'Kunstigt' flertal i fem kommuner: Jeg synes, at en stemme burde være en stemme

Regnemetode fra 1800-tallet kan skævvride magten i enkelte kommuner, mener ekspert.

Når stemmesedler skal omregnes til mandater, bruges D'Hondts metode, der blev opfundet af den belgiske jurist Victor D'Hondt i 1878. Kritikerne mener, at metoden giver en skæv mandatfordeling. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Vælgerne fem steder i landet kan sidde tilbage med en undren efter kommunalvalget tirsdag.

For i flere kommuner har valgmatematikken givet det største parti det absolutte flertal i byrådet, selvom stemmeprocenten på partiet er under 50 procent.

I fem kommuner er der således tale om "kunstige" absolutte flertal, viser en beregning som valgforsker og professor emeritus Jørgen Elklit har foretaget for forskningsmediet Vid&Sans.

- Der bliver skabt et kunstigt absolut flertal på grund af den måde, som to ting spiller sammen på: Måden, man fordeler mandaterne på, den såkaldt d’Hondtske metode, og muligheden for at lave valgforbund, fortæller Jørgen Elklit.

Det drejer som kommunerne Halsnæs, Høje-Taastrup, Lemvig, Morsø og Lyngby-Taarbæk, hvor det største partis flertal i byrådet ikke svarer til, at partiet har fået over halvdelen af stemmerne.

Et mandat mindre til Venstre

Det kritiseres af flere kommunalpolitikere i de pågældende kommuner.

- Det er jo svært for vælgerne at forstå, at et parti som Venstre her har fået 46,1 procent af stemmerne, men får 52 procent af mandaterne i byrådet. Det er da mærkeligt, siger Tore Müller, spidskandidat for Socialdemokratiet i Morsø Kommune.

Her fik Venstre tildelt 11 mandater efter den nuværende måde at fordele mandaterne på. Men hvis mandaterne var blevet fordelt efter den såkaldte Sainte-Laguë-metode, hvor fordelingen af byrådspladser bedre afspejler stemmefordelingen, ville Venstre få 1 mandat mindre, som ville være gået til Enhedslisten.

Problemet er, at den d’Hondtske metode favoriserer de store partier, når byrådspladserne skal fordeles, mener Jørgen Elklit. Man har indført muligheden for at indgå valgforbund for at rette op på skævheden, men valgforbundene tilgodeser ofte også de store partier.

Den genvalgte Venstre-borgmester på Mors, Hans Ejner Bertelsen, mener dog, at valgsystemet er godt.

- Jeg tror på, at det er det tætteste, man kommer på et retfærdigt valgsystem, siger han.

- Jeg synes, at det er lidt pudsigt - i hvert fald her på Mors - at kritikken kommer fra Socialdemokratiet, der ikke har kritiseret det, da det var dem, der havde magten, siger Hans Ejner Bertelsen (V).

'Vi kan gøre det bedre'

Jørgen Elklit mener, at det er et problem for demokratiet, og at man burde skifte til en anden fordelingsmodel.

- Hvis der er nogle, der kunstigt får for mange mandater, så er der nogen, der kunstigt får for lidt. Får deres vælgere så den mulighed for at få den indflydelse, som de egentligt skulle have haft? spørger han og svarer selv:

- Jeg mener, at vi kan gøre det bedre.

Grafik: Lemvig er en af de fem kommuner, hvor der er skabt et "kunstigt" flertal.

I Lemvig Kommune kom Karl Balleby fra Dansk Folkeparti ikke i byrådet. Men det burde både han og Nye Borgerlige havde gjort, hvis man havde brugt Sainte-Laguë-metoden til at fordele pladserne.

- Det er da en skæv fordeling, at hvis man havde regnet det ud på en anden måde, så havde Dansk Folkeparti siddet i byrådet, siger han.

I hans kommune fik Venstre 11 mandater ud af 21 - altså absolut flertal- men med kun 45,5 procent af stemmerne.

- Det burde jo ikke kunne lade sig gøre, siger Karl Balleby.

Den lokale DF-politiker oplever også, at valgforbundene sender mandater til de store partier.

- Det har været galt i mange år, at de små partier har jamret over det her. Hvis et lille parti går i valgforbund med et stort parti, så er det ren foræring til det store parti, siger han.

Venstres borgmester på Mors, Hans Ejner Bertelsen, ankommer til forhandlinger på valgnatten. Hans parti har fået absolut flertal i byrådet, men mandatfordelingen er skæv i forhold til fordelingen af stemme, mener ekspert. (Foto: Emil Pagh Gaasvig Jensen DR Midt & Vest)

Svært er forhandle mod et absolut flertal

På Mors oplever Tore Müller (S), at de kunstige absolutte flertal skævvrider på det politiske arbejde. Både til hverdag og på valgnatten, når borgmesteren skal udpeges.

- Når man går ind i et lokale, og man ved, at der er et flertal imod én fra starten, så giver det også en anden måde at forhandle på, siger han.

Venstre-borgmesteren på Mors er dog uenig.

- Jeg har lagt op til fra start, at vi skulle have en bred konstituering, og vi har ikke taget posterne til Venstre. Vi har fordelt dem ud, og vi har faktisk en konstituering, der omfatter alle 21 mandater, siger Hans Ejner Bertelsen.

Grafik: Se mandatfordelingen i Morsø Kommune med de to forskellige modeller.

Store partier har ikke presset på for ændring

Når man endnu ikke er gået over til en anden fordelingsmetode, skyldes det ifølge Jørgen Elklit, at det er de store partier, der har fordel af metoden.

- De partier, som har fordel af det her, er tilfældigvis de partier, som også har flertal på Christiansborg, siger han.

Tore Müller fra Socialdemokratiet i Morsø Kommune mener dog, at hans eget parti burde arbejde for at ændre reglerne.

- Det synes jeg personligt, for jeg synes, at en stemme burde være en stemme mere rent. Men det er nok en lang sej kamp. Men jeg mener, at et mere reelt optællingssystem havde været bedre, siger han.

Ifølge Hans Ejner Bertelsen fra Venstre er det op til landspolitikerne at afgøre, om fordelingsnøglen til valgene skal ændres.

- Det er jo ikke noget, vi som lokalpolitikere skal tage os af. Det må være fra Christiansborg, at man siger, at nu er der kommet nogle andre regnemetoder, som åbenbart kan gøre fordelingen mere retfærdigt, siger han.

FacebookTwitter