slæbet, og sådan er det. Men vi er meget opmærksomme på de udfordringer, det her vil give, siger Jonas Bjørn Jensen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet i København.

Jonas Bjørn Jensen pointerer, at en stor del af den tunge trafik flyttes over på gader, der i forvejen er trafikerede.

Området i Københavns Havn, hvor Lynetteholm er planlagt til at blive anlagt. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

Derfor vil belastningen fra den nye trafik blive relativt mindre.

- Det er ikke sådan, at man bor ud til en stille vej, og så vågner man op til, at der vælter lastbiler rundt hele tiden. Men blandt andet omkring Søerne vil man kunne mærke, at der kommer lidt flere lastbiler, siger Jonas Bjørn Jensen.

Byens blå-grønne lunge

Men at det skulle være bedre at sende lastbilerne ind på de trafikerede veje omkring Søerne er Alternativets medlem af Teknik- og Miljø-udvalget i København, Kim Hjerrild, uenig i.

- Det giver stop-and-go trafik i et tæt befolket område, og det er altså til mere gene for beboerne, når trafikken ikke glider, mener Kim Hjerrild.

Han er bekymret for udsigten til stigende trafik omkring Søerne, som i forvejen lider under tæt trafik.

- At sende flere lastbiler til Søerne er en meget trist omkostning. Søerne i København skal være et åndehul, det er på mange måder byens blå-grønne lunge. Det er et sted, hvor mange elsker at løbe rundt, at opholde sig, at cykle. At det byrum bliver forringet de næste 30 år er meget bekymrende, siger Kim Hjerrild.

Jonas Bjørn Jensen nævner, at kommunen overvejer at lave såkaldte tvangsruter, som skal dirigere jordtrafikken uden om for eksempel Nørre Søgade.

Men heller ikke det er en gangbar løsning, mener Kim Hjerrild.

- Man kan sige til lastbilerne, at de ikke må køre over Langebro og Knippelsbro, men så skal de ud over Sjællandsbroen, og det giver jo bare endnu længere transport gennem det bebyggede København. Tvangsruter giver endnu længere jordtransporter, siger han.

Man skulle i stedet bruge vandvejen, foreslår Kim Hjerrild. Også selv om analyser har vist, at det er både dyrere og mindre klimavenligt at sejle jorden til Lynetteholm.

- Vi er nødt til at tage de her nærmiljøproblemer alvorligt. Og selv om det bliver dyrt og dårligt og rummer en masse andre problemer, så er jordtransporter ad Søvejen mere acceptabelt i forhold til folkesundheden, siger Kim Hjerrild.

Med barnevogn rundt om Søerne

Tilbage i lejligheden ud til Nørre Søgade har Bo Fløjborg tændt for sin luftrenser.

Den viser, at omfanget af skadelige partikler stiger kraftigt, når vinduet ud til Nørre Søgade er åbent. Og det er det nu.

- Luften og larmen er meget slem morgen og eftermiddag, siger Bo Fløjborg, da DR er på besøg i hans lejlighed torsdag formiddag.

En luftrenser fortæller Bo Fløjborg, om der er skadelige partikler i hans lejlighed.

At han nu kan se frem til endnu flere lastbiler, får ham til at overveje, om han bor det rigtige sted.

- Jeg tror helt klart, vi vil overveje, om vi skal finde et andet sted at bo. Vi går med tanker om at stifte familie, og jeg tænker ikke, det er så rart at gå rundt om Søerne med en barnevogn med al den trafik, siger Bo Fløjborg.

Vil det her påvirke din stemme til kommunalvalget om få dage?

- Det tager jeg helt sikkert med i mine overvejelser. Forurening er et stort problem, hvor jeg bor.

Professor: København kan klare det

Forelagt omfanget af den tunge trafik til og fra Lynetteholm, vurderer Mogens Fosgerau, professor i trafikøkonomi, ikke, at problemet er så stort, at det ikke kan håndteres.

- Hvis man skal sætte den her belastning over for andre store byggeprojekter, så kunne det her altså være meget værre, siger Mogens Fosgerau, der er professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Det er nemlig en stor fordel, at den øgede trafik er fordelt ud på en så stor del af byen, og at anlæggelsen af halvøen fordeler sig over en periode på mindst 30 år.

- Det ville jo slet ikke kunne lade sig gøre, hvis det ikke var spredt over så mange år. Men de her niveauer kan København og københavnerne godt klare, siger Mogens Fosgerau.

Varm politisk kartoffel

Planerne om Lynetteholm blev præsenteret af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2018 og blev endeligt vedtaget denne sommer med støtte fra alle Folketingets partier - bortset fra Enhedslisten og Alternativet.

Byggeriet kan gå i gang på onsdag - altså dagen efter kommunalvalget - men projektet er lige så omdiskuteret, som det er ambitiøst.

Det har således krævet skyklapper at undvige de mange 'Stop Lynetteholm'-skilte, som hænger på lygtepæle over hele København.

Sylvia Andersen går jævnligt ture rundt om Søerne i København. Hun er bekymret for mere lastbiltrafik. - Jeg synes, det er et problem, fordi mange bruger Søerne som et åndehul, hvor mange løber og går ture. Flere lastbiler gør jo i hvert fald ikke luften bedre.

Enhedslisten og Alternativet går til valg på at sætte en kæp i hjulet på Lynetteholm-projektet, og senest har De Radikale i København fredag opfordret til at sætte projektet på pause.

- Der er for stor utryghed omkring anlæggelsen af Lynetteholm. Vi er nødt til at stoppe op og undersøge, om projektet virkelig er det rigtige for København, skriver blandt andre Mette Annelie Rasmussen, der er miljøordfører for De Radikale i København.

- Lynetteholm er både forhastet og forfejlet. Et prestigeprojekt med så mange fejlslutninger, at vi bliver nødt til at genoverveje beslutningen, siger Kim Hjerrild fra Alternativet.

Men Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Jonas Bjørn Jensen, mener, at et jorddepot på Refshaleøen er den rigtige og mest klimavenlige løsning for København.

- Den jord, der kommer fra byggepladser i København og på Frederiksberg, kan man gøre to ting med: Man kan håndtere den lokalt som på Lynetteholm, eller man kan køre jorden langt væk, og det er ikke klimavenligt. At vi samtidig klimasikrer byen og skaber flere boliger til københavnerne er så bare et kæmpe plus, siger han.

Han opfordrer bekymrede borgere til at række ud til kommunen:

- Mit budskab til de beboere, som nu kommer til at opleve en øget lastbiltrafik, er, at de skal tage fat i os politikere, hvis de oplever nogle helt konkrete gener. Det kan være konkrete lyskryds med et farligt fodgængerfelt. Vi har sat penge af til at forbedre trafiksikkerheden, hvor lastbilerne til Lynetteholm skal køre for fremtiden.

LYNETTEHOLM

  • Lynetteholm skal efter planen blive en ny bydel, som skal forbinde Nordhavn med Refshaleøen.

  • Den nye halvø i Øresund skal sikre boliger til 35.000 københavnere.

  • Øen skal klimasikre København i højere grad, så hovedstaden kan gardere sig mod de gradvist større klimaudfordringer.