Læger stiller ’stjernepatienter’ først i køen for at bekæmpe ulighed

Aflønning af praktiserende læger er stopklods for at bekæmpe ulighed i sundhed, siger eksperter.

Jannik Falhof (til venstre) og Mogens Vestergaard er praktiserende læger i Grenaa, hvor de giver mindre ressourcestærke patienter mere tid. Grafik: Signe Heiredal

Tre læger besluttede for godt fem år siden at gå mod strømmen. De opgav deres lukrative jobs i Aarhus og begav sig mod Grenaa.

Her har de dannet et lægefællesskab, hvor de arbejder med ’stjernepatienter’ – en gruppe af patienter, som de bevidst bruger mere tid på end andre.

Det gør de i et forsøg på at bekæmpe ulighed i sundhed, som ifølge eksperter er stigende i disse år. Ved kommunal- og regionalvalget på tirsdag vælges mange af de politikere, der står med opgaven de næste fire år.

Lægerne kom fra en midtbypraksis i Aarhus med overvægt af studerende og ressourcestærke borgere, men arbejder nu med mange ressourcesvage og ældre.

- Det er sjovere at være læge for de ubekymrede syge end for de bekymrede raske, siger Jannik Falhof og kommer med følgende eksempel på, hvordan ulighed i sundhed kan illustreres med type 2-diabetes:

En højtuddannet, der får den diagnose, lægger sin kost om og begynder at motionere mere. Dermed holdes sygdommen i skak.

En sårbar patient kommer alt for sent til lægen med flere følgesygdomme og risikerer i værste fald amputerede ben, blindhed og tidlig død.

Bruger fritid på patienter

Grenaa ligger kun tre kvarters rejse fra Aarhus, men lægerne oplevede skiftet som en kæmpe forskel.

- Mange flere ældre, flere multisyge og mere misbrug og psykiatri. Meget mere hardcore lægearbejde, siger Jannik Falhof.

For at imødekomme de patienter, der har størst behov, har klinikken identificeret en gruppe af ’stjernepatienter’, som får hurtigere adgang til tider, oftere får lægebesøg hjemme og så vidt muligt ses af samme læge og sygeplejerske hver gang.

De mere ressourcestærke patienter i praksissen kan ifølge lægerne omvendt opleve at få et dårligere tilbud, end de kunne få andre steder.

Forskelsbehandlingen skal sikre, at de svageste får mest ud af mødet med lægen, men lægefællesskabet får ikke ekstra penge for deres forsøg på at løse uligheden i sundhedssystemet - tværtimod, lyder det fra Jannik Falhof:

- Det er vanskeligere og mindre profitabelt. Det betyder, at vi putter nogle ressourcer i det, som vi skal tage et andet sted fra. Det kan være fra vores fritid, siger han.

Lægerne mener, at deres system med stjernepatienter er en lavthængende frugt, som mange flere kunne plukke. Men pengene - eller mangel på samme - står i vejen, lyder det fra Mogens Vestergaard.

- I Danmark har vi valgt en ”one-size-fits-all”-aflønning. Der afsættes samme ressourcer til en diabetes-patient i Hellerup som i Gellerup, selvom indsatsen, der skal leveres fra det nære sundhedssystem, er vidt forskellig, siger han.

Ekspert: Lønsystem er stopklods

Den bevidste forskelsbehandling af patienter hos de praktiserende læger er en af de helt afgørende værktøjer til at bekæmpe ulighed i sundhed.

Sådan lyder det fra Nana Folmann Hempler, der er formand for Dansk Selskab for Folkesundhed.

- Vi ved fra forskningen, at det er noget af det, der skal til, hvis vi vil komme den sociale ulighed i sundhed til livs. Det er glædeligt at høre, at der er praktiserende læger, der differentierer i deres patientgruppe, siger hun.

Men ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, peger lægerne på et stort problem, når de fremhæver, at der i honorarsystemet ikke gøres forskel på, hvilken type patient de har med at gøre.

Han mener, at det nuværende system reelt er en stopklods for at udbrede den bevidste forskelsbehandling til flere områder i landet.

- Da tidsanvendelsen er forskellig, kan man føle sig presset mod at prioritere de lette patienter frem for de svære. Ultimativt kan man sige, at det giver god mening at lægge sin lægepraksis der, hvor de mest raske patienter bor - lige ved et universitet eller en banegård – og knap så god mening at lægge den i et socialt boligbyggeri, siger Jakob Kjellberg.

- Det er et problem, og vi kan jo se, at det er svært at lokke læger til yderområder og sociale boligbyggerier, selvom det er der, vi gerne vil have dem, siger han.

I stedet burde lægerne i højere grad honoreres efter, hvad det er for en social profil, borgerne har, mener Jakob Kjellberg.

- Der er nogle små skridt i den retning i de seneste overenskomster, men det rykker meget lidt. Det er et nulsumsspil, for i sidste ende skal nogen aflevere penge til andre. Det kan være vanskeligt at stemme hjem i en overenskomst, siger Jakob Kjellberg.

Leif Vestergaard Pedersen, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse og Region Midtjylland, er formand for en arbejdsgruppe under Etisk Råd, der kigger på netop ulighed i sundhed.

Han vurderer, at det nuværende honorarsystem for praktiserende læger risikerer at skabe en negativ spiral for de områder, hvor der er en overvægt af udsatte patienter.

- I nogle udkantsområder er der flere med særlige problemer. Det er også sværere at få læger hertil. Men det er klart, at hvis du som læge arbejder hårdere og for færre penge, har vi skabt et problem, siger Leif Vestergaard Pedersen.

I hans arbejdsgruppe har de også noteret sig, at regionerne får forskellige beløb per indbygger, alt efter hvor udsat befolkningen er, men at det ikke er tilfældet for de praktiserende læger.

Undersøgelser har vist, at lavtuddannede dør markant oftere af årsager, der skyldes tobak og alkohol. Færre danskere ryger i dag, men det er stadig knap hver femte:

S og V: Mere af det

Der er gået små skridt ad vejen mod at give flere penge til læger, der arbejder med mange udsatte patienter, men det er ikke nok til at rette op på uligheden. Det erkender Jørgen Skadborg, formand for de praktiserende lægers organisation (PLO).

- Det er indviklet og svært. Og hver gang vil der ske en omfordeling mellem forskellige typer af læger med en forskellig patientpopulation. Men vi skal se ind i forandringer af den slags i de kommende aftaler.

- Der ønsker vi en adfærd, der i højere grad understøtter, at man giver mest til dem, der har størst behov, siger Jørgen Skadborg.

Fra begge politiske fløje i Region Midtjylland er der et ønske om at prioritere penge, tid og kræfter på de patienter, der har størst behov - men økonomien står i vejen, lyder det.

- Vi har forsøgt i årevis at komme frem til en anden model, der i højere grad tilgodeser de læger, som arbejder i områder med mange socialt udsatte. Det er ikke lykkedes endnu med en mere retfærdig fordeling, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Også Venstres formandskandidat til regionsrådet i Midtjylland Anders G. Christensen vil gå den vej.

- Jeg vil gerne være med til at sikre, at dem, der har de tungeste patienter, får en lidt større honorering, end dem, der har de lette patienter. Men det er et overenskomstspørgsmål mellem PLO og Danske Regioner, og der skal to til tango, siger han.

FacebookTwitter